elsker/elsker ikke.....????

Jeg har en kæreste som jeg elsker....eller gør jeg...??? Vi har kendt hinanden 1 års tid, er begge omkrig de fyrre. Vi bor ikke sammen, men ses når det kan lade sig gøre. Jeg er nok nået dertil i vores forhold, hvor jeg vil lidt mere...måske flytte sammen. Men det vil han ikke....og fair nok. Det skal heller ikke være et must.... Men jeg føler det efterhånden sådan, at det hele kører på hans præmisser....når han har lyst og det han har lyst til. Jeg er begyndt at sige fra og har også fortalt ham at jeg ikke synes det er så smart at han arrangerer vores fritid hen over hovedet på mig..
Men hans reaktion er bare at blive sur på mig... og
det er da ikke rimeligt..... Så det hjælper åbenbart ikke at snakke med ham... hvad gør jeg så..... trækker mig tilbage og lader ham gøre som han har lyst til uden mig...??? Det er jo heller ikke en måde at være kærester på.....
Jeg tvivler ikke på, at han elsker mig, og er meget glad for mig..... han har vel bare sin egen måde at elske mig på... og så må jeg måske bare gøre op med mig selv om det er en måde jeg kan acceptere.....eller...???

Mit råd er at du lytter til dig selv. Find langsomt ud af om det er det du vil. Du stiller så mange spørgsmål, du HAR så mange spørgsmål som du ikke kan få svar på, fordi at din kæreste bliver sur, når du prøver at få en afklaring, og svar.
I et parforhold skal man, efter min mening, bestemme ligemeget! Han skal lytte til dig, ligeså meget som du lytter til ham.. Det kan godt være at han har sin egen måde at elske dig på. Men du skriver det som et spørgsmål, igen :)
Du finder kun ud af det ved at spørge ham, og være ligeglad med om han bliver sur og gal, for du er i den GODE ret til at få en afklaring på dine tanker og spørgsmål. Får du ikke det bliver jeres forhold fuld af misforståelser, og sørgelige tanker. Så bliver i ikke tiltrukket af frihed og kærlighed..
Prøv at få en afklaring på dine spørgsmål, vær ***** ligeglad med om han bliver sur og gal.
Håber du kunne bruge mit svar :)
Hilsen Charlotte 15 år.