4tilføjet af

telefon nr.

hej Solveig
jeg vil gerne spørge dig om det er kvinden eller mandens "opgave" at spørge efter mobil nr.
Har tit oplevet den usikkerhed, når jeg har været sammen med en fyr som jeg har mødt i byen og vi har tilbragt en dejlig nat sammen.
Hvad er spillereglerne efter en one- night stand?
Vil en mand, der er interesseret i at ses igen, ikke sørge for at give sit nr.?
Som kvinde er jeg ikke typen der vil give mit nr til manden uden at han spørger efter det.
Må kvinden være den ser spørger efter hans nr. eller skal hun bare lægge det op ttil ham?
Vil mand være kærester med en kvinde de har samlet op fra byen?
tilføjet af

Ingen spilleregler..

Jeg må sgu tilstå jeg undrer mig lidt over din sort/hvide tilgang til "spillereglerne"
Der er da ikke noget rigtig og forkert i om det er manden eller kvinden som tager initiativ til at dele ud, eller spørge efter tlf nr.
Præcis det samme gør sig gældende ved dit spørgsmål om en mand vil være kæreste med en kvinde de har scoret i byen.
1. Man ser en frækkert, og tænker DAMN, hun skal med hjem... Så er det nok mere sex der er i fokus
2. Man har hygget hele natten i byen med en pige, og tænker PUHA hun er sød, sjov, lækker og dejlig! Det kan sagtens ende med sex, men det kan være ligeså fedt med et nr, for hende har man VIRKELIG lyst til at se igen.. Så DER kan der sagtens være tale om mere end bare sex
Hvad er der galt i at du giver dit nr til en mand uden han har spurgt om det ?? Føler du dig mindre værd af den grund ?
Jeg synes det er forkert at se på spille regler, og i det hele taget tænke så sort/hvidt.. Hvis man har lyst til at gøre noget, så GØR DET!
Så er der heller ingen spilleregler efter et one-night stand... Hvis BEGGE vil ses igen, så er der chance for det kan udvikle sig, men typisk så handler det mere om hvor folk står i deres liv.. Hvis den ene søger efter en kæreste, og den anden lige er kommet ud af et forhold, så ender det nok ikke med mere end sex, men hvis det begge søger et forhold, så kan det sagtens være... Netop DERFOR er der ingen spilleregler.. Med mindre det er aftalt på forhånd 😉
tilføjet af

en smule bekymrende

Jeg ønsker af hele mit hjerte, at du en dag finder en anden måde hvor du kan få bekræftelse - og begærbehov opfyldt.
Jeg har ingen øjenbrynrynket over at du går i seng med fremmede mænd, men mere en bekymrensrynken om du ser det som et "fix", hvor tomheden bagefter ikke står mål med bekræftelse og begæret natten før. Derfor trenger du tilstadigt et "fix" mere.
Jeg er overbevist om at du er en flot pige.
Jeg tillader mig at provokere dig lidt mere:
Du er en flot pige med masser af selvtillid og et ufortjent dårlig selvværd.
tilføjet af

Begær..

Det er nu fair nok du har behov for begær og bekræftelse, men det lader nu ikke til at du alligevel har det helt så godt med One night stands ??
Du KAN jo også stikke en finger i jorden i forhold til om det KUN er sex, eller der er en reel interesse for din person.. Så undgår du da den usikkerhed dagens efter..
Du kunne jo også lade være med at knalde dem første gang, hvis du godt vil se dem noget mere...
tilføjet af

Sex eller ej...

Kære Tanja
Det er altid svært, om man bør dyrke sex med manden første gang, eller om det er bedre at gøre sig lidt kostbar. Det kan være en god idé at lære hinanden lidt at kende først, og give hinanden chancen for at forelske sig. Men om manden mister interessen, lige så snart han har fået sex, er jeg nu ikke så sikker på. Ikke hvis han føler, at han har mødt den rigtige kvinde. Så tror jeg ikke, at det afgørende er tidspunktet for den første sex.
Kan du ikke bære skuffelsen over at han ikke ringer tilbage, så lad være med at give dit tlf.nr. Spørg om han har lyst til at ses igen, og er det et bekræftende svar, så bed om hans tlf.nr. Hvis I begge udveksler tlf.nr., så lad ham ringe tilbage. Det kan godt være, at der går en uge, før du hører fra ham.
Jeg vil opfordre dig til at gøre det, som du ikke kan lade være med at gøre.
Hvis du ikke kan lade være med at dyrke sex den første aften, så gør det.
Kan du ikke lade være med at give manden dit tlf.nr., så gør det.
Det vigtigste er, at DU har det godt med den beslutning, som du tager.
Lev livet og nyd alle de gode oplevelser, som du kan få. Bare husk at beskytte dig godt med kondomer. Det kan godt være, at manden ikke synes, at det er det fedeste at skulle bruge kondom, men han vil respektere dig meget mere, hvis du insisterer og dermed viser, hvor højt du sætter dig selv og din egen sikkerhed.
Rigtig god fornøjelse.
Mange kærlige hilsner
Solveig [s]
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.