Ulykkeligt forelsket i ...

Hejza
Jeg er en pige på 16 år og jeg har, efter hvad jeg selv synes, et kæmpe problem. For ikke at væve for meget ved det, vælger jeg bare at springe ud i det med det samme: jeg er virkelig forelsket i min lærer og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre ved det! Han er jo 55 år, hvilket udgør en meget stor aldersforskel og det er ikke engang fordi jeg er til ældre mænd!
Jeg ved godt, at dette problem er et, som andre også har, da jeg har surfet rundt på internettet efter lignende situationer for at finde ud af, om det bare er mig, der er mærkelig. Men selvom andre har det på (næsten) samme måde, skammer jeg mig alligevel over mine følelser for ham. Han er simpelthen den dejligste mand på hele jordkloden; han er sød, venlig, forstående og så skønt et menneske. Jeg får gode karakterer i de fag han har mig i (11, 13 taller) og han synes også at jeg er en sød og klog person, men jeg er sikker på, at han kun mener fagligt, da jeg altid bliver mundlam, når jeg står overfor eller tæt på ham.

Jeg føler mig som meget ældre, end jeg i virkeligheden er, og er altid den fornuftige og ansvarlige på min skole og når jeg er sammen med alle andre. Folk siger, at jeg er blevet for hurtig voksen, men jeg ved, at dette ikke er grundlaget for, at jeg bliver forelsket i en, der er mange år ældre, da jeg elsker hans personlighed og ikke hans alder.
Jeg har haft ham som lærer i næsten et år nu og skal snart til at gå ud af skolen efter mine eksaminer, så jeg får ham måske aldrig at se igen. Han har allerede en kæreste og det gør mig blot, om muligt, endnu mere deprimeret.
Jeg tænker på ham næsten ligegyldigt hvad jeg foretager mig, jeg drømmer sogar om ham næsten hver eneste nat og taler nærmest konstant om ham til mine venner, som er ved at få spat af at høre på mig. Jeg skriver flere digte til/om ham om dagen og kan, hvor åndssvagt det end lyder, skrive sms'er til ham om tåbelige ting, jeg udemærket ved, bare for at komme til at snakke med ham og se hans navn på min mobil ! Jeg føler mig mega påtrængende, men jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden ham, han har også været en utrolig stor hjælp for mig pg.a. problemer derhjemme på det seneste stykke tid.
Men jeg er sikker på, at det ikke bare er en ungdomsforelskelse, som gør sig gældende her og nu, men at han virkelig er min eneste sande kærlighed! Jeg er så tæt på at elske ham til det dybeste i mit hjerte og føler mig mere ulykkelig for hver eneste dag, der går uden ham!

Synes I (der vælger at læse alt det her igennem!), at det ville være godt, hvis jeg fik fortalt ham hvad jeg føler for ham? Jeg ved godt, at jeg ikke har en chance, selvom jeg håber, da han allerede har en kæreste og er 39 år ældre end mig og endnu vigtigere er, at jeg udmærket ved, at loven forbyder lærere i, at udvikle forhold til elever under 18 år. Men jeg tænkte, at hvis jeg fik det sagt og han (uheldigvis) afviste mig, så ville det være nemmere for mig, at 'komme over ham', selvom jeg ved, at han altid vil have en fast plads i mit hjerte. Jeg er åben med mine følelser og har fortalt det til både min mor og far, men de kommer blot med de sædvandelige råd: "Du må bare glemme ham", "Der er jo for stor aldersforskel til, at der kan ske noget", men jeg har ikke brug for rådgivning fra de to personer, som af alle i verdenen forsøger at beskytte mig fra alt, der virker bare en smule farligt. Så derfor har jeg valgt at rådspørge jer, selvom det ikke er noget jeg har gjort før eller troet jeg nogensinde ville gøre. Jeg håber virkelig meget, at I vil besvare mine spørgsmål og skrive om I selv synes, at mine følelser er odiøse eller på anden måde skammelige.

Kram MsSunshine, med på forhånd tak :o)

Hvis du tænker på aldersforskellen godt igennem,ved du selv at du intet skal sige til ham.Herregud ,han kunne være din bedstefar.Begynd endelig ikke på noget,da det kan få alvorlige følger for ham og dig.Han kan miste sin stilling,kone,børn og familien vil vende ham ryggen,hvis noget kommer ud om hvad han har gang i(hvis han får gang i noget med dig.).Glem alt om den*gamle lærer*og kom videre i livet.Du er kun 16år,herregud bare et stort barn som er ved at blive voksen.Jo,at være forelsket kan gøre ondt,det ved jeg alt om.

At han har de egenskaber, som du godt kan lide, er måske dét, som gør ham til en god lærer. Specielt også når han har hjulpet dig igennem en svær periode, hvor du har haft problemer hjemme. Og når man får positiv opmærksomhed fra en lærer, er det let at "forelske sig i læreren." Jeg har selv været der, hvor du er, flere gange, og mine veninder har være igennem det samme. Det hjælper selvfølgelig ikke dig lige nu, hvor du har så stærke følelser for ham.
Måske er han din sande kærlighed...lige nu, men der kommer ikke noget godt ud af det.
Jeg er helt sikker på, at han godt ved, at du har nogle stærke følelser for ham. Det kan en venlig og erfaren mand, som ham godt mærke. Og han handler, som en professionel lærer skal, og det er ikke at indlede et forhold til dig.
Selvom du har det svært med det, så er det nok godt for dig, at du slutter på skolen nu. Du vil have det svært et stykke tid, men du kommer videre. Og en dag vil du tænke på ham, måske med et i lille stik i hjertet, som en lærer, som havde et positivt indflydelse i dit liv.
Om du skal sige noget til ham eller ej, vil mit svar nok være, at du ikke får noget ud af, at sige noget til ham, for dét som du håber på, vil han ikke kunne opfylde. Og du vil blive endnu mere ulykkelig over, at han afviste dig.
Du beskriver dig selv som ældre end du er, og så bliver du nødt til at være realistisk og sige til dig selv, at du må videre.
Det er skide svært og hårdt, men du kommer videre.
De bedste tanker til dig.

Ved lige præcis hvad du gennem går, det sindsygt svært og dine venner forstår dig ikke. Da jeg var fjorten blev jeg forelsket i en 28 årig mand, jeg fik et forhold til ham som varede fire år. Jeg er først kommet ud af det i dag hvor jeg er 18 år. Jeg var helt væk i ham kunne slet ikke se mig selv sammen med nogle anden. Så ved præcis hvordan du har det, og jeg blev også ked af at han havde en kæreste. Men synes i hvertfald ikke du skal fortælle din lærer det, fordi hvis han skulle begynde at indlede et eller andet slags forhold til dig vil du ikke kunne sige nej. Selvom det sjovt i nuet, så mærker du altså smerten når du indser at det ikke går.
måske elsker du ham men så glemmer du ham i hvertfald aldrig. Så tænk på alle de positive ting han har gjordt for dig. Lev livet du går ud af skolen så vil du møde andre mennesker, du skal nok glemme ham måske først om et år eller to. Tænk positiv hvis du en stærk og klog pige ved du hvad der er bedst for dig selv.
Held og lykke her fra :o)

og scor en dreng på din egen alder alle drenge vil gerne ha en kæreste.
Du er på vildspor her, tænk på læreren som om det var din bedstefar eller julemanden.
Han er ansat til at være flink og udvikle unge mennesker, det er hans arbejde som Lærer.
Du er ikke rigtig klog, tænk på ham som din yndlingslærer og den som gav dig gode karakterer fordi du var dygtig.
Du må for guds skyld aldrig nævne det for ham, men du må gerne fortælle ham at han er en dygtig og rar Lærer, som har gjort en forskel.
Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, men jeg sidder og spekulerer på om dette er et såkaldt fake indlæg. Jeg vil sige: Det håber jeg, din formuleringsevne er ikke overensstemmende med formuleringsstadiet for din alder.
Du må aldrig ødelægge en Lærer der passer sit arbejde og det gør du hvis du melder sådan en gang pis ud. Så få dig nogle venner på din egen alder, lige børn leger bedst og det er nok en god grund til..............

Hvad mener du med, at jeg ikke ligger på formuleringsstadiet for min alder ??? Jeg føler ikke selv, at jeg har retoriske problemer, da jeg både er optaget i forfatterklubber og får gode skriftlige karakterer, så vær venlig, at forklare dig, tak, det ville være en stor hjælp for mig.
MV.h. MsSunshine

Han mener jo nok at du formulere dig bedre end en normal 16 årig pige ;)

Det lød rimelig negativt, da han jo også skrev at han troede brevet var fake, men okay, tak for din deltagelse :o)

Selvfølgelig kan man formulere sig som trådstarter gør, når man er 16 år gammel. Jeg er selv 16, og jeg får bestemt også tit at vide, at jeg virker noget ældre på skrift. Hvis man ligger på 10, 11, 13 i skriftlige fag (som trådstarter snakker om), så skal man jo også kunne formulere sig - ikke sandt?
Desuden synes jeg dog godt, at man kan se på tegnsætningen, at trådstarter ikke er mere end 16, men det er jo så en anden sag ;o)
Mht. trådstarters problem, så er det jo rigtig svært - især at sætte sig ind i for folk, der aldrig har følt sådan. Selvom der er meget stor aldersforskel, så skal du gøre, hvad du lyster. Hvis du mener det er bedst at fortælle ham om dine følelser, så gør det - måske bliver han overrasket, men han kan med garanti godt tackle det og fortælle dig, hvad du/I skal stille op med det. Du skal nok ikke regne med, at han vil indlede noget med dig, hvilket nok også er det bedste, men det er jo altid rart at få fortalt og snakket om sine følelser. For et års tid siden stoppede min rideunderviser - jeg havde et rigtig godt forhold til ham, vi kunne snakke om alt og havde det utrolig rart sammen. Jeg havde aldrig skænket det en tanke, at jeg måske kunne være forelsket i ham, men da han fortalte mig, at han ikke skulle undervise længere, så fik jeg pludselig stærke følelser for ham - tanken om, at det vi havde sammen pludselig ville forsvinde, var ikke til at bære. Jeg skrev et brev til ham, hvor jeg (selvfølgelig med måde) fortalte ham, hvad jeg følte og hvordan jeg havde det med, at han flyttede. Da han havde læst det, satte vi os ned og snakkede det igennem, hvilket hjalp rigtig, rigtig meget. I dag er jeg super glad for, at jeg gjorde det.
Alt mulig held og lykke :)

Jeg har siden jeg startede på Handelsskolen været forelsket i min lærer. Han er godt nok "kun" 30 dvs. 13 år ældre end mig. Jeg er helt vild med ham og da han så fortalte os i klassen, at han var blevet tilbudt en anden stilling et andet sted, så han ville flytte, ja så blev jeg så ked af det, at jeg besluttede mig for at skrive et laaaaaaaangt brev til ham om mine følelser for ham. Jeg havde selv på fornemmelsen at der var noget i luften mellem os, men da han svarede mig tilbage over mail, forklarede han, at han havde været "betaget" af mig fagligt, da han mente, at jeg var en utrolig god elev. Så mit hjerte blev knust, og selvom det er ca. en måned siden han skrev det til mig, er jeg stadig ikke kommet over det. Men mit råd til dig, når der er SÅ mange år mellem jer og han allerede har en kæreste, så er det eneste han "føler" for dig, nok på det faglige plan og jeg ved hvordan det føles. Man er ved at sprænges fordi man er så forelsket. Men det skal nok gå. Det går over igen bare rolig. Jeg er stadig i den fase hvor jeg prøver at erkende, at det ikke bliver mig og ham. Men det skal nok gå. Der er mange andre dejlige fyre på din alder, så ud og scor en lækker dreng på din egen alder :D