Udlandspraktik eller barn?

Jeg vil rigtigt mange ting.. og helst det hele på en gang. 😕
Har været sammen med min kæreste ca. to års tid nu.
Jeg har altid gerne villet have børn, helst tidligt, og helst mange. Jeg er midt i min nr to uddannelse denne gang er det pædagoguddannelsen. Har taget landbrugsuddannelsen, og vil gerne kombinerer disse to engang i fremtiden.
Jeg har mulighed for at tage min sidste praktik i udlandet, jeg gjorde det samme i min landbrugsuddannelse hvor jeg var 8 mdr på Island. Jeg kunne vildt godt tænke mig at komme til et fattig land og arbejde med børnehjemsbørn eller gadebørn.
Men, jeg vil vildt vildt gerne have et barn, alle omkring mig får børn, min storesøster, min kusine, min bedste veninde, min kærestes kusine to af hans kusiner faktisk.
Og jeg ved godt at jeg kan få det hele hvis jeg venter til min uddannelse er færdig, der er kun to år til. Men det er simpelthen uudholdeligt for mig at være sammen med min veninde, jeg kan ikke bare være glad på hendes vegne, jeg er misundelig og distancerer mig selv fra hendes dreng for overhovedet at kunne holde ud og være i hendes hus.
Efter sådan en aften hos hende ligger mine følelser på 70% vil gerne have et barn, og de sidste 30 vil til udlandet. når jeg har været i skole og kigget på forskellige steder man kan komme hen, ja så er det omvendt.. 🙁
Kærsten er "ligeglad" altså forstået på den måde at han da syntes jeg skal smutte til udlandet først og få den oplevelse og så skal vi nok nå at få børn.. Men hvis et barn virkelig er det jeg vil jamen så vil han også gerne.
rent økonomisk er det da også smartest at vente... jeg er stadig på SU og har også en hest ved siden af. så den eneste grund til jeg endnu ikke er gravid er da også kun at jeg er så irriterende fornuftig.. jeg ved godt at jeg burde vente, alt taler for det og det er klart det mest fornuftige. men alt inden i mig skriger på det modsatte.
Argh.. de modsatrettede følelser river mig i to stykker.. og egentligt er det vel omsonst at stille spørgsmålet hvad skal jeg vælge... Men hvad skal jeg vælge??

skal du vælge udlandspraktikken her og nu. Du skal nok nå at få børn, hvorimod du nok ikke får samme mulighed for at rejse til udlandet (det er altså noget helt specielt at opleve en anden kultur ved at bo og arbejde i et andet land).
Så sæt det tikkende ur lidt i bero og nyd at planlægge dit udenlandsophold.
I øvrigt synes jeg, det er lidt skræmmende, at du ligefrem bliver misundelig på din veninde og distancerer dig fra hendes søn... Det er vist noget, du skal arbejde med... Jeg får da også mere lyst til at blive mor, når jeg er sammen med mine niecer, fordi jeg leger med og involverer mig i dem og derved oplever, hvor fantastisk det er, at være sammen med børn. Men misundelse og distance er da ikke de mest positive "mor-egenskaber"...

Børn er den største gave, vi får som mennesker, men den bliver ikke mindre af, at man venter lidt. Jeg ville ikke fraråde dig at få barn, hvis det var din største og eneste drøm her og nu - men når det andet også trækker, hvorfor så ikke "snuppe det hele" ved at rejse, mens du kan?
Din reaktion på din venindes barn virker også lidt uhyggelig på mig. Jeg kender alt til at falde i svime over andres børn - især, før jeg fik mine egne - men det gør du jo faktisk ikke engang, og din distancering fra veninden og hendes barn er ikke hverken sund eller sympatisk. Hvad søren vil du gøre, når du bliver pædagog, hvis du ikke har held til at blive gravid i en fart og skal se på andres guldklumper hver dag?
Dit forhold til din veninde kan gå helt i stykker, hvis du ikke ændrer adfærd - der er intet i verden, vi mødre er mere følsomme over for, end vores nærmestes behandling af vores børn. For så vidt har du ikke noget at være jaloux over - din veninde har fået sit eget barn, ikke "snuppet" et, der kunne være blevet dit. Når du selv bliver mor, vil du opdage, at du har fået det allerdejligste af slagsen - men indtil da bør du nyde alle de andre skønne unger, der er til.