Droppet efter et helt år

hej alle 😕
her i mandags gik min elskede kæreste fra mig og jeg er helt knust, derfor var jeg ikk i skole onsdag og torsdag (vi er begge 18 år)
han var bare perfekt for mig: han forstod mig, han forstod min sygdom(han havde selv ADHD)
og når vi havde det godt sammen og vi endelig var sammen (vi boede en time fra hinanden)
vi grinte så meget sammen vi havde det sjovt og vi kunne bare være 100% os selv men dog har jeg nok følt vi var lidt mere venner end kærester .
Nå men min historie er:
vi skrev på facebook som vi havde aftalt han skrev bla hej min dejlige skat og så ringede jeg ham op fordi han ik svarede mig på en besked.. nå men hurtigt var den ude og jeg sagde at jeg glædede mig til at komme op til ham som jeg skulle i weekenden (vi har ik set hinanden i næsten 3 uger, hvilke er for lang tid) men så sagde han der, der var noget han måtte fortælle mig og det var at han havde overvejet om vi skulle slå op men han sagde hurtigt igen at han ik ville slå op fordi han elskede mig og han syntes vi måtte snakke om det her så han ville få sin mor til at køre op til mig så vi kunne snakke.. kl halv 11 lå jeg i min seng da han skrev ring.. jeg ringede og han sagde at hans mor havde sagt at hun ik ville køre herop, så han ville holde en pause og jeg blev sådan helt "hvad" hva så med alt det du skrev det med du elskede mig og at jeg var dejligt spurgte jeg? det fik jeg kun en mumlen til før han sagde " jeg syntes vi skal slå op fordi vi har så mange skænderier og jeg tror ik det kan blive bedre.. fordi jeg føler jeg hele tiden skal være på vagt (det klart, jeg har ik set dig i næsten 3 uger.. du skriver aldrig heller ik selvom du lover det) han har så pisse travlt med kørekort og fodboldt.. han er streset siger hanm mor . nå men han begynder at græde og det gør jeg enlig også så han siger at han lægger på for han er ked af det og så inden jeg kan sige noget lægger han på .
jeg står og kigger på telefonen og begynder at græde voldsomt så jeg går ind til min mor og jeg er knust, jeg spiser ingenting og bare jeg drikker får jeg kvalme og kaster nogle gange op, konstank føler jeg enlig bare at jeg har spist for meget selvom jeg ingenting har taget! jeg er begyndt at spise "lidt" mere og drikke mere men jeg får stadig kvalme og føler jeg skal kaste op . jeg snakkede med ham igår og han fortryd ik og ville ik snakke om det for det troede han ik ville nytte noget, han vidste ik om han ville være venner(heller ik i fremtiden) og han vidste heller ik om han ville bare i virkeligheden havde brug for en pause og han vidste heller ik om jeg nogensinde ville se ham.. selvom jeg sagde jeg ik kunne holde til hvis jeg aldrig så ham, og jeg er knust jeg er virkelig nede 😕
tror i han fortryder når han er mindre stresset? tror i han kommer til at savne mig på et tidspunkt? han sagde at vi måske kunne være venner men jeg skulle ik kontakte ham i nogle uger.. men jeg ved ik hva jeg skal gøre?? ingen dumme svar tak
håper i vil hjælpe mig? på forhånd tak

tak for svaret . men ja det er bare såå svært.. nu er der gået 5 dage og jeg er begyndt at tage tøj på(fordi min mor siger det er bedst) jeg er begyndt at spise lidt.. men min appetit er anderledens.. altså igår spiste jeg 3 kartoffel- trekanter altså dem man kan købe og jeg har ik lyst til frikadeller . det syntes jeg er underligt [???]
men om morgenen er jeg slet ik sulten.. tager kun en kop te . Mit humør svinger meget nogle gange er jeg glad og efter 2 min. er jeg helt nede i kulkælderen.
om aften og om morgen er sværest for om aftenen tænker jeg på at han plejede at lægge der lige ved siden af mig, om morgen tænker jeg på at han ik er der mere og at jeg vil ha ham tilbage.. i de andre timer tænker jeg "hva mon han laver" "tænker han på mig" "har han det ligesom mig" "hvis bare jeg får ham tilbage" og alt muligt!! og jeg savner ham bare såå meget altså ik alle de gange vi har skændes om latterlige ting eller de gange han ik har holdt hva han lovede og hvis jeg så ringede og brokkede mig fik jeg bare afvide at " skat stop det der, jeg gider ik høre på det pis mer" eller "jeg gider ik det pis mere! så det er nok på en måde godt at vi ik er sammen mere men jeg håber på at vi en dag forelsker os igen og det går meget bedre denne gang 😕
for jeg kan bare ik slippe ham han var både min rigtig gode ven og min elskede kæreste og jeg kan bare ik holde til hvis vi aldrig ses.. men hva skulle vi også snakke om? altså jeg vil nok altid elske ham og vores gode tider [l]

Ja det er noget pis.
Men han har taget en beslutning. Jeg er sikker på at han mener at han ikke vil være kæreste med dig(du behøver ikke at forstå det).
Søg ud i dit netværk. Det kræver lidt energi, men det tror jeg vil hjælpe dig.
Du kan bare forsøge at holde kontakten til ham. men vær meget opmærksom på ikke at være for påtrængende. Men du har intet at miste ved at forsøge.
hvis det udvikler sig, så husk hvad han har sagt.
Men i havde det ikke perfekt. var han noget særligt som person? eller var han kun noget særligt fordi i var kærester?
respekterede han dig? Er respekt ikke meget vigtigt for et forhold?
næste fokus punkt kunne væreat erstatte det tom rum der er blevet.
det skal ikke at være en kæreste
men venner og familie er også godt.
så kan du finde en anden senere.
Jeg ved følelserne er stærke. Det er de også for mig.
Men det går bedst når jeg er kynisk.
Jeg står iøvrigt selv og skal have fyldt et tom rum ud nu.

kan han ikke gå fra dig uden at skulle betale dagbøder til kommunen.

kan han ikke gå fra dig uden at skulle betale dagbøder til dig.
Kun hvis han er kulturberiger kan han gøre det frit.

ja jeg tror du har ret [f]
hmm...jah han var noget særligt.. og som kæreste var han god til at tænke på mig og mine behov.. når jeg blev jaloux(som jeg gjorde tit) var vi gode til at snakke sammen om det, når han var sammen med hende som jeg var jaloux på var de kun sammen i højest 2 timer for min skyld [l] og han fortalte mig om hva de lavede for min skyld, ned til mindste detalje [l] han var god mod mig, han gjorde så meget for mig [l]
men til sidst var han en en meget anderledens kæreste og han respekterede mig enlig ik til sidst.. han prøvede men det var bare ik nok.. ik til sidst.. og jeg tror bare det blev for meget det hele.. han arbejdedefra 8-4 kom hjem skulle læse til teori.. kæretimer, fodboldt og så mig, jeg tror det blev for meget for ham at han skulle skrive til mig bare engang i mellem, okay jeg forlangte det og måske lidt for meget. og hvis han ik gjorde som jeg sagde så var jeg i røret for at brokke mig.. åhh nej det er jo faktisk min ejen skyld.. og sandheden er at jeg elsker ham højere end noget andet og skal man ik kæmpe for det man elsker? der er såå mange ting jeg gerne vil sige til ham.. og han lovede mig at se den nye twilight for min skyld [f] i årsdagsgave gav jeg han biletter men dem har vi aldrig fået brugt.. han lovede mig vi kunne være venner og jeg kan bare ik miste ham [f]

jeg forstår godt at fyren ikke vil have en jaloux kæreste med så mange stavefejl, hvad får I egentlig tiden til at gå med i skolen.
ikke alene får vi vores sprog ødelagt af de mange engelske ord, men du burde kunne stave til ikke, men gang på gang bruger du tid på meningsløse og overfladiske ord.
kæresteri burde forbydes indtil du er færdig med skolen, og har fået uddanelse og arbejde, et godt eksempel til serien de enlige mødre, for du har sikkert ikke forstået brugsanvisningen mellem kønnene.

bør I gå til lægen for at få medicin mod det.

tak til selv [f]
og nu til stavespasseren.. hva er dit poblem? hør lige hva du selv skriver? læs det lige igen, så tror jeg du som mig heller ik forstår!