Den udødelige
Der Unsterbliche !
Merkwürdig, wie der Menscheit alter Wahn,
Dummheit und Stolz sich niemals ändern,
sie mitschleppt alle das, was abgetan,
wie nur die Farben sich verändern.
Was auch geschieht, blickst Du genauer zu,
ist alle schon mal dagewesen,
die alte Platte spielt mit Seelenruhe
die Neue Zeit, so vielbelesen.
So vielbelesen und doch niemals klug,
umsonst das Planen groβer Geister,
am Ende doch der böse, greise Trug,
der Wahnwitz, unser aller Meister !
Dezember 1950
Den udødelige !
Mærkeligt som menneskets gamle vanvid
dumhed og stolthed aldrig ændrer sig,
de slæber med sig alt det, der er forkastet,
hvor kun farverne ændrer sig.
Hvad der end sker, kigger du nøje efter,
er der intet nyt under solen,
den gamle plade spiller ganske roligt
den nye tid, så meget belæst.
Læst så meget, og dog aldrig klog,
forgæves de store ånders planer,
til sidst er dog det onde, gamle bedrag,
vanviddet, vores alles mester !
Dette digt læser jeg som en direkte fortsættelse af digtet "De uforbederlige", selv om det er skrevet 10 år før.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=19&conference=316&posting=338450
Der er intet nyt under solen. Der har været mange store tænkere, der har fortalt os, hvordan vi burde være over for hinanden. Der er store religioner, der bærer fredens budskab.
Men på én eller anden måde lykkes det stadig "de gamle mænd" at fordreje og fejlfortolke, så det bliver til noget helt andet, noget kynisk og krigerisk og gridsk. Så det er kun farverne, der ændres, indholdet er det samme.
Og vi lader dem, selv om vi burde vide bedre.
Merkwürdig, wie der Menscheit alter Wahn,
Dummheit und Stolz sich niemals ändern,
sie mitschleppt alle das, was abgetan,
wie nur die Farben sich verändern.
Was auch geschieht, blickst Du genauer zu,
ist alle schon mal dagewesen,
die alte Platte spielt mit Seelenruhe
die Neue Zeit, so vielbelesen.
So vielbelesen und doch niemals klug,
umsonst das Planen groβer Geister,
am Ende doch der böse, greise Trug,
der Wahnwitz, unser aller Meister !
Dezember 1950
Den udødelige !
Mærkeligt som menneskets gamle vanvid
dumhed og stolthed aldrig ændrer sig,
de slæber med sig alt det, der er forkastet,
hvor kun farverne ændrer sig.
Hvad der end sker, kigger du nøje efter,
er der intet nyt under solen,
den gamle plade spiller ganske roligt
den nye tid, så meget belæst.
Læst så meget, og dog aldrig klog,
forgæves de store ånders planer,
til sidst er dog det onde, gamle bedrag,
vanviddet, vores alles mester !
Dette digt læser jeg som en direkte fortsættelse af digtet "De uforbederlige", selv om det er skrevet 10 år før.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=19&conference=316&posting=338450
Der er intet nyt under solen. Der har været mange store tænkere, der har fortalt os, hvordan vi burde være over for hinanden. Der er store religioner, der bærer fredens budskab.
Men på én eller anden måde lykkes det stadig "de gamle mænd" at fordreje og fejlfortolke, så det bliver til noget helt andet, noget kynisk og krigerisk og gridsk. Så det er kun farverne, der ændres, indholdet er det samme.
Og vi lader dem, selv om vi burde vide bedre.