2. Timotheus Brev 4:13

I sit brev beder Paulus om en interessant tjeneste:
2. Timotheus Brev 4:13

Den kappe, jeg efterlod i Troas hos Karpos, skal du tage med, når du kommer; også bøgerne (græsk: Biblia, βιβλία, bøgerne), især dem på pergament (græsk: membramah μεμβράνας, bladene).

Det er et interessant citat, fordi man blandt tidlige kristne tekster finder både skriftruller og bøger. I disse fund er bibeltekster som regel på bogform, mens andre tekster er på ruller. Citatet afslører, at Paulus allerede dengang havde en lignende opdeling: De vigtigste tekster var på bogform (membramah), mens de andre tekster har været de sædvanlige ruller.
Det var også omtrent på dette tidspunkt, at bogformen blev almindelig blandt romerne (pugillares membranei), men her benyttede man i starten især bogformen til uformelle notater. Faktisk benyttede romerne en teknik, hvor sider af træ blev belagt med voks - så var det let at ridse sin tekst i voksen, men det var selvsagt ikke noget man gjorde med vigtige tekster, som ønskedes bevaret for eftertiden.
I asken fra Vesus har man blandt andet fundet en villa med et meget omfattende bibliotek af klassiske tekster. De er stadig ved at blive undersøgt, men alle teksterne er på ruller. Man må sltså formode, at ruller stadig var fuldstændigt dominerende ved blivende tekster i år 79, og alligevel mener Paulus tydeligvis, at især hans bøger skrevet i form af membramah er vigtige.
Man ved dog ikke om kristne var de første der tog bogformen til sig som en velegnet form til vigtige tekster. I det øvre Egypten har man nemlig fundet et stykke af en ikke-kristen tekst på bogform. Men kristne var i hvert fald storproducenter af bogformen i det andet århundrede, og de mente tydeligvis bogformen egnede sig bedst til deres vigtigste tekster (nemlig tekster fra det vi i dag kalder Bibelen).
Sandsynligvis valgte kristne bogformen for at skille sig ud fra andre - især jøderne. Almindelige tekster, såsom salmer og andet, skrev de på ruller som alle andre. Men bibelske tekster blev skrevet på bogform - så vidste man, at der var tale om en kristen tekst, og ikke en jødisk version. Jøderne og de tidlige kristne stolede nemlig ikke på hinanden, så når kristne så der var tale om en bibel på bogform, vidste de at den kunne man stole på (og jøderne vidste så man ikke kunne).

Helt sikkert korrekt de hele og tak for oplysninger 🙂
Der er nogen sjove ting jeg læser
Quote,, Jøderne og de tidlige kristne stolede nemlig ikke på hinanden, så når kristne så der var tale om en bibel på bogform, vidste de at den kunne man stole på (og jøderne vidste så man ikke kunne).[/
Er det kun mig som synes det er stadig aktuelt

I sit brev beder Paulus om en interessant tjeneste:
2. Timotheus Brev 4:13
[quote]Den kappe, jeg efterlod i Troas hos Karpos, skal du tage med, når du kommer; også bøgerne (græsk: Biblia, βιβλία, bøgerne), især dem på pergament (græsk: membramah μεμβράνας, bladene).[/quote]
Det er et interessant citat, fordi man blandt tidlige kristne tekster finder både skriftruller og bøger. I disse fund er bibeltekster som regel på bogform, mens andre tekster er på ruller. Citatet afslører, at Paulus allerede dengang havde en lignende opdeling: De vigtigste tekster var på bogform (membramah), mens de andre tekster har været de sædvanlige ruller.
Det var også omtrent på dette tidspunkt, at bogformen blev almindelig blandt romerne (pugillares membranei), men her benyttede man i starten især bogformen til uformelle notater. Faktisk benyttede romerne en teknik, hvor sider af træ blev belagt med voks - så var det let at ridse sin tekst i voksen, men det var selvsagt ikke noget man gjorde med vigtige tekster, som ønskedes bevaret for eftertiden.
I asken fra Vesus har man blandt andet fundet en villa med et meget omfattende bibliotek af klassiske tekster. De er stadig ved at blive undersøgt, men alle teksterne er på ruller. Man må sltså formode, at ruller stadig var fuldstændigt dominerende ved blivende tekster i år 79, og alligevel mener Paulus tydeligvis, at især hans bøger skrevet i form af membramah er vigtige.
Man ved dog ikke om kristne var de første der tog bogformen til sig som en velegnet form til vigtige tekster. I det øvre Egypten har man nemlig fundet et stykke af en ikke-kristen tekst på bogform. Men kristne var i hvert fald storproducenter af bogformen i det andet århundrede, og de mente tydeligvis bogformen egnede sig bedst til deres vigtigste tekster (nemlig tekster fra det vi i dag kalder Bibelen).
Sandsynligvis valgte kristne bogformen for at skille sig ud fra andre - især jøderne. Almindelige tekster, såsom salmer og andet, skrev de på ruller som alle andre. Men bibelske tekster blev skrevet på bogform - så vidste man, at der var tale om en kristen tekst, og ikke en jødisk version. Jøderne og de tidlige kristne stolede nemlig ikke på hinanden, så når kristne så der var tale om en bibel på bogform, vidste de at den kunne man stole på (og jøderne vidste så man ikke kunne).

. Der er nogen sjove ting jeg læser
Quote,, Jøderne og de tidlige kristne stolede nemlig ikke på hinanden, så når kristne så der var tale om en bibel på bogform, vidste de at den kunne man stole på (og jøderne vidste så man ikke kunne).[/
Er det kun mig som synes det er stadig aktuelt

Mon dog?
Har jøderne ikke også deres egen bog? vist nok ved navn Talmud eller Talmod.

.................. Men bibelske tekster blev skrevet på bogform - så vidste man, at der var tale om en kristen tekst, og ikke en jødisk version. Jøderne og de tidlige kristne stolede nemlig ikke på hinanden, så når kristne så der var tale om en bibel på bogform, vidste de at den kunne man stole på (og jøderne vidste så man ikke kunne).

Der var ikke noget der hed "Bibel" før 300 - 400-tallet e v t.

Jo, ordet "biblia" er langt ældre, og anvendes eksempelvis i dette citat. Og bøgerne fandtes allerede i løbet af det andet århundrede evt. Men det var først omkring år 400, at det blev endeligt vedtaget, hvilke bøger der skulle være kanoniserede.
Fra de tidlige kristne fund ved vi, at man ofte kun havde en eller to af bøgerne i bibelen, dengang (de var vel for dyre). Men de var i bogform - det var vigtigt.