Den 9. Nisan år 33 (Begivenheder op til Jesu død)
Da de nu nærmede sig Jerusalem og kom til Betfa′ge på Oliebjerget, så sendte Jesus to disciple af sted idet han sagde til dem: „Gå hen i landsbyen som ligger dér foran jer, og I vil straks finde et æsel som er bundet, og et føl hos det; løs dem og før dem til mig. Og hvis nogen siger noget til jer, skal I sige: ’Herren har brug for dem.’ Så vil vedkommende straks sende dem af sted.“
Dette skete for at dét kunne opfyldes som var udtalt gennem profeten, der sagde: „Sig til Zions datter: ’Se! Din konge kommer til dig, mild af sind og ridende på et æsel, ja, på et føl, et lastdyrs afkom.’“
Disciplene begav sig på vej og gjorde som Jesus havde pålagt dem. De kom med æselet og føllet, og de lagde deres yderklæder på dem, og oven på dem satte han sig. De fleste i folkemængden bredte deres yderklæder ud på vejen, mens andre begyndte at hugge grene af træerne og sprede dem på vejen. Og folkeskarerne, de der gik foran ham og de der fulgte efter, blev ved at råbe: „Frels dog Davids søn! Velsignet er den der kommer i Jehovas navn! Frels dog, i det højeste!“
Da han nu kom ind i Jerusalem, blev hele byen bragt i bevægelse, og man sagde: „Hvem er denne [mand]?“ Folkeskarerne blev ved med at sige: „Det er profeten Jesus, fra Na′zaret i Galilæ′a!“ (Mattæus 21:1-11)
...
Der kom også blinde og halte hen til ham i templet, og han kurerede dem.
Da de øverste præster og de skriftlærde så de vidunderlige ting han gjorde og drengene der råbte i templet og sagde: „Frels dog Davids søn!“ harmedes de og sagde til ham: „Hører du hvad de siger?“ Jesus sagde til dem: „Ja. Har I aldrig læst dette: ’Af spædes og diendes mund har du beredt dig lovprisning’?“ Og han forlod dem og gik uden for byen til Beta′nia og overnattede dér. (Mattæus:21:14-17)
Dette skete for at dét kunne opfyldes som var udtalt gennem profeten, der sagde: „Sig til Zions datter: ’Se! Din konge kommer til dig, mild af sind og ridende på et æsel, ja, på et føl, et lastdyrs afkom.’“
Disciplene begav sig på vej og gjorde som Jesus havde pålagt dem. De kom med æselet og føllet, og de lagde deres yderklæder på dem, og oven på dem satte han sig. De fleste i folkemængden bredte deres yderklæder ud på vejen, mens andre begyndte at hugge grene af træerne og sprede dem på vejen. Og folkeskarerne, de der gik foran ham og de der fulgte efter, blev ved at råbe: „Frels dog Davids søn! Velsignet er den der kommer i Jehovas navn! Frels dog, i det højeste!“
Da han nu kom ind i Jerusalem, blev hele byen bragt i bevægelse, og man sagde: „Hvem er denne [mand]?“ Folkeskarerne blev ved med at sige: „Det er profeten Jesus, fra Na′zaret i Galilæ′a!“ (Mattæus 21:1-11)
...
Der kom også blinde og halte hen til ham i templet, og han kurerede dem.
Da de øverste præster og de skriftlærde så de vidunderlige ting han gjorde og drengene der råbte i templet og sagde: „Frels dog Davids søn!“ harmedes de og sagde til ham: „Hører du hvad de siger?“ Jesus sagde til dem: „Ja. Har I aldrig læst dette: ’Af spædes og diendes mund har du beredt dig lovprisning’?“ Og han forlod dem og gik uden for byen til Beta′nia og overnattede dér. (Mattæus:21:14-17)