Den kommende verdensregering - 2
For at alle kan have samme mulighed for at glæde sig over livet, indleder verdensregeringen et helbredelsesprogram for alle sine lydige undersåtter. Hvem af os har ikke nogle skavanker eller handicap vi gerne vil af med? Nogle er værre stillet end andre. Tænk på dem der har mistet arme eller ben. Tænk på dem der har deres lemmer i behold men ikke kan bruge dem på grund af lammelse. Tænk på dem hvis indre organer er blevet svækket så deres legeme ikke fungerer normalt. Når verdensregeringen overtager forvaltningen af menneskenes anliggender, vil der stadig være nogle som plages af forskellige lidelser. Nogle har øjne men kan ikke se med dem, andre har ører men lever i en lydløs verden, andre igen har taleorganer men kan ikke meddele sig hørligt til andre. Ja, tænk hvor ulige muligheder menneskene i begyndelsen vil have, rent legemligt, for at få fuld glæde og gavn af de velsignelser der vil være forbundet med at leve under den oprettede verdensregering!
Men det nye styre er situationen voksen. Med en storslået indsats bidrager det til at alle dets lydige undersåtter kan opnå menneskelig fuldkommenhed og dermed nyde livet i fulde drag. De halte vil gå, ja springe omkring af glæde. De der har mistet arme eller ben, vil ved et mirakel få deres førlighed igen. De blinde vil se, de døve vil høre, de stumme vil tale, ja synge af lutter glæde. Alt hvad der skæmmer et menneskes udseende vil blive rettet. Hvad det ydre angår, bliver det en menneskeslægt som regeringen med rette kan være stolt af. Hvor vidunderligt at der hverken skal være hospitaler eller nerveklinikker, eller kolonier hvor mennesker som lider af frygtede smitsomme sygdomme isoleres!
Til den tid vil livet virkelig være værd at leve! Men hvorfor skal en generation der blot tilfældigvis lever på et bestemt tidspunkt i menneskehedens historie, i den grad begunstiges at den får mulighed for at leve i menneskelig fuldkommenhed under fuldkomne miljøforhold på jorden? Hvad med de tidligere generationer? Hvad med nære slægtninge som er døde af naturlige årsager eller af andre grunde, ja hvad med forfædrene til alle dem der er blevet verdensregeringens undersåtter? De er ikke glemt af dem der har fået del i velsignelserne i den retfærdige nye orden. Heller ikke verdensregeringen har glemt dem, skønt de er vendt tilbage til jordens støv, det støv som det første menneske blev dannet af.
Verdensregeringen behøver hverken gravsten, mausoleer eller andre mindesmærker for at huske dem som menneskehedens fælles fjende, døden, nådeløst har krævet. Denne regering hersker ikke blot til gavn for de levende, men også til gavn for de utallige døde, som i forhold til de levende udgør et overvældende flertal. Ja, den har en storslået hensigt med de døde. Den har indgivet de levende det håb at de vil få lejlighed til at byde dem der sover dødens søvn i jordens støv, velkommen tilbage. Den er parat til at vise sine levende undersåtter hvordan de skal træffe kærlige forberedelser til de dødes tilbagevenden. Verdensregeringen ønsker at hele jorden i passende omfang skal fyldes med undersåtter, og dette storstilede regeringsprojekt gennemføres i første række i kraft af de dødes opstandelse. I betragtning af at regeringen sidder inde med overmenneskelig magt, er det ikke noget problem for den at oprejse dødens ofre til liv igen.
Hvad så med alle de religiøse opfattelser, forestillinger og tilbøjeligheder de opstandne vil bringe med sig tilbage? Da de tidligere levede på jorden, var religionen årsag til de værste splittelser blandt menneskene. Vil opstandelsen, på grund af de opstandnes religiøse baggrund ikke føre til en frygtelig splittet verden, idet religiøse fordomme, brændende had og voldsomme fjendtligheder vækkes på ny?
Når vi betragter den jordiske skueplads under verdensregeringen, melder der sig et spørgsmål: ’Hvor er de religiøse bygninger, kirkerne, katedralerne, templerne og moskeerne med deres tårne, spir og kupler, og hvor er de imponerende religiøse billeder og statuer?’ De er væk! De medlemmer af den nuværende generation der stadig er i live, kommer godt ud af det med hinanden uden alt dette religiøse tilbehør. Deres form for tilbedelse er i overensstemmelse med sandheden. Deres tro og religionsudøvelse billiges af verdensregeringen, for den er fri for fabler og myter, fantasifyldte legender og fromt bedrag. Hvor vil de opstandne undre sig — især de der troede at de ved døden ville blive engle i himmelen eller at de som bevidste sjæle ville blive pint i skærsildens eller helvedes flammer, at de ville opleve en sjælevandring eller opnå en tilstand af nirvana! Opstandelsen til liv på jorden vil afgjort korrigere deres religiøse tankegang og forståelse.
De opstandne vil erfare at verdensregeringen bygger på sandhed og at den ikke tolererer religiøs vildfarelse. Derfor vil de nu blive undervist i sandheden og intet andet end sandheden. Hele menneskeslægten vil enigt kunne tilbede Gud med sandhed og i al oprigtighed.
Vi har allerede bemærket at der ikke længere findes nogen af de bygninger der før i tiden var viet til en religion som ikke var i harmoni med sandheden. Derfor ser vi heller ingen mænd og kvinder gå omkring i en særpræget klædedragt som medlemmer af en gejstlig klasse der gør krav på en særlig gunst og ærbødighed. De der oprejses fra de døde vil ikke få deres tidligere religiøse rang tilbage, så der atter kunne opstå religiøs strid og forvirring på jorden. Borte er deres privilegerede embeder som ophøjede dem over det jævne folk, for hvem de gjorde tjeneste i prægtige religiøse bygninger. Almindelige menneskers frelse ansås dengang for at være afhængig af sådanne dignitarers tjeneste. Men nu er det verdensregeringen der har til opgave at sørge for sine jordiske undersåtters evige frelse, deres evige liv i fuldkommen sundhed og lykke i et jordisk paradis. Det fremgår blandt andet af regeringens evne til at råde bod på legemlige skavanker og endda at oprejse de døde til liv. Det ligger i menneskets natur at tilbede noget, og verdensregeringen opfylder dette behov ved at lære sine undersåtter den rene tilbedelse der fører til liv.
Men det nye styre er situationen voksen. Med en storslået indsats bidrager det til at alle dets lydige undersåtter kan opnå menneskelig fuldkommenhed og dermed nyde livet i fulde drag. De halte vil gå, ja springe omkring af glæde. De der har mistet arme eller ben, vil ved et mirakel få deres førlighed igen. De blinde vil se, de døve vil høre, de stumme vil tale, ja synge af lutter glæde. Alt hvad der skæmmer et menneskes udseende vil blive rettet. Hvad det ydre angår, bliver det en menneskeslægt som regeringen med rette kan være stolt af. Hvor vidunderligt at der hverken skal være hospitaler eller nerveklinikker, eller kolonier hvor mennesker som lider af frygtede smitsomme sygdomme isoleres!
Til den tid vil livet virkelig være værd at leve! Men hvorfor skal en generation der blot tilfældigvis lever på et bestemt tidspunkt i menneskehedens historie, i den grad begunstiges at den får mulighed for at leve i menneskelig fuldkommenhed under fuldkomne miljøforhold på jorden? Hvad med de tidligere generationer? Hvad med nære slægtninge som er døde af naturlige årsager eller af andre grunde, ja hvad med forfædrene til alle dem der er blevet verdensregeringens undersåtter? De er ikke glemt af dem der har fået del i velsignelserne i den retfærdige nye orden. Heller ikke verdensregeringen har glemt dem, skønt de er vendt tilbage til jordens støv, det støv som det første menneske blev dannet af.
Verdensregeringen behøver hverken gravsten, mausoleer eller andre mindesmærker for at huske dem som menneskehedens fælles fjende, døden, nådeløst har krævet. Denne regering hersker ikke blot til gavn for de levende, men også til gavn for de utallige døde, som i forhold til de levende udgør et overvældende flertal. Ja, den har en storslået hensigt med de døde. Den har indgivet de levende det håb at de vil få lejlighed til at byde dem der sover dødens søvn i jordens støv, velkommen tilbage. Den er parat til at vise sine levende undersåtter hvordan de skal træffe kærlige forberedelser til de dødes tilbagevenden. Verdensregeringen ønsker at hele jorden i passende omfang skal fyldes med undersåtter, og dette storstilede regeringsprojekt gennemføres i første række i kraft af de dødes opstandelse. I betragtning af at regeringen sidder inde med overmenneskelig magt, er det ikke noget problem for den at oprejse dødens ofre til liv igen.
Hvad så med alle de religiøse opfattelser, forestillinger og tilbøjeligheder de opstandne vil bringe med sig tilbage? Da de tidligere levede på jorden, var religionen årsag til de værste splittelser blandt menneskene. Vil opstandelsen, på grund af de opstandnes religiøse baggrund ikke føre til en frygtelig splittet verden, idet religiøse fordomme, brændende had og voldsomme fjendtligheder vækkes på ny?
Når vi betragter den jordiske skueplads under verdensregeringen, melder der sig et spørgsmål: ’Hvor er de religiøse bygninger, kirkerne, katedralerne, templerne og moskeerne med deres tårne, spir og kupler, og hvor er de imponerende religiøse billeder og statuer?’ De er væk! De medlemmer af den nuværende generation der stadig er i live, kommer godt ud af det med hinanden uden alt dette religiøse tilbehør. Deres form for tilbedelse er i overensstemmelse med sandheden. Deres tro og religionsudøvelse billiges af verdensregeringen, for den er fri for fabler og myter, fantasifyldte legender og fromt bedrag. Hvor vil de opstandne undre sig — især de der troede at de ved døden ville blive engle i himmelen eller at de som bevidste sjæle ville blive pint i skærsildens eller helvedes flammer, at de ville opleve en sjælevandring eller opnå en tilstand af nirvana! Opstandelsen til liv på jorden vil afgjort korrigere deres religiøse tankegang og forståelse.
De opstandne vil erfare at verdensregeringen bygger på sandhed og at den ikke tolererer religiøs vildfarelse. Derfor vil de nu blive undervist i sandheden og intet andet end sandheden. Hele menneskeslægten vil enigt kunne tilbede Gud med sandhed og i al oprigtighed.
Vi har allerede bemærket at der ikke længere findes nogen af de bygninger der før i tiden var viet til en religion som ikke var i harmoni med sandheden. Derfor ser vi heller ingen mænd og kvinder gå omkring i en særpræget klædedragt som medlemmer af en gejstlig klasse der gør krav på en særlig gunst og ærbødighed. De der oprejses fra de døde vil ikke få deres tidligere religiøse rang tilbage, så der atter kunne opstå religiøs strid og forvirring på jorden. Borte er deres privilegerede embeder som ophøjede dem over det jævne folk, for hvem de gjorde tjeneste i prægtige religiøse bygninger. Almindelige menneskers frelse ansås dengang for at være afhængig af sådanne dignitarers tjeneste. Men nu er det verdensregeringen der har til opgave at sørge for sine jordiske undersåtters evige frelse, deres evige liv i fuldkommen sundhed og lykke i et jordisk paradis. Det fremgår blandt andet af regeringens evne til at råde bod på legemlige skavanker og endda at oprejse de døde til liv. Det ligger i menneskets natur at tilbede noget, og verdensregeringen opfylder dette behov ved at lære sine undersåtter den rene tilbedelse der fører til liv.