I den fysiske (kødelige) verden, er vi fysiske på denne planet
Jorden, som Bibelen selv siger: ”af jord er du”. Det betyder så ikke jord, men atomer og molekyler.
Bibelen taler også om hvad der var, hvad der kom og hvad der så skal være. Nu ved jeg godt det er svært og derfor vil jeg blot bruge Bibelens egne ord. Det må så være det letteste:
1. Korinterbrev kap. 15:
”Men man vil sige: ”Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?”
”Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
-----------
lige en kommentar:
Det er jo interessant, at ”det” – skal dø først, før ”det” – kan live levendegjort. Meget interessant i betragtning af alle de filosofier om, at Adam og Eva var skabt til at leve evigt.
Det var de åbenbart ikke, men iflg. 1. Korinterbrev kap. 15 ”skulle de dø ”blev sået” (skabt) , for at blive levendegjort”.
”Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art. Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
Citat slut.
fortsat;
1) ”Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.
d.v.s. én ting er, at være ”af kød og blod”, men en anden ting er det væsen der udtrykkes i ”kød og blod.
2) ”Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men én er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
”Én er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
kommentar:
med hensyn til dette hvor der klart refereres til planeter og Stjerner i Universet, som er forskellige i deres udtryk, således er ”de himmelskes herlighed” det legeme de udtrykker på et plan vi ikke kender, lige så forskellige fra de jordiskes; som månen og stjernerne.
Nuvel, jeg kan så ikke gøre for, at der skelnes klart og tydeligt i Bibelen mellem jordiske væsener i kød og blod om hvilke Bibelen så siger, at sådan er det ikke når det jordiske oprejses til liv i himmelen (hvor det så end måtte være).
Der står:
”Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;”
” ………… der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndelig”t.
”Således er der også skrevet: ”Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl; den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd”.
----------------
Nu ved jeg ikke om det er svært at forstå. Der er altså ingen overhovedet ingen lighed mellem – ”det jordiske” legeme og efterfølgende – ”det himmelske” legeme.
Dersom vi oplever et væsen i et ”jordisk legeme”, vil vi altså ikke opleve det samme væsen udtrykt (som det jordiske legeme) i himmelen (hvor det så end måtte være) fordi, i himmelen er det et ”åndeligt legeme”, hvordan det så end måtte være.
fortsat,
”Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige”.
”Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen”.
”Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske”.
”Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!”
”Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden”.
”Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles”.
Citat slut.
kommentar:
Nu gider jeg snart ikke høre mere om mennesker, som legemliggjort i himmelen. Jeg gider simpelt hen ikke høre mere om det når Bibelen så klart siger, at sådan er det ikke.
Igen vil jeg sige at den der med, at Adam og Eva var skabt til at leve evigt i Paradis på planeten Jorden er altså ikke korrekt, i hvert fald ikke korrekt iflg. 1. Korinterbrev kap. 15.
Hvorfor er det nogen (mange) der ikke kan eller vil acceptere det? Her er totalt klart tale om ”en forvandling” fra jord (atomer og molekyler) til Ånd.
----------------------------------------------------------------------
Det er mit ”bevis”.
Der er 2 kategorier af væsener vi her bliver belært om. Ja, vi erkender det ene; det andet tror og håber vi på.
Efterhånden er der blevet skabt så mange dogmer og så mange fortolkninger, at opstandelsen i dag nærmest bliver udlagt på Universiteterne, som en slags ”opvågen” og ”ny selverkendelse”. Det er overhovedet ikke det der er tale om.
Noget helt tredje er, at end ikke ”dogmet” er sådan, som det bliver præsenteret af modstandere eller selvbestaltede profeter. Den Kristne Kirke, laver da ikke om på Ordet, som enhver jo kan checke efter.
---------------------------
325 e.Kr. Kejser Konstantin, Nikæa; Den, Guddommens natur.
Kirkemødet fordømte adskillige af tidens teorier, deriblandt Arius's lære, at Sønnen blev skabt af Faderen og derfor ikke kunne være lige så evig, som denne. (den version Jehovas Vidner tror på)
Mødet udfærdigede også den såkaldte a) Nikæanske trosbekendelse, der i tidens løb efterfulgtes af den
b) Atanasianske bekendelse.
Som Faderen er, således er Sønnen og således er den Helligånd:
Faderen uskabt, Sønnen uskabt og den Helligånd uskabt;
Faderen ufattelig, Sønnen ufattelig og den Helligånd ufattelig;
Faderen evig, Sønnen evig og den Helligånd evig. Og dog er der ikke tre evige, men kun en evig. Således er der heller ikke tre ufattelige eller tre uskabte, men kun en uskabt og en ufattelig. Ligeså er Faderen almægtig, Sønnen almægtig og den Helligånd almægtig. Og dog er der ikke tre almægtige, men kun en almægtig.
Således er Faderen Gud, Sønnen Gud og den Helligånd Gud. Og dog er der ikke tre Guder, men kun én Gud.
kommentar:
det er så simpelt, at forstå. Der er kun tale om én eneste ene. De tre ”oplevelser” bliver således iflg. denne udtalelse ikke til 3 forskellige personer, men kun én.
---------------------------
Ausburgske.
Det guddommelige væsen (essentia, Wesen), som også kaldes Gud; er evigt, ”ulegemligt, udeleligt”, af umålelig magt, visdom, godhed, skaber og opretholder af alle ting, såvel synlige som usynlige – og dog er det ”tre personer af samme væse” og magt, samevige, Fader, Søn og den Hellige Ånd.
---------------------------
andre teologer peger på følgende:
Vår kirkes forskjellige trosbekjennelser peker på Guds ”enhet” (den eneste ene), og det er rett at Gud er en, - men ”den” (altså visse personer i Kirken) hevder også at Gud-dommen består av 3 atskilte personer, og det er galt.
Gud utgjør en enhet,som ikke kan splittes opp i 3 selvstendige personer. Vi må bruke andre uttrykksmåter for den flerheten,som der er i Gud-dommen.
At det finnes en flerhet i Gud-dommen, betyr ikke at denne flerheten har ”en selvstendig eksistens”. Både Sønnen og Ånden lever sitt liv gjennom Faderen. De kan ikke eksistere uten Faderen. De går ut fra ham og kviler i ham. Dette er Bibelens oppfatning av dette.
------------------------------
Vi har for det første sabellianismen eller modalismen. Det var Sabellius fra Ptolemais (ca.250 e.kr.) som først hadde utarbeidet dette synet. Han hevdet at treenigheten ikke angikk Guds natur, men den angikk bare den måten (åpenbaringsmåten), som Gud åpenbarer seg selv på. Som Faderen er han Skaper og Lovgiver, som Sønnen er han Forsoner, og som Ånden er Han Gjenføder og Helliggjører.
Uansett hvordan man uttrykker dette, så gir dette synet uttrykk for at Gud er
”EN PERSON SOM MANIFESTERER SEG PÅ 3 FORSKJELLIGE MÅTER eller I 3 FORSKJELLIGE UTTRYKKSFORMER”.
Dette synet er også kalt for ”tidsperiodisk treenighet”. Det betyr at Gud manifesterer seg på forskjellige måter i de forskjellige tidshusholdningene.
Dette synet er rett så langt som det gjelder Guds enhet.
Det er bare en Gud, men det regner ikke med den flerheten som det er i Gud-dommen på en og samme tid, for når Sønnen og Ånden åpenbarer seg, så er det Gud som åpenbarer seg.
I den forstand er det en treenighet som åpenbarer seg når enten Faderen, Sønnen eller Ånden åpenbarer seg, men dette synet benekter at denne flerheten kan opptre samtidig.
Kommentar: men det benægter jeg ikke. Jeg siger nemlig, at når flerheden åbenbare sig er det både ”den eneste ene” samt flerheden, der åbenbare sig fordi Gud er Ånd og kan ”være allestedsnærværende samtidig”.
Når Gud åpenbarer seg, så åpenbarer han seg bestandig i sine 3 manifestasjoner selv om dette ikke bestandig kommer til uttrykk i teksten.
NB! – ”Du tror at Gud er en. Du gjør vel. Djevelen tror det også og skjelver.” (Jakob 2,19.)
Men på samme tid må vi gjøre det helt klart, at denne ene guddommelige personligheten eksisterer på tre forskjellige PERSONLIGE måter. Fader, Sønn og Helligånd er ikke bare tre forskjellige åpenbaringsformer.
Det betyr ”modalisme”, et synspunkt som er temmelig fremtredende innenfor moderne teologi, men som kirken med rette har forkastet. Gud åpenbarer ikke kun seg selv som Fader, Sønn og Helligånd.
Gud er Fader, Sønn og Helligånd. Disse tre navnene antyder tre ekte atskillelser i den ene personlige Gud, og disse er i seg selv fullt ut personlige.”
Hva som gjelder begrepet ”person”, – burde vi verken bruke det om Gud eller i kombinasjonen: Faderen, Sønnen og Ånden, – for i vår tid så går det på menneskelige personer. En person er et menneske som er avgrenset i forhold til alle andre mennesker.
ja, det er nemlig korrekt. Det er i virkeligheden korrekt og samtidig forklare misforståelsen.
------------------------------------------
Læren om treenigheden er kirkernes centrale dogme, som kun få teologer har anfægtet. Ifølge den athanasianske kirkes trosbekendelse består guddommen af tre personer (Faderen, Sønnen, Helligånden), som er lige evige og lige almægtige, ingen større eller ringere end den anden, hver af dem Gud, og dog er de tilsammen kun én Gud.
Andre formuleringer af dogmet understreger, at de tre personer ikke er adskilte og forskellige, men er Guds eksistensmåder. (ja, det er nemlig også rigtigt).
Flere teologiske og historiske værker bekræfter, at dogmet ikke har nogen bibelsk baggrund at støtte sig til, men udelukkende har sit udgangspunkt i kirkehistorien. (det er også korrekt)
The New Catholic Encyclopedia siger:
”Formuleringen én Gud i tre personer, var ikke helt fastlagt og ikke fuldt optaget i det kristne liv og i den kristne trosbekendelse før slutningen af det fjerde århundrede.
Men det er denne formulering, der har førsteret på betegnelsen treenighedsdogmet. Hos de apostolske fædre var der intet, der blot tilnærmelsesvis lignede denne tanke eller opfattelse - 1967, bd. XIV, s. 299.
----------
TERTULLIAN – bruger nu det græske ord ”persona”. Det betyder egentlig ”maske”.
Gud, Kristus og Helligånden er tre personer. Men de har samme ”substans” eller væsen” (kommentar: det var dog interessant), siger Tertullian med brug af endnu et græsk begreb. De tre personer udtrykker således ”tre forskellige stadier i Guds måde at åbenbare sig på” – ligesom roden frembringer træet og træet frugten, men tilsammen er en og samme vækst. (kommentar: sådan da.)
”Da Dagen blev sval, hørte de Gud HERREN vandre i Haven, og Adam og hans Hustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Træer. Da kaldte Gud HERREN på Adam og råbte …………”
Citat slut.
Hvis jeg lige må citere fra Young's Literal Translation?
vers 8: ”And they hear the sound of Jehovah God walking up and down in the garden at ”the breeze” of the day, and the man and his wife hide themselves from the face of Jehovah God in the midst of the trees of the garden”.
Citat slut.
Det jeg kunne tænke mig at vise er, at ordet ”..the breeze (wind) ” er oversat fra Hebraisk ruach .
”The Spirit of YHVH is YHVH Himself...”
In the Tanakh, the word ruach generally means wind, breath, mind, spirit.
In a living creature (nephesh chayah), the ruach is the breath, whether of animals (Gen 7:15; Psa 104:25, 29) or mankind (Isa 42:5; Ezek 37:5). God is the creator of ruach:
The ruach of God (from God) is in my nostrils (Job 27:3). In God's hand is the ruach of all mankind (Job 12:10; Isa 42:5). In mankind, ruach further denotes the principle of life that possesses reason, will, and conscience. The ruach imparts the divine image to man, and constitutes the animating dynamic which results in man's nephesh as the subject of personal life.
When applied to God, the word Ruach indicates creative activity (Gen 1:2) and active power (Isa 40:13).
”The Spirit of God also works in providence” (Job 33:4; Psa 104:30), ”in redemption” (Ezek 11:19; Ezek 36:26-27), ”in upholding and guiding his chosen ones” (Neh 9:20; Psa 143:10; Hag 2:5), and ”in the empowering of the Messiah” (Isa 11:2; Isa 42:1; Isa 61:1).
In short, as the ruach is to the created nephesh, so the Ruach Elohim is to God Himself, part of God and identified with God.
Ruach may be understood as the Author of the animating dynamic of the created order, the underlying Principle of creation, and the One that imparts the nephesh to the entire universe.
http://www.adishakti.org/forum/ruach_the_breath_of_god_experienced_daily_as_cool_breeze_wind_by_SYs_
Citat slut.
Nu kan man så igen diskutere om ruach og Gud er identiske og dertil vil jeg så sige: ja dersom du så vælger at læse de Græske skrifter kaldet Ny Testamente; finder du nøjagtig det samme. Ordet her er så græsk og det er Pfeuma.
PNEUMA IN REFERENCE TO GOD: Jesus siger:
In John 4.24: God [is] spirit (pneuma), and those who are showing submission must show submission in spirit (pneuma) and truth.
Note: God does not HAVE spirit, God IS (a) spirit.
This concept of God being spirit also occurs in Eph.2.22: ...in whom you also are built up together into God's residence in spirit. (All other occurences of pneuma in connection with God or Jesus refer to the Pure Spirit and are discussed in Part II below.)
http://www.ntwords.com/spirit.htm
Så, Bibelen siger klart og tydeligt, at ”Gud kan man ikke se”. Men; In Tanakh, these are the people who saw the Lord.
Some of them saw Him in a dream, some saw Him in a vision, but for most there is no such qualification. God appeared to them in such a way that they knew it was He.
Sometimes He appeared in a human form.
http://www.elijahnet.net/You%20Can
Der er så også en anden måde ”Gud har givet sig til kende”, Romerbrevet kap. 1:
” ….det, som man kan vide om Gud, er åbenbart iblandt dem; Gud har jo åbenbaret dem det. Thi ”hans usynlige Væsen”, både hans ”evige Kraft” og ”Guddommelighed”, skues fra Verdens Skabelse af, idet det forstås af hans Gerninger, så at de have ingen Undskyldning”.
Citat slut.
Kommentar:
Der er vist ingen der tvivler på, at det er Gud JHVH der her er tale om, vel? Så når Gud åbenbare sig ”som den han er” sker det i vores fysiske atomare verden på vore vilkår.
Adam og Eva ”erfarede det”; Jehovah God ”walking up and down in the garden” at ”the breeze” of the day; ordet ”..the breeze (wind) ” er oversat fra Hebraisk ruach . The Spirit of YHVH is YHVH Himself...”
Moses ”så det”, 2.Mosebog kap. 33:
”Moses sagde til HERREN: Se, du siger til mig: Før dette Folk
frem! Men du har ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig;
og dog har du sagt: Jeg kender dig ved Navn, og du har fundet
Nåde for mine Øjne!
13. Hvis jeg nu virkelig har fundet Nåde for dine Øjne, så lær mig
dine Veje at kende, at jeg kan kende dig og finde Nåde for dine
Øjne; tænk dog på, at dette Folk er dit Folk!
14. Han svarede: Skal mit Åsyn da vandre med, og skal jeg således
føre dig til Målet?
15. Da sagde Moses til ham: Hvis dit Åsyn ikke vandrer med, så lad
os ikke drage herfra!
16. Hvorpå skal det dog kendes. at jeg har fundet Nåde for dine
Øjne, jeg og dit Folk? Mon ikke på, at du vandrer med os, og der
således vises os, mig og dit Folk, en Udmærkelse fremfor alle
and1e Folkeslag på Jorden?
17. HERREN svarede Moses: Også hvad du der siger, vil jeg gøre, thi
du har fundet Nåde for mine Øjne, og jeg kalder dig ved Navn.
18. Da sagde Moses: Lad mig dog skue din Herlighed!
19. Han svarede: Jeg vil lade al min Rigdom drage forbi dig og
udråbe HERRENs Navn foran dig, thi jeg viser Nåde, mod hvem jeg
vil, og Barmhjertighed, mod hvem jeg vil!
19. Og han sagde: Du kan ikke skue mit Åsyn, thi intet Menneske kan
se mig og leve.
21. Og HERREN sagde: Se, her er et Sted i min Nærhed, stil dig på
Klippen der!
22. Når da min Herlighed drager forbi, vil jeg lade dig stå i
Klippehulen, og jeg vil dække dig 1ned min Hånd, indtil jeg er
kommet forbi.
23. Så tager jeg min Hånd bort, og da kan du se mig bagfra; men mit
Åsyn kan ingen skue!
Citat slut.
Kommentar:
Ja, der er vist ingen der er i tvivl om, at HERREN åbenbare sig for Moses som en slags ”lys – energi – stråleglans” der ikke kan beskues direkte. I hvert fald ikke iflg. den oplevelse Moses referere til her og som han altså siger, at han har oplevet og (om nogen vil) tolker som værende Jahveh.
Det er korrekt, den ”opfattelse” har vi så. Det er også korrekt, at vi ”i hele vor kulturhistorie opfatter ”ånd” som noget ”levende og udødeligt” (men ikke fysisk, i hvert fald ikke i vor atomare og molekylære verden).
Til det sidste vil jeg så sige, fysisk i den forstand, atomar og molekyler altså ”af vor verden”, materien i fysisk åbenbaret virkelighed, men nødvendigvis må ”Ånd” være fysisk, men ikke som vi altså atomar og molekylær, kød og blod og ben og knogler m.m.
Gud er fysisk og Ånd er fysisk, men ikke som i vor verden. Deraf forskellen på Ånd og materie.
PS. (jeg glemte) med hensyn til Satan og englene, ser det altså ud til, at de ligeledes kan åbenbare sig, materialisere sig ved at anvende deres Ånds egenskaber til at forme materien. ”slangen”, ”Gudesønnerne der gik ind til menneskedøtrene” (altså de faldne Engle, som også Jesus i Ånden ”prædikede” for).
----------------------------------------------------------
Jeg vil godt knytte en kommentar til det:
Det kan også kaste lys over følgende. Vi er jo stadig i ”kød og blod” medens vi ”……. show submission in spirit (pneuma) (hebraisk ruach )and truth” og det betyder så, at vi – ikke – kun – kan ”kende” Gud, sådan rent intellektuelt. Der må åndelige følelser med.
Det interessante er, at det lige netop er her forbindelsen eller symbiosen mellem ånd og sjæl og legeme (kød og blod) hænger sammen.
Gud udtrykker sine ”følelser” igennem sit ”skaberværk”, som jeg viste dig fra Romerbrevet kap. 1:
”Thi jeg skammer mig ikke ved Evangeliet; thi det er en Guds Kraft til Frelse for hver den, som tror, både for Jøde først og for Græker.
”Thi deri åbenbares Guds Retfærdighed af Tro for Tro, som der er skrevet: Men den retfærdige skal leve af Tro.
”Thi Guds Vrede åbenbares fra Himmelen over al Ugudelighed og Uretfærdighed hos Mennesker, som holde Sandheden nede ved Uretfærdighed; thi det, som man kan vide om Gud, er åbenbart iblandt dem; Gud har jo åbenbaret dem det.
”THI HANS USYNLIGE VÆSEN, BÅDE HANS EVIGE KRAFT OG GUDDOMMELIGHED, SKUES FRA VERDENS SKABELSE AF, IDET DET FORSTÅS AF HANS GERNINGER, SÅ AT DE HAVE INGEN UNDSKYLDNING.
. .. kommentar: GUDS VÆSEN ER USYNLIGT.
”Thi skønt de kendte Gud, så ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men bleve tåbelige i deres Tanker, og deres uforstandige Hjerte blev formørket.
”Idet de påstode at være vise, bleve de Dårer. de, som ombyttede Guds Sandhed med Løgnen og dyrkede og tjente Skabningen fremfor Skaberen, som er højlovet i Evighed! Amen.
”Og ligesom de forkastede af have Gud i Erkendelse, således gav Gud dem hen i et forkasteligt Sind til at gøre det usømmelige, opfyldte med al Uretfærdighed, Ondskab, Havesyge, Slethed; fulde af Avind, Mord, Kiv, Svig, Ondsindethed; Øretudere, Bagvaskere, Gudshadere, Voldsmænd, hovmodige; Pralere, opfindsomme på ondt, ulydige mod Forældre, uforstandige, troløse, ukærlige, ubarmhjertige; - hvilke jo, skønt de erkende Guds retfærdige Dom, at de, der øve sådanne Ting, fortjene Døden, dog ikke alene gøre det, men også give dem, som øve det, deres Bifald.
Citat slut.
kommentar: Det er klart, at gudløse, ateister og kommunister ingen forstand har, på disse ting.
Bibelen omtaler dette (med Ånd, sjæl og legeme): 1.Tessaloniker kap. 5: 23
”Men han selv, Fredens Gud, helliggøre eder ganske og aldeles, og gid eders Ånd og Sjæl og Legeme må bevares helt og holdent, uden Dadel i vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse! (nærværelse, både synlig og usynlig)
Samme skriftsted i New Living Translation
“Now may the God of peace make you holy in every way, and may your whole spirit (græsk pneuma) and soul and body be kept blameless “until our Lord Jesus Christ comes again”.
Citat slut.
------------------------
Jeg vil lige komme med en indskudt bemærkning til denne afslutning: ” ….until our Lord Jesus Christ comes again”; Hebræerbrevet (i Bibelen) kap. 1 vers 6:
”Og når han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det: Og alle Guds Engle skulle tilbede ham ”,
altså, i den Bibelske kontekst og selvforståelse (Kristendommen) forsikres det, at ”…. Lord Jesus Christ comes again”.
Så, alt i alt; der er udelukkende tale om ”Himmelen” og de væsener i Himmelen som ”åndelige væsener”. Intet andet.
På Dansk: ” …..idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv, i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren, i hvem også I blive medopbyggede til en Guds Bolig i ”Ånden” [(pneuma) (hebraisk ruach].
Det ”nye” vi så har lært i forbindelse med den Kristne tro der er uløseligt knyttet til ovennævnte er, at Helligånden = Gud - God does not HAVE a spirit, GOD IS SPIRIT.
Det er hvad Bibelen lære og alt andet er ”spekulationer”.
2.Mosebog kap. 3:
”Da åbenbarede ”HERRENs Engel” (hvilket betyder, HERRENS ”manifestation”) sig for ham i en Ildslue, der slog ud af en Tornebusk, og da han så nærmere til, se, da stod Tornebusken i lys Lue, uden at den blev fortæret.
”Da sagde Moses: "Lad mig gå hen og se på dette underfulde Skue, hvorfor Tornebusken ikke brænder op."
”Men da HERREN så, at han gik hen for at se derpå, ”råbte Gud til ham fra Tornebusken”: "Moses, Moses!" Og han svarede: "Se, her er jeg!"
”Da sagde han: "Kom ikke nærmere! Drag dine Sko af dine Fødder, thi det Sted, du står på, er hellig Jord!"
”Og han sagde: "Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud." Da skjulte Moses sit Ansigt, thi han frygtede for at skue Gud.
Citat slut.
kommentar:
hvor blev tornebusken af bagefter?
-------------------------------------------
”Gud er IKKE et menneske, at han skulle lyve, et menneskebarn, ” 4. Mos.23,19-20.
5. Mosebog kap. 5
”23 Da I hørte RØSTEN ”inde fra mørket”, mens bjerget stod i lys lue.
kommentar:
gemmer Gud sig ”inde i mørket”?
---------------------------------------------
Mattæus Evangeliet kap. 17,
”Jesus Peter og Jakob og hans Broder Johannes med sig og fører dem afsides op på et højt Bjerg.
”Og han blev forvandlet for deres Øjne, og hans Åsyn skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset.
”Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham.
”se, da overskyggede ”en lysende Sky dem”; og se, der kom”fra Skyen” en Røst. som sagde: "Denne er min Søn. den elskede, i hvem jeg har Velbehag; hører ham!"
Kosmos.