Blog ud i verden
Når jeg skriver en blog, et indlæg i et forum eller på en af de sites jeg har meldt mig til, føler jeg mig ofte ramt af pludselige, ubehagelige tanker: Hvad jeg smider ud på Nettet er en dråbe af en dråbe i havet.
Er der overhovedet nogen der hører mig? Og hvorfor føler jeg at jeg har brug for at blive hørt? Det gør jeg bare; jeg har lyst til at gøre en forskel - men har vi alle ikke det? Så hvorfor skulle MIN forskel gøre en forskel, når man lægger det op i mod alle de nye indlæg og informationer der lægges ud på vores fælles verden hvert eneste minut?
Er jeg noget? Janteloven siger at jeg ikke er - men vi ved jo alle, at janteloven ikke findes i virkeligheden, men alligevel lever vi efter den i vores tanker. Er jeg den, som jeg i mine egne øjne tror jeg er, i andres øjne?
Hvem er hvor meget, og hvor lidt er jeg? Jeg ved at jeg er mere end dig, i mine tanker, for hvis ikke det, så var jeg intet.
Jeg er og jeg giver.
Jeg giver hvad jeg kan, og så længe jeg kan give, behøves jeg i grunden ikke få noget igen.
Du behøves ikke at give et svar tilbage. Bare læs og tænk. Tænk bare et øjeblik på teksten her - for selvom du ikke kender mig, vil jeg vide at der er nogen der har tænkt over hvad jeg, i et svagt øjeblik, havde at sige.
/kristian - den oversete.
Er der overhovedet nogen der hører mig? Og hvorfor føler jeg at jeg har brug for at blive hørt? Det gør jeg bare; jeg har lyst til at gøre en forskel - men har vi alle ikke det? Så hvorfor skulle MIN forskel gøre en forskel, når man lægger det op i mod alle de nye indlæg og informationer der lægges ud på vores fælles verden hvert eneste minut?
Er jeg noget? Janteloven siger at jeg ikke er - men vi ved jo alle, at janteloven ikke findes i virkeligheden, men alligevel lever vi efter den i vores tanker. Er jeg den, som jeg i mine egne øjne tror jeg er, i andres øjne?
Hvem er hvor meget, og hvor lidt er jeg? Jeg ved at jeg er mere end dig, i mine tanker, for hvis ikke det, så var jeg intet.
Jeg er og jeg giver.
Jeg giver hvad jeg kan, og så længe jeg kan give, behøves jeg i grunden ikke få noget igen.
Du behøves ikke at give et svar tilbage. Bare læs og tænk. Tænk bare et øjeblik på teksten her - for selvom du ikke kender mig, vil jeg vide at der er nogen der har tænkt over hvad jeg, i et svagt øjeblik, havde at sige.
/kristian - den oversete.