Vrissent opstød til socialministeren!
Kære Mette
Jeg er rystet. I årevis har du tordnet ligestilling. Du har talt om det snusfornuftigt rigtige i, at alle går på arbejde og tjener deres egne penge. Du har forklaret befolkningen, hvor vigtigt det er, at også kvinder tjener deres egne penge, har deres eget liv, kan være uafhængige, når det gælder.
Mellem os har det altid irriteret mig lidt, at du i den grad er tilhænger af monokultur.
Men OK – lad det ligge, for nu er det slut – for når det kommer menneskers ligeværdighed i almindelighed og kvinders ligestilling i særdeleshed, Mette, så taler du med to tunger. Kontanthjælpen afskaffes nu for 8000 mennesker, som danner par med en person, der tjener 30 000 før skat. En indtægtsnedgang på netto mange tusind kroner for disse par. Men som om det ikke er nok, skabes der nu en voldsom skævhed mellem den, der tjener penge, og den, der får.
Den, der ingen penge overhovedet tjener, står nu lige så ringe som de hjemmegående husmødre – ofte udlændinge – som du altid har set skævt til og ønsket at hjælpe ud på arbejdsmarkedet.
Vi har åbenbart alle pligter til at prøve at stå på egne ben – men hvis det ikke går, får vi lov at falde vores kæreste til byrde mod vores vilje. Fremover vil mange kontanthjælpsmodtagere med arbejdende kærester skulle bede kæresten om hjælp til bogstavelig talt ALT. En liter mælk, en pakke rugbrød – og billetten til krisecenteret, hvis det går helt galt. En slags moderne tvangsægteskab?
Og hvad får kontanthjælpsmodtagerne til gengæld? Intet af værdi – for kun garantier om jobtilbud har værdi for den, der står helt uden penge.
Du lægger et meget tungt ansvar over på nogen, som aldrig har bedt om det – som aldrig har giftet sig og heller ikke har de rettigheder, der følger med ægteskab.
Jeg frygter også, at denne situation kan isolere kontanthjælpsmodtagere, som i dag bor alene. Vil de blive kontrolleret fra top til tå for at se, om de har en kæreste, som ansvaret kan tørres af på – også selvom de ikke bor sammen med ham eller hende? Eller gør de fremover klogest i at holde sig til at danne par med deres egne? Vil det isolere dem endnu mere, få dem til at holde sig fra dating af frygt for økonomisk straf? I så fald ender det med at blive en dyr reform.
Så er der de unge kontanthjælpsmodtagere under 30. De får nu deres kontanthjælp halveret. Hvorfor? Bare fordi de er unge. Ikke fordi de nødvendigvis har færre udgifter – og slet ikke fordi de har færre pligter end andre på arbejdsmarkedet, eller fordi de vil blive tilbudt job. Bare fordi man kan. Og fordi alle ordene om den enkeltes ret og pligt og alle menneskers ligeværdighed INTET betyder, når der er penge at spare på at mene noget andet.
Jeg var for få år siden til et foredrag med Lars Løkke. Han blev spurgt, om det var rimeligt, at studerende fik mindre i SU, end kontanthjælpsmodtagere fik. Og han sagde: Ja, det er rimeligt. En uddannelse er en investering, og når man har uddannelse, kan man også tage lån og job.
I det øjeblik var han mere venstreorienteret, mere retfærdig og mere socialt bevidst, end du er, Mette.
Mette, du tvinger mig længere ud til venstre, end jeg har lyst til. For jeg har ikke den store tiltro til idealisterne på Liste Ø.
Men nu er det slut. Johanne skal ikke høre et ondt ord fra mig, hvis hun tager sig sammen og vælter min regering.
Jeg er rystet. I årevis har du tordnet ligestilling. Du har talt om det snusfornuftigt rigtige i, at alle går på arbejde og tjener deres egne penge. Du har forklaret befolkningen, hvor vigtigt det er, at også kvinder tjener deres egne penge, har deres eget liv, kan være uafhængige, når det gælder.
Mellem os har det altid irriteret mig lidt, at du i den grad er tilhænger af monokultur.
Men OK – lad det ligge, for nu er det slut – for når det kommer menneskers ligeværdighed i almindelighed og kvinders ligestilling i særdeleshed, Mette, så taler du med to tunger. Kontanthjælpen afskaffes nu for 8000 mennesker, som danner par med en person, der tjener 30 000 før skat. En indtægtsnedgang på netto mange tusind kroner for disse par. Men som om det ikke er nok, skabes der nu en voldsom skævhed mellem den, der tjener penge, og den, der får.
Den, der ingen penge overhovedet tjener, står nu lige så ringe som de hjemmegående husmødre – ofte udlændinge – som du altid har set skævt til og ønsket at hjælpe ud på arbejdsmarkedet.
Vi har åbenbart alle pligter til at prøve at stå på egne ben – men hvis det ikke går, får vi lov at falde vores kæreste til byrde mod vores vilje. Fremover vil mange kontanthjælpsmodtagere med arbejdende kærester skulle bede kæresten om hjælp til bogstavelig talt ALT. En liter mælk, en pakke rugbrød – og billetten til krisecenteret, hvis det går helt galt. En slags moderne tvangsægteskab?
Og hvad får kontanthjælpsmodtagerne til gengæld? Intet af værdi – for kun garantier om jobtilbud har værdi for den, der står helt uden penge.
Du lægger et meget tungt ansvar over på nogen, som aldrig har bedt om det – som aldrig har giftet sig og heller ikke har de rettigheder, der følger med ægteskab.
Jeg frygter også, at denne situation kan isolere kontanthjælpsmodtagere, som i dag bor alene. Vil de blive kontrolleret fra top til tå for at se, om de har en kæreste, som ansvaret kan tørres af på – også selvom de ikke bor sammen med ham eller hende? Eller gør de fremover klogest i at holde sig til at danne par med deres egne? Vil det isolere dem endnu mere, få dem til at holde sig fra dating af frygt for økonomisk straf? I så fald ender det med at blive en dyr reform.
Så er der de unge kontanthjælpsmodtagere under 30. De får nu deres kontanthjælp halveret. Hvorfor? Bare fordi de er unge. Ikke fordi de nødvendigvis har færre udgifter – og slet ikke fordi de har færre pligter end andre på arbejdsmarkedet, eller fordi de vil blive tilbudt job. Bare fordi man kan. Og fordi alle ordene om den enkeltes ret og pligt og alle menneskers ligeværdighed INTET betyder, når der er penge at spare på at mene noget andet.
Jeg var for få år siden til et foredrag med Lars Løkke. Han blev spurgt, om det var rimeligt, at studerende fik mindre i SU, end kontanthjælpsmodtagere fik. Og han sagde: Ja, det er rimeligt. En uddannelse er en investering, og når man har uddannelse, kan man også tage lån og job.
I det øjeblik var han mere venstreorienteret, mere retfærdig og mere socialt bevidst, end du er, Mette.
Mette, du tvinger mig længere ud til venstre, end jeg har lyst til. For jeg har ikke den store tiltro til idealisterne på Liste Ø.
Men nu er det slut. Johanne skal ikke høre et ondt ord fra mig, hvis hun tager sig sammen og vælter min regering.