At være trygshedsnarkoman!

Kære alle...
Jeg er trygshedsnarkoman. Jeg kunne sagtens finde på ting, som jeg kunne hygge mig med. Men jeg har desværre for lavt aktiviteter til at tage mig sammen.
Jeg er god nok til at deltage aktiv i dagens aktiviteter..men ligeså snart jeg træde til i hjemmet og jeg er alene. Det kan hænder at jeg får de mest ubehageligeste og mest triste følelser fremme. De er nærmest ulykkelig. Jeg har ikke lært at være helt alene. Jeg har på et tidspunkt været meget selvstændig, men da jeg mødte min kæreste gennem 4 år, og vi nu skal hver til sit. Det gør ondt og jeg er utroligt bange for fremtiden. Jeg har familie nok, men alligevel - en tom følelse - hvad skal man gør?
Håber at der er nogle som kan hjælpe med et par ting..er jeg trygshedsnarkoman..det tror jeg.

De der er tryghedsnarkomaner, har typisk et (for) lavt selvværd og giver sig derfor tit til de som ikke byder mere end man er værd - til trods for at man har fortjent mere.
Så jeg vil sige: ro på. Jeg VED at du kan finde en ny, også uden problemer. Men lad være med at lade det være den første der melder sig, hvis denne ikke oprigtigt viser sig at kunne lide dig? Og vil bruge tiden på at vise det.