15tilføjet af

Dominerende svigermor

Hej allesammen, jeg er kommet i en krise som jeg virkelig har brug for nogle gode råd til at løse:
Kort fortalt har jeg en kommende svigermor der er temmelig dominerende over sin datter, min elskede kæreste. Hendes mor har den dårlig og indgroede vane med at skulle have en finger med i spillet når min kæreste og jeg skal beslutte noget. Det har også flere gange endt med at hun har påduttet min kæreste sin mening mens jeg tror at vi har aftalt noget andet og så står jeg der og føler mig tromlet ned.
Sidst det skete følte mig virkelig tilsidesat, men jeg holdt fatningen og snakkede min kæresten om det dagen efter, hvor jeg fortalte at jeg var bange for at ende i et forhold hvor jeg skal igennem hendes mor, hver gang vi skal tage en beslutning.
Min kæreste har fortalt mig at hendes mor godt kan lide at "styre hende" og i starten af vores forhold havde jeg godt indtrykket af at hendes mor var en dame med sin egen vilje, men har senere erfaret at den vilje har stragte længere end jeg troede.
Hun er jo en dejlig dame, min svigermor og vi falder rigtig godt i hak, samt kæresten og jeg har kun været sammen i et halvt år og jeg har lige opsagt min lejlighed for at flytte hjem til min kæreste.
Jeg vil ikke blande mig i deres mor og datter forhold, men når det går ud over vores fælles beslutninger og jeg kan se at det i virkeligheden ikke er min kærestes synspunkt der kommer for dagens lys, kan jeg ikke lade vær. Det går jo ud over vores forhold og jeg elsker virkelig min kæreste!
Skal jeg tage en snak med min svigermor og fortælle hende hvordan jeg har det?
Skal jeg bare ignorere det hele og følge med, i håb om at min kæreste selv siger stop?
Jeg ved at hvis man lægger sig ud men ens svigermekanik, er det et minefelt man bevæger sig ud i.
Jeg håber virkelig at der et nogle af jer som har et par råd til mig.
Hilsen Syvendesind
tilføjet af

tal med kæresten

Jeg synes at du skulle tage en lang og alvorlig snak med kæresten, INDEN du flytter ind hos hende. Forklar hende at du vil leve med din svigermors indblanding, selvom du rigtig godt kan lide hende. Forklar hende at hvis I får børn sammen, er det så sikkert som amen i kirken at svigermonsteret vil tage over, hvis din kæreste ikke lærer at sige fra overfor sin mor, og det vil ingen af jer bryde jer om. Tro mig!
Held og lykke med det. Du lyder som en sød og fornuftig fyr, og det ville være synd hvis din svigermor får ødelagt jeres forhold.
tilføjet af

Har du virkelig sagt din lejlighed op

for at flytte ind i løvens hule? Hvor klogt var det? Du styrer du ret derind, hvor svigermor hersker, havde du derimod fået kæresten flyttet ind i din lejlighed, så havde du haft 100 m forspring.
Hvem bestemte hvilken lejlighed i skulle bo i og hvem står på lejekontrakten? Må jeg gætte?
tilføjet af

har haft en lille snak....

Mange tak for dit svar 🙂
Vi havde en lille snak som jeg skrev tideligere og jeg fik fortalt at jeg ikke brød mig om at blive "overtrumfet" på den måde og at jeg blev virkelig ked af det og det kunne min kæreste godt se og hun ville arbejde med det, men jeg fik afvide at det ikke var noget nyt og hun føler sig i gæld til hendes mor, fordi hun har en bil og tit hjælper hende med at køre rundt til det hun skal nå.
Jeg er også bange for at presse for meget på, for det vil få hende til at føle sig i klemme mellem hendes mor og mig.
Min oprindelige plan var at vente til det skete igen og sige stop, men jeg vil ikke ødelægge det gode forhold vi har sammen, både moderen og jeg, min kæreste og jeg og slet ikke min kærestes forhold til sin mor.
tilføjet af

må ikke have hund

Ja, jeg kan godt se det når du skriver det på den måde. Jeg er desværre først blevet opmærksom på problemest sande omfang efter jeg opsagde min lejlighed.
Jeg tog beslutningen at opsige min lejlighed, fordi jeg ikke må have hund i min og hun har en stor dejlig hund. Lejekontrakten er selvfølgelig i hendes navn, men jeg får muligheden for at få en andel i den. En af os kunne jo flytte.
tilføjet af

Kan du ikke sige til din kæreste

at du er træt at alt skal vurderes af hendes mor!! Og hvis datteren og moderen er typerne der ringes ved flere gange om dagen og ses flere gange om ugen, om dette ikke kan skæres ned?
For ved at de evt. ikke taler eller ses så ofte ryger svigermor lidt mere ud af billedet, og kan faktisk ikke tillade sig at blande sig så ofte. Det lyder også som om din kæreste skal til at lære ikke at være så afhængig af hende mere.
Vi skal jo alle lære at stå på egne ben, nogen er bare mere sent på den end andre, og hvis svigermor ikke lære at tie stille nu bliver hun utålelig når i får børn! TROR JEG
Og det er faktisk synd for din kæreste for hun skal jo også føle sig som en voksent og ansvarligt menneske🙂
God fornøjelse.
tilføjet af

Med risiko for lus i skindpelsen

- jeg har en fornemmelse af, at du er igang med at lave en klassiker.
- Du skriver ikke noget om, hvor gamle I er. Midt i tyverne? I har kendt hinanden, var det ½ år? Og nu oplever du, at problemets omfang først bliver synligt for dig, efter du har sagt lejligheden op. Det kan jo have flere årsager. En af dem KUNNE være at du nu er begyndt at iagttage tingene lidt anderledes, men det havde nu været lidt smart at se det rigtigt an INDEN opsigelsen. Bare som en oplysning; hvis det var til 1. april du sagde den op og du har tre måneders opsigelse, har du en fortrydelsesret og kan trække den tilbage.
- Det sidste blot fordi jeg synes, du skulle overveje om ikke I skulle finde et helt tredie sted at flytte sammen. Det er en fantastisk prøvesten for svigermødres utidige indblanding at se på ny bolig. Det er én ting, den anden er, uanset hvordan du vender og drejer det, så flytter du ind HOS hende og det slet ikke det samme som at flytte sammen, og det har heller ikke den samme "retsvirkning" på medbestemmelse.
- Så skriver du i dit svar til en anden, at du "har mulighed for at få en andel" - hvad mener du? Enten står du på lejekontrakten, eller også gør du ikke. Skal du ikke stå der, så lad være med at give dine flyttekasser væk.
- Og hvis du så ikke har lyst til at lave så meget rav i æsken, hvad gør du så? Så tager du din dejlige svigermor på kornet, hver gang hun starter op. Grin lidt og mob hende lidt for hendes utidige indblanding, men lav ikke din kæreste til en lus mellem to negle. Vær direkte og utvetydig!
Hvis du er heldig, har hun bare ikke tænkt sig så godt om, og så bakker hun. Er du uheldig får du en martyr i familien og en ulykkelig kæreste. - og brug for flyttekasser!
- Hvor er svigerfar henne i det her? Se på ham! Det er den rolle du skal puttes ind i.
tilføjet af

Hun skal bare sættes på plads.

Hun skal bare sættes på plads,en gang for alle.Du er nød til at gøre det,for før fatter hun ikke noget.Det skulle være sket for længe siden,men bedre sent end aldrig.Min forh svigermor&svigerfar havde sat sig så meget på min ex at det var en håbløs opgave at gennemføre.Ok,min ex turde nu heller ikke sige dem imod,men det gjorde jeg,og intet hjalp.Jeg kunne ikke leve i sådan et forhold hvor den dominerede var hans forældre.Selv turde han ikke sige noget til dem,da han altid har været underlagt dem.
Ja,det er noget af et arbejde du er kommet på,stakkels dig.😖
tilføjet af

stakkels pige

ja stakkels pige -nu er hun da rigtig kommet i klemme.
"Kort fortalt har jeg en kommende svigermor der er temmelig dominerende over sin datter, min elskede kæreste. Hendes mor har den dårlig og indgroede vane med at skulle have en finger med i spillet når min kæreste og jeg skal beslutte noget. Det har også flere gange endt med at hun har påduttet min kæreste sin mening mens jeg tror at vi har aftalt noget andet og så står jeg der og føler mig tromlet ned. "
Mon ikke det er sådan at hvis ikke du kan gennemtrumfe din mening - og kun din - ja så er det svigermekanikkens skyld og ikke fordi hun måske selv har en mening (som du har siddet overhørig eller tolket til din fordel)........................
tilføjet af

Så må du få kæresten ud af afhængigheden

Hvis hun beder moderen om hjælp for at få enderne til at nå sammen, så er det et afhængighedsforhold, som din svigermor alene ikke har ansvaret for.
tilføjet af

Har læst jeres opslag

Jeg har læst alle jeres opslag, mange tak for de forslag I er kommet med.
Det har gevet mig nogle meninger og råd som jeg kan tage og føle på og vil tage til efterretning 🙂
Jeg er 26 og min kæreste er 29, hendes mor er fraskilt og bor i opgangen ved siden af os.
Hvis det forsætter som nu og intet virker, vil en flytning være hendes og min eneste udvej. Worst case senario ville være at jeg slår op og flytter selv og ja, jeg tager en chance ved at flytte hjem til hende for jeg efterlader en sikkerhed i at jeg har en lejlighed, men det er en chance jeg er villigt til at tage.
Vi havde en lang snak i går aftes, hvor jeg spurgte ind til det og fik ad vide at de forrige forhold hun havde været i (5 og 4 år), havde moderen ikke kunne lide hendes kærester fordi de tog hendes parti når moderen blev for dominerende. Det havde også fået moderen til at stoppe i et stykke tid, men kom tilbage igen når hun havde mulighed for det.
Min kæreste vil gerne bryde med det, men hun har svært ved at gøre det og vil hun gerne have at jeg hjælper hende med, uden at skære for meget igennem.
Spørgsmålet er bare hvor går grænsen for hvad jeg kan tillade mig at sige og hvornår jeg kan tillade mig at bryde ind?
tilføjet af

Pas på

Jeg synes det er godt I har fået talt om problemet. Og selvfølgelig skal du hjælpe din kæreste. Men husk at det er hende der skal gøre "arbejdet". Dvs du kan/skal støtte og være der, når hun beder om det. Men det er ikke dig der skal sige fra overfor hendes mor. Er der situationer, hvor din kæreste gerne vil have hjælp til at sige fra, kan du hjælpe hende med at snakke med hende om hvad det er hun gerne vil sige fra overfor, hvorfor - og hvordan hun kan gøre det. Men selve "konflikten" skal din kæreste selv tage. Dels skal din kæreste selv lære at sige fra dels er det vigtigt for dit forhold til svigermor, at det ikke er dig der er "bussemanden".
Bare et råd, håber det giver mening 🙂
tilføjet af

Ja, det kunne være rigtig godt.....

.... måske skulle jeg spørge moderen om hvordan jeg gør, så jeg rigtig kunne opbygge et lille privat kongedømme, hvor det er mig og kun mig der har ret....... Nej du! Sådan fungere det ikke, jeg er opdraget ordentligt af en kernesund familie og ved godt havde der er forkert og hvad der er rigtigt.
tilføjet af

Min situation er lige som din

Jeg er gift til en mand som er fuldstændigt domineret af sin mor. Vi har også boet lige ved siden af sine forældrer, og det var en dårlig ide. For det første, skal du flytte temmelig lang væk fra moderen, lige så snart som muligt. Løb! Fysisk afstand og mindre hyppig kontakt vil gør jeres fælles liv nemmere.
Det lyder som om din kæreste har det svært med at blive autonom (voksen) og sige fra, men for det mindste erkender hun problemet. Min mand erkender slet ikke problemet, og det gør tingene meget være.
1) Flytte.
2) Når din kæreste og dig skal lave en beslutning, må hun ikke diskutere det med sin mor, specielt når du er ikke der. Hun gør nok et eller andet for at indblande sin mor, og det skal hun stoppe. Når man er voksen, det betyder at man kan passe sig selv og at man har sit egen liv. Hvis din kæreste selv indblander sin mor aktivt i forholdet ved at spørge hende for råd hele tiden, er det et stort problem. Det betyder at hun behandler næsten sin mor som en livspartner, og det er en mor ikke.
3) Din kæreste skal vide at hun må slet ikke snakker bagved din ryg, med sin mor eller andre mennesker. Det er forræderi, og du må ikke finde dig i den slags. Jeg tror at du skulle snakke direkt om dine følelser og finde ud af hendes holdning lige så snart som muligt. Hvis du spørger indirekte spørgsmål får du indirekte svar, og det kan ikke betale sig i lang sigtet at har et forhold sådan.
3) Et svigermonster kan blive til en bølle. Føler du dig mobbet? Du skal muligvis overveje at slå op med din kæreste før I får børn, fordi mobning fra svigerforældrene er meget besværlig at leve i gennem, det kan jeg godt sige fra erfaring.
Alt bliver værre når man har børn. Et ægteskab er et hold. Et par er to mennesker, ikke tre eller fire. Forstår din kæreste det? Hvis hun forstår det ikke, så har du ingen chance. Hvis hun forstår det, og problemet er begrænset til din svigermor, så kan din kæreste lære at sige fra og derved blive voksen.
tilføjet af

svigermor (HEKS)

jeg kan se mig selv i det du skrive

jeg har en heks der ville blande sig i om vores børn skulle døbes hun ville bestemme om vi skulle købe hus (har hus i dag) skulle bestemme hvad vi skulle ha med på ski ferie
og da vi var på ski ferie i år og vi kom hjem var vores skabe med tøj i var der ryddet op i der lå nogle bank papir i en bunke hvor konto saldo var nederst men heksen vidste lige hvor meget der stod på de forskelige kontor derefter blev der sat ny lås i vores døre for 4 år siden svinet jeg hende til da heksen ville bestemme om børn skulle døbes og hvordan vil skulle opdrage dem bla. med ris a almande til jul hun ville give hver af børnen 1 mandel hvad vi ikke syntes
d.21-06-08 holdte vi grave fest da vi skal lave en tilbygning var heksen der i 30 min og kørte tudene af sted igen fordi jeg ikke ville tale hende
min kone syntes ikke det er særligt fedt men kan godt se det fra min side
d.23.06.08 håber ikke det blive alt for varmt
held og lykke din heks
tilføjet af

Det Hjalp at flytte

Hej med jer igen :-)
Ved godt at tråden er blevet gammel efterhånden, men jeg faldt over den og ville lige give en opdatering på det hele, så I forslagsgivere og læsere kan hører hvad der engentlig blev af alt dette.
Vi flyttede 20-30km væk i et lækkert hus og det var ikke uden protester, hold da op der bleve mæglet meget mellem svigermor og os. Det var faktisk min kæreste som fandt huset efter vi havde set på en del. Svigermekanikken var ikke begejstret over at vi skulle flytte væk og forsøgte at lave faste aftaler med os, så vi hver uge den og den dag skulle aflever vores hund hos hende så hun havde noget tid med ham, men at skulle køre ca.25km i den ene retning en morgen før arbejde og derefter 50km i den anden, sagde jeg "nej" til. Det faldt ikke i god jord og der blev proglameret at vi ville dø for hende når vi flyttede væk.
Jeg har slået i bordet overfor hende et par gangen eller 5 og bedt hende direkte om at holde sin kæft eller blande sig udenom og hun har forsøgt at påvirke hendes datter til at se mig som en der bare ville "bestemme alt", men her har min kæreste været opbakkende overfor mig og fortalt at det er bestutninger som vi begge har taget.
Min kæreste bryder sig dog ikke om hvis jeg hæver stemmen overfor hendes mor og det kan jeg godt forstå, så vi har aftalt at vi hiver hinanden til side hvis der er noget og så tager vi det med det samme eller senere alt efter situationen og det har faktisk hjulpet.
Jeg har jo også en mor og skal også holdes på "plads" ;-)
Afstanden har gjort at hun ikke længere kommer hver dag og at min kæreste og jeg har den fred vi begge godt vil have til at tage de beslutninger som vi nu engang står over for, uden at det lige skal forbi svigermor eller svigermor sætter dagsordnen.
Jo, hun er der stadig og det skal hun også være for i små doser er hun skøn :-)Hun vil stadig godt bestemme og kan finde på at lave en scene hvis hun ikke får sin vilje, men det hjælper hendes meget sjældent og hun har aldrig rigtig tøet på overfor mig efter vi er flyttet, men det må komme med tiden.....
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.