3tilføjet af

Brug for forelskelse i min nye gamle kæreste? (kompliceret)

Hej jeg er en dreng på 18 år. Bær over med min følgende lange beskrivelse, som jeg mener er nødvendig. Jeg har brug for hjælp. Jeg går nu i 3.g, og i sommers skrev og mødte jeg min nuværende kæreste. Vi blev for første gang kærester for ca. 3 måneder siden, men hun havde brug for en pause efter en måned. Jeg var stadig dybt forelsket i hende, men vi blev så venner, og talte ikke mere om nogen pause.
Efterhånden udviklede vores venskab sig, og hun skrev at hun savnede vores forhold fra tid til anden. Vi blev stille og roligt mere intime i vores venskab, og vi reviderede vores forhold først til "venner der gerne måtte vise følser" og senere til "kærester uden forpligtelser". Vi skrev ofte i denne periode om vores fælles forhold, og jeg fik indset, at hun ikke havde overskud til et forhold, da hun både havde svært ved 1.g, ofte var ret syg og tvivlede på sine følelser. Derudover indså jeg, at jeg derfor havde kvalt hende med mine meget stærkere følelser, i en tid hvor hun havde brug for at tænke.
Efterhånden begyndte jeg at ELSKE hende på et dybere og dybere plan. Jeg indså, at trods det at hun var min første seriøse kæreste, er hun en jeg meget gerne på et tidspunkt vil stifte familie og blive gammel med. Og dette er stadig min holdning stort set hver gang jeg tænker det igennem.
Derfor gjorde jeg i denne periode hende nu stærkt opmærksom på, at jeg elskede hende, men ville give hende så meget tid og plads hun havde brug for, så længe hun stadig så en fremtid i os, og ville satse på den. (Her skal nævnes at jeg flytter til byen og universitetet til sommer, og derfor som udgangspunkt ikke er interesseret i andre forhold før.)
Men her omkring jul hvor vores venskab var på sit romantiske højdepunkt, trods det at vi ikke så til hinanden, lod hun mig vide at hun havde det nogenlunde med sin ex, som med mig. Altså at hendes følelser kommer og går. Hendes ex har en kæreste, og min nye gamle kæreste og han var og er helt færdige med hinanden, ifølge hvad hun fortæller, hvad jeg ved og kan se. Igen gentog jeg min besked, om at jeg ville vente på, at hun blev sikker på sig selv, uanset udfaldet, bare jeg fik besked, og vi fortsatte nu det romantiske venskab.
Så her efter nytår skrev hun, at vi var blevet for kæresteagtige, og ikke kunne fortsætte, men stadig havde brug for mig som ven. Jeg havde brug for svar, så vi gennegik vores forhold, og blev enige om for eftertiden at prøve at se tingene på langt sigt, og at vi indtil sommer satsede på hinanden i en overgangsperiode, mest for min skyld, og ku holde om hinanden og i hånd. Derefter kunne vi så begge begynde på noget nyt. Jeg var såret, men tilfreds med at have noget at rette mig efter. Troede jeg. For i tiden efter, kunne jeg alligevel ikke lade være med at erklære min kærlighed.
Så! Her fem dage efter var hun for første gang i lang tid helt nedtrykt og tillukket, og jeg blev helt såret af hendes attitude. Jeg gad ikke mere, og bestemte mig for at stoppe det romantiske for fremtiden, men holdt det for mig selv; og så få timer skriver hun om vi skal være kærester igen!!!!! Jeg skrev selvfølgelig ja, for jeg blev noget så glad, men skrev også at dette er vores sidste chance i denne omgang, og at vi nok bør prøve det i 14 dage først. Jeg er klar over at dette kan såre mig enormt igen, men jeg måtte prøve.
Så her et par dage efter, kan jeg føle at mine følelser ikke er de samme mere. De mange skiften har tærret på mig, men jeg ved også godt på et tidspunkt bliver forelskelsen mindre brændende. Jeg ELSKER hende i den grad stadigvæk, og ønsker virkelig en fælles fremtid for os, men den tidlige forelskelse kommer nu kun i små perioder.
Derfor:
Skal jeg blive hos hende, da der er jo en risiko for, hun kun gør dette for mig? Mig=Ja!
Kan jeg droppe tanken om den næsten konstante forelskelse allerede nu efter samlet tre måneder, og forberede mig på et forhold baseret på MEGET MEGET stærke vennefølelser?
Men til sidst: kan jeg og hvordan kan vi bluse begge vores følelser op? Kreative ideer er i den grad velkomne! (Noter, vi har ikke haft sex endnu, hvilket vi begge vil vente med)
PS. Jeg ved ikke hvor meget og hvordan hun i dette nu føler for mig, da jeg ærligt talt ikke ønsker en længere diskussion allerede igen, og da den slags jo er ret svært at udtrykke vi vores situation. De hints jeg har fået, er kommet med i teksen.
Mange mange tak for jeres tålmodighed og de besvarelser som nu kommer :-)
tilføjet af

kærlighed på afstand

kan ofte afspejle dine egne uindfriede forventninger. Når der ikke dagligt eller hyppigt er kontakt - er det let at leve sig ind i sine egne forventninger - for så at gøre dem til virkelighed.
Jeg tror umiddelbart, at det handler om to ting.
I er meget unge - og måske er ingen af jer helt klar til at forpligte jer endnu.
I har ikke oplevet, hvad det vil sige at have en dagligdag - hvilket betyder, at realiteterne endnu er lidt ukendte.....

Så hvis du kan leve med usikkerheden - og lade være med at have forventninger om andet en det følelsesmæssige, du kan få ud af situationen her og nu - så syntes jeg, du skal slippe det.....

Knus og god vind
Tidlig Morgen
tilføjet af

Flot skrevet

Jeg vil bare nøjes med at komplimentere dig for din følelsesmæssige intelligens og din "voksne" måde at skrive på. Det er mega flot i en alder af bare 18 år.
tilføjet af

øv!

Lad mig først sige at jeg føler med dig! Jeg sider i præsis samme situation lige nu... Over det seneste halve år, har min kæreste haft on/off ture. Vi ses mest kun i weekenden da hun bor på fyn og jeg på sjælland. Vi kan have det godt et par uger, og så en weekend går det måske lidt skævt og så melder hun ud at hun ikke kan mere, og skal bruge tiden til at finde sig selv. Jeg har givet hende den mulighed en 4 gange nu, men hver gang ender det ud med det samme: Vi har det pisse godt nogle uger, og så ramler det igen. Vi bliver begge pisse ødelagte af det, og denne gang er jeg gået rigtig meget ned på det - Det er så slemt at jeg måtte søge læge.
Hendes årsag var at hun ikke føler sig forelsket mere. Hun elsker mig stadig, syntes jeg er et dejligt menneske, men hun får ikke de samme følelser som hun gjorde for et par år tilbage feks.
Jeg ved ikke hvad man skal gøre... jeg ved ikke hvad vi kunne have gjort. Jeg ved blot, at hvis man ikke har bundet sig for dybt, så er det sikkert bedre og rive løs og lade hende komme hen af vejen. Vi går nu hele fra hinanden, og jeg håber selvfølgelig stadig at vi en dag kan finde sammen igen - Det tvivler vi nok begge på nu trods alt.
Jeg tror simpelthen at vi er vokset fra hinanden, hvilket jeg ikke tro at i har gjort endnu, det tager tid. Så mon ikke at det er fordi i ikke er parat begge to til at binde jer? Jeg ved det ikke, men min fornemmelse for min situation er at min kæreste ikke var parat til at binde sig... i modsætning til mig. Desværre :(
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.