Ved ikk om det hører under kærlighed men ja??

Hej Alle
Livet er pt. Ikke særlig nemt for mig, jeg synes virkelig alt det som kan gå galt for mig går galt.
Som jeg har haft skrevet i de andre Word dokumenter som ligger på min computer, gik jeg fra min kæreste i oktober, og det valg har simpelthen fuldt mig på godt og ondt.
Jeg er slet ikke kommet ret meget videre siden, og jeg savner ham som en sindssyg, og da han skrev til mig en dag om ikke vi burde mødes også lige snakke om det, sagde jeg ja tak. Udelukkende pga. jeg har været så desperat efter og komme videre med mit liv og glemme ham.
Så jeg besøgte ham torsdag til lørdag, og det var simpelthen så hårdt. Jeg blev stædig og ville ikke rigtig vise ham hvor ked af det jeg egentlig var inderst inde, da jeg havde fået det indtryk af at han havde det godt og var kommet videre, så vores snak gik mere ud på og snakke om hvad der gik galt dengang, end og snakke om hvad der skulle ske med os. Jeg turde ikke og spørge ham om hvad han havde lyst til, for jeg var så frygtelig bange for at han ville sige, at han var kommet videre og ikke ønskede og være sammen med mig mere, og hvis jeg havde sagt de ord, var jeg også brudt sammen foran ham, og han skulle ikke se min svaghed hvis han selv var kommet videre.
Mens jeg var nede hos ham, var vi sammen som i de gamle dage, dog ikke når vi var nogle steder, (ved ikke hvorfor) , og den sidste dag jeg var dernede skulle vi mødes med hans søster/min veninde og købe gave til deres far, hans søster/min veninde havde hendes kæreste med, og det var simpelthen det hårdeste jeg nogensinde har prøvet, for jeg vidste jo udmærket godt at jeg stadig kunne ha kommet sammen med ham på dette tidspunkt, og da vi besluttede og spise middag sammen, alle 4 havde jeg bar lyst til og løbe min vej, det var så hårdt. L
Så da jeg skulle med toget hjem til Nordjylland igen, var det nok den længste tur nogensinde, var så tæt på og græde flere gange, for var så frustreret ked af det og alt var bare så hårdt. Sad med de sygeste tanker om at toget skulle køre galt eller lign. Så jeg kunne komme væk fra den her verden, for hold op hvor var det bare hårdtL
Da jeg kom hjem lørdag havde jeg det mærkeligt, og da jeg endelig sad i min lejlighed alene kom alle tårerne også ekstrem hurtigt, men min mor fik mig med i byen, og det var også rigtig dejligt at hun ligesom fik mig med den aften, men jeg tror måske bare jeg skulle være blevet hjemme, for sommetider hjælper det bare ikke og flygte, sommetider skal man have lov og være ked af det og bare græde indtil man ikke kan mere.
Jeg havde ikke snakket mere med min eks, efter jeg var kommet hjem, indtil han skrev søndag aften over msn, at hans fodboldhold var rykket op på 2 pladsen, og han spurgte hvad jeg havde lavet lørdag efter jeg var kommet hjem, og forklarede ham så kort hvad jeg havde lavet, og hvor trist jeg havde været, det kunne han ikke helt forstå, for han troede jeg havde fået sagt det jeg ville, hvor jeg måtte forklare hvilket indtryk jeg havde fået, at han var kommet videre, og han skrev at jeg bare skulle have givet følelserne frit løb, så vi igen kunne få hinanden og at jeg skulle ha sagt hvad jeg virkelig mente i stedet for holde det inde, og i dag kan jeg os godt se at han da havde ret, for det hjælper bare ikke og gemme det af vejen pga. noget man tror er sådan, men ligesom i vores forhold mente han igen, at det var mig som skulle have sagt noget, hvor jeg tænker: Hvorfor kunne han ikke bare have sagt noget, i stedet for det altid er mig?!
Men jeg blev ekstrem ked af det, og følte endnu engang at livet kunne være lige megetL Min veninde reagerede hurtigt på det, og kørte op til mig, og snakkede og trøstede mig, og vi gik en lang tur og snakkede om det hele. Det betød rigtig meget at hun kom, for ellers ved jeg ikke hvad jeg skulle have gjort af mig selv.
Jeg følte bare at det var min skyld det hele med mig og min kæreste forhold, for sådan fik han det til og lyde, og gu er noget af det da min skyld, men størstedelen af problemerne i vores forhold, var hans skyld. Jeg fandt alle mulige beviser for at han var mig utro, at han konstant løj for mig og jeg kunne blive ved, og det kan umuligt have været min skyld at han gjorde disse ting. Han vidste udmærket også godt hvad han gik indtil da vi begyndte og komme sammen, jeg havde fortalt ham, at jeg var en jaloux type, og at jeg havde problemer med og stole på folk, at han så i stedet for og acceptere det, brugte det til og være utro og lyve, det var hans valg, men også udelukkende hans skyld at jeg traf det valg jeg gjorde.
Det valg har også i mit korte liv været det hårdeste, for jeg elskede ham virkelig, og følte virkelig jeg havde fundet min drømmefyr, desværre kunne jeg bare ikke psykisk blive i det forhold, fordi jeg selv var ved og blive skør af alle de løgne han fandt på.

Ikke nok med at jeg har haft alt det med min eks og skulle overskue, måtte jeg også aflive min pony for 14 dage siden, så min store hest nu står alene, og jeg skal have fundet ud af om jeg vil beholde hende eller om hun skal sælges, også får jeg bare følelsen af endnu engang og skal tage et pisse svært valg, som jeg ved vil tage lang tid og komme overL
Jeg vil rigtig gerne beholde min hest, ingen tvivl om det, men vil jeg også kunne overskue og skulle være parat til og tage hjem og passe og pleje den hverdag, samtidig med at jeg har arbejde ved siden af? det hele virker så uoverskueligt lige nu, og jeg kan slet ikke se noget lys for enden af tunnelen, det hele føltes bare så pisse uretfærdigtL
Mht. arbejde har jeg kun arbejde indtil 15 august, også det skal jeg havde fundet ud af hvad jeg skal efterfølgende, og skal have sendt nogle ansøgninger ud, og når man i forvejen sidder med (lort i halsen) for og sige det mildt, så ja er det sku ikke det mest motiverendeL samtidig med at man højst sandsynligt ved man får afslag pga. finanskrisen, og pga. de mere fyrer folk end og ansatte.
Ihh hvor er det bare ikke nemt det her😕

Tro mig det tager tid og komme sig over en fyr man elsker/har elsket. Det tog mig 2 år. 2 år er sku lang tid, men ting tiger den tid det tager..
Ved godt dette er hårde ord. Men de er sande.
Du kan få hjælp hos en psykolog. Det fik jeg til sidst og det hjalp mig meget.
Held og lykke med livet😉

Huha, det virker som lang tid:-(
Jeg skal til lægen imorgen og have taget forskellige prøver, da jeg har været meget syg det sidste ½ år, (faktisk lige siden jeg fik fra min eks), og jeg tror os jeg vil prøve og sige til hende at jeg går med de her problemer, og om ikke hun vil henvise mig til en psykolog, (har haft psykolog 2 gange før i mit liv), for jeg orker godt nok snart ikke mere, prøver hverdag og "helbrede" mig selv, og lige lidt hjælper det:-(
Tak for dit svar

Kan godt forstår hvordan du har det, dit problem er ganske enkelt at du ikke står ved dine beslutninger. Er fyren ud eller ind?
Hvis du ikke har nok tillid til ham at du kan fortælle ham hvordan du føler, så var ud nok det bedste bud.
Skriv så mange ansøgninger som muligt, der er altid et eller andet. Selvom det er måske ikke ønskejob du får, så betaler den nok regninger..
Heste har jeg ikke forstand på, så den må du selv klar...
Nu tror du måske jeg er en kold kælling, - og ja, det er jeg blevet til.
Jeg er midt i 30erne og har haft et rimelig normalt liv til for et par år siden. Et liv med en dejlig familie, en sød mand,.. hård arbejde og måske en løn over gennemsnittet.
Så startet miseren, vores virksomhed begyndte at går ned ad bakken pga forskellige årsager, men så gav finanskrisen os resten og i dag sidder jeg med en million i gæld.
Min 4årig søn fik sukkersyge (og nej, han vokser sig ikke fra det, skal resten af sit liv have insulin)
Min store søn fik et alvorlig sygdom, som han er over nu efter ½ år.
Min mor fik kræft
Og jeg har en dum job, som jeg skal slæbe mig til hver dag.
Og når du nu læser "jeg" har gæld og "mine" sønner, så er det fordi at min mand kunne ikke kæmpe mere mod alt det surt, hans tristhed tog over og han vælgt at slutte sit liv selv.
Så derfor siger jeg til dig, tage en beslutning og stikke ved den. Om den er rigtig eller forkert kan du finde ud af senere hen i livet. Men alt frem og tilbage gøre dig bare ked af det.. Og prøv at tale med en psykolog, det hjælper.. tro mig
Jeg ønsker dig held og lykke

Du lyder som en kold kælling, det vil jeg give dig ret i... håber ikke selv jeg kommer ud af den her kærestesorg og bliver sådan:-(
Som du skriver det, så føler jeg nærmest at du skriver:
"Glem ham nu, der var ligesom en grund til du gjorde som du gjorde, kom nu bare videre"
og folk der siger sådan til mig pt. tager jeg totalt afstand fra, for føler virkelig ikke at jeg har gjort andet de sidste 8 mdr. Har prøvet alt, har læst om hvad man kunne gøre for og komme videre, ALT. og intet hjælper.
Jeg regner stærkt med og tage kontakt til en psykolog, for ellers ender det her galt, og det ønsker jeg ikke at det skal:-(
Tak for dit svar.. :-)

Jeg tror ikke at "bare mig" prøver at sige du skal bare glemme ham. Jeg mener at forstår, at hun siger du skal beslutte for digselv om du vil have ham eller ej og så handle efter den beslutning du nu træffer. Hun mener nok at for mange spekulationer gøre dig ked af det. Så heller prøve engang til og se om det kan fungere, og hvis ikke, så er du lige så langt som nu, men du har prøvet.
Jeg tror heller ikke at hun er en kold kælling, til mig lyder det bare som om hun har ikke haft det nemt (jeg har også et barn med sukkersyge, alene det er svært) og nu prøver hun bare at være meget realistisk og overleve. Noget gang er man også nød til at være kold og kynisk. Desuden vil en kold kælling ikke har brugt tid til at sidde sig ned og prøve at give dig et godt råd. -måske på et kontant måde, men bestemt ikke for at fornærme dig.
Hvis du nu vil høre min mening så synes jeg, at du skal fortælle ham ærligt hvordan du har det. Det er svært, men kan lade sig gøre og bagefter har du vished om han føler lige sådan eller om han er kommet videre.
Psykologen synes jeg også var en god ide, du lyder virkelig ked af det..

Jeg tror også på at "bare mig" har det rigtig svært med hendes liv, og jeg tør slet ikke og tænke på hvad jeg selv ville have gjort i de situationer hun har været i i hendes liv, bare tanken giver mig kuldegysninger:-(
Jeg har snakket med ham efter jeg kom hjem, og skrev til ham, om han gerne ville at vi fandt sammen igen, og han skrev at det ville være dejligt, hvor jeg så spurgte ham, hvorfor han så ikke sagde noget da jeg ved nede hos ham, hvor han svarer tilbage, Ja hvorfor sagde du ikke selv noget? (og sådan kunne vi jo så blive ved med og diskutere , men valgte og lade være med og svare på den besked) og har ikke hørt fra ham siden.
Min veninde som er meget tæt på mig og ved alt om hvordan jeg har det, siger at det lyder som om han bare vil have mig halvt, og vide hvordan jeg har det ind imellem, også kaster han mig ud til "højre" når han har hørt hvor dårligt jeg har det, og at hvis han virkelig ville have mig ville han selv have handlet anderledes og gjort mere for mig, nu hvor jeg var rejst 300 km .. men jeg ved ikke .. :-( et eller andet sted ved jeg jo også godt det ikke er realistisk og finde sammen igen, og derfor forstår jeg heller ikke hvorfor jeg absolut skal have ham i tankerne 24/7 :-(
Snøft..
Tak for dit svar, og tak fordi du fik mig til og forstå "bare mig" s svar bedre:-)

Bare lige for info så er der en lov i DK, der siger, at heste ikke må stå alene. Der skal være mindst to. Så enten finder du en sød, lille pony eller noget, den kan være med, får den et andet sted hen eller kommer af med den. Desuden er det også synd, hvis den skulle stå alene.
Tag væk en weekend i et sommerhus et sted helt for sig selv og saml tankerne. Det kunne evt hjælpe dig :)

jeg har selv på en måde været i din situation ved at den pige jeg elskede blev forelsket i min bedste ven og de kom sammen og så dem kysse osv i skolen 5 dage om ugen se det hårdt! men det er ikke det vi skal snakke ser du hjernen tænker det kan du ikke stoppe den fra og den fokusere på ting der betyder noget for os det gælder bare om at få erstattet det tanker med nogle andre så alle de ting som kan minde dig om din eks smid dem ud eller gem dem langt væk gå i byen men venner/veninder hav det sjovt tænk på noget andet 🙂

Gør ikke andet end det... men intet hjælper..