Digt til min datter.

Hejsa.
Jeg fødte en datter ved kejsersnit for 3 mdr siden.
Jeg skrev dette nogle mdr efter. Hvad synes i ?
Kan man læse i digtet, hvad jeg snakker om, eller er det det rene vollapyk ?
Den 19. April 2005,
var for mig en dag, der ikke var nem.
Den var længe ventet, og meget frygtet,
men slet ikke nær så slem som rygtet.
Jeg tænkte på fremtiden et kort sekund,
På, hvad den ku’ byde på godt og ondt.
Jeg bad en bøn i mit stille sind,
Om kun at lukke godheden ind.
Jeg følte, som var det fra Gud en gave,
dét øjeblik Du kom ud af min mave.
Du kiggede på mig og ramte mit hjerte,
jeg glemte alt om uro og smerte.
Du var så yndig, perfekt og fin
Jeg vidste med det samme, at Du var min.
Jeg følte en kærlighed som aldrig før,
Den skal Du mærke, i alt hvad jeg gør.
Din lille hånd, din lille fod,
Alt i din krop, er mit kød og blod.
Jeg håber du altid vil huske på,
Min kærlighed til dig vil for evigt bestå.
Alt dette skriver jeg, til min lille pige,
Så jeg en dag til hende kan sige;
Det var Dig der gjorde, at dagen blev nem,
Den. 19. April 2005.

Jeg synes det er et godt og rigtig sødt digt. Din datter vil blive glad for det når hun bliver lidt ældre.

og ren kærlighed -
Tilykke med hende -
Sommersmiler
guller

Hejsa
Du er ukendt, men alligevel evner du at ramme én lige i hjertekulen med dine ord.
Meget meget flot digt. Min respekt!
Mvh Fandango

blev glad da jeg læste digtet.. Din datter skal nok få en god mor!!

Det er virkelig flot skrevet. Det er ikke alle der har evnen til at kunne udtrykke sig så direkte, så det går lige ind og rammer. Bare jeg kunne!!! Det var bevægende

Og, ja da... Det er til at forstå hvad du skriver, mener og føler.. ;O)
Har selv været der 3 gange og ja, smerten er på forunderlig vis, pis væk når det lille barn ligger i dine arme, bare duften af det barn, og alle det små firnurlig kringelkroge i ørene, de små fusser og hænder...
Ja, alt kommer straks til at ligge øjets nethinde og verden synes bare så dejlg, man er to og har skabt et lille vidunder....
Meget rørende digt til din datter, husk at gemme det godt, så hun kan få det senere i livet af sin søde mor.... ;O)
Du får lige dette;
Havde jeg blot vidst hvor godt det ville blive, havde det ikke været så svært undervejs.....
MvH
Mummi

Fra ca. to år siden sad jeg og kiggede på ting fra min barndom, som var gemt ned i en kasse, kun med ting om mig. det var meget sjovt at læse om sig selv, ens første ord osv. men pludselig så jeg et brev jeg aldrig havde bemærket før. det var min mor der havde skrevet et brev "til mig" da hun var meget tæt på fødslen. Det brev er alt hvad jeg behøver som bevis for hvor meget hun (og min far) elsker mig ligegyldig hvad. De følelser hun beskriver at hun har for mig, allerede før fødslen er helt utrolige og det er bare så utrolig dejligt at kunne læse det nu så mange år efter. Jeg er min mors første barn og hun har adskillige gange forklaret mig hvor uendeligt meget hun altid har og vil elske mig. Mit råd til dig vil være at gemme det digt og ligge det i en kasse eller et andet sted hvor dit barn senere kan finde og læse det. Tro mig, ligegyldigt hvor mange gange et barn synes at forældrene er lidt trælse (og ligegyldigt hvor ofte de råber at du er den værste mor) så mener de det ikke. De elsker dig mere end noget andet!
Jeg har til tider synes min mor var uretfærdig, men jeg forstår nu at hun kun gør det fordi hun elsker mig. Og jeg elsker også hende overalt på jorden.