At tilgive det utilgivelige

Det er meget svært at tilgive!!
Jeg har lige haft en rigtig god snak med min eks mand og vi er blevet enige om, at vi skal være gode venner og skal være sammen når vores voksne børn holder mærkedage, sammen med familien.
Og jeg tilgiver ham, for alt hvad han har gjort ved mig da vi bode sammen.
Jeg skal jo tænke på, at han er børnenes far.
Men jeg ved godt, at der er handlinger i livet; man som menneske næsten ikke kan rumme tilgivelse for.
Jeg taler ikke om handlinger, hvis klangbund er bevidst ondskab.
For dem er tilgivelse ikke en mulighed; men muligvis forklaring og forståelse, men de andre, de handlinger; hvis udspring af egoisme eller manglende omtanke og respekt stikker så dybt i hjertet; at det er vanskeligt at fatte nogen virkelig "kunne få sig selv til at gøre det, forveksl ikke tilgivelse med klicheen "det gør ikke noget" for det utilgivelige gør noget ignorerer det ikke, ophæver det ikke, men evner at rumme det.
Ikke at kunne tilgive er tilgiveligt, men ikke at forsøge.

Når du kan tilgive dig selv, kan du også tilgive andre de handlinger, de har forårsaget gennem deres uvidenhed.
Den, der viser human venskabelig kærlighedsadfærd over for andre mennesker, vil også selv have trofaste venner.
Den bedste beskyttelse, hjælp og tryghed, mennesker kan have, ligger i gensidig givet venskab og kærlighed.
Den største og mest omfattende tryghed, der kan opstå i en person, er følelsen om at være ønsket, elsket og hjemme.
Ethvert nederlag er afhængigt af iagttageren. Kun den, der har kæmpet, kan opleve nederlag.
Har I også tilgivet nogen noget, som var utilgiveligt??

Utilgivelig ting har jeg ikke evnert at tilgive, men jeg har kunne tilgive andre ting, gjort/sagt, som har såret mig.
Noget jeg f.eks. aldrig har tilgivet og formentlig aldrig kommer til at tilgive, var dengang min egen mor i en brandert, havde haft min dengang 3-årig datter med ude og køre i bil!!
Der skete godt nok ikke noget, men det er en handling, jeg ALDRIG tilgiver hende!!
Jeg kan have ondt af visse personer og deres sårende opførsel eller lign., men at tilgive det utilgivelige, det tror jeg ikke jeg er stor nok til at kunne!

og håber på det samme fra mine børn.
Men du ved "love means, never to have to say "I´m sorry".

har tilgivet min bror tog sit liv som det største.
Tilgivelse er det eneste der skaber fremgang i stedet for stilstand og gentagelse. Først når man har tilgivet kan man leve

Ja det har jeg, men det er langt mere kompliceret end som så. Personen kan jeg tilgive og kun håbe at det kan høres, jeg tilgiver et selvmord, selvom det er fuldstændig utilgiveligt! Men jeg tilgiver det, fordi jeg elsker denne person så højt!

Jeg tilgav min eks-kæreste da han havde voldtaget mig. Ikke sådan forstået at jeg synes at han er en sød person nu men nu kan jeg ønske at tingene går ham vel.