2tilføjet af

Californien i januar og februar

Min kæreste og jeg overvejer kraftigt at tage til Californien i Januar og Februar 2008, nærmere betegnet vil vi til LA, Las Vegas, San Francisco og San Diego. Der er jo højsæson i sommertiden og jeg kunne derfor godt tænke mig at spørge om nogen af jer har erfaringer med Californien i januar og februar, det jeg er mest interesseret i at høre om er hvordan vejret er
-venligst:-) NsPAlma
tilføjet af

Her er lidt hjælp:

Men skal du lige have en ting at vide. I januar og februar har de lige så meget vinter som vi har. Det er absolut ikke højsommer på den tid af året. Hvis du vil have højsommer i januar og februar, skal du ned på den anden side af Ækvator...
Men nu til vejret...
Los Angeles: Januar og februar er de 2 vådeste måneder i året her med hhv. 61 og 64mm, som dog i begge måneders tilfælde kun strækker sig over sølle 5 dage. Så har skulle der nok være en god chance for at få noget sol.
Mht. til temperaturen her, ligger gennesnittet for månederne hhv. på 14°C og 15°C, hvilket er nogenlunde det samme som den danske juni.
Las Vegas: Her er jan. og feb. faktisk også de vådeste måneder, men heldigvis falder der næsten ikke noget regn i denne del af USA, så det bliver kun til en gennemsnitsnedbør på sølle 12mm fordelt ud over 2 dage. Solskinstimer har de til gengæld mange af hele 245 og 247 timer bliver det til, hvilket nogenlunde er det dobbelte af, hvad vi kan forvente os her i den danske august.
Men varme er der ikke meget af - desværre. Da Las Vegas ligger i ørkenen, bliver der meget koldt om natten i gennesnit 1°C og 4°C, og der gør desværre også, at temperaturen heller ikke når specielt højt op om dagen, for her kan man forvente temp. på 14°C og 17°. Dette giver en gennesnitstemp. på hhv. 7,5°C og 10,5°C, hvilket nogenlunde svarer til en dansk oktober.
San Fransisco: Her regner det ret meget i de måneder. Hhv. 111mm og 81mm bliver det til. Sat over for dansk klima, er det ret meget, for der er ingen måneder, hvor der i gennensnit regner så meget, og med gennemsnitstemperaturer på 9°C og 11°C (svarende til oktober/september), er det ikke det varmeste.
San Diego: Her falder der i gennemsnit 46mm og 39mm. Her svarer jan. til en den tørreste danske måned - april, men feb. er tørre en nogen dansk måned.
Da San Diego ligger ved havet, er temperaturen faktisk okay. Jan. har et gennemsnit på 14°C og feb. har et gennemsnit på 14,5°C.. Dette svarer til en dansk juni.
Solen får I nok også set, da der er hele 239 og 227 timer at gøre godt med, hvilket er noget mere end den danske juni, som har solskinsrekorden på 212 timer.
Jeg håber, at dette hjalp..
Ps. alle tallene er gennemsnitstal. Forvent, at der kan ske at komme meget mere eller meget mindre af alting.
tilføjet af

Og fra googlen

SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.