svigerfamilie

Jeg er i den heldig siuation at jeg har fundet en dejlig kæreste men samtidig i den uheldige siuation at han har familie:(
Vi har været sammen i ca 1.5 år, han er fra Norge og jeg er fra DK, han er 22 jeg er 27, ved godt det lyder ungt men på mange punkter er han mere "voksen" end mig:)Vi flytted rimelig hurtig sammen efter vi mødte hinanden, for vi ønsked ikke et så langt langdistance forhold, han flytted til dk for at bo hos mig:)
Hans familie består af mor, far, bror, og søster også flere men de er ikke væsenlig i det her. Han er landmands søn, men har de seneste par år ikke ønsked at have noget med landbrug at gøre, til stor argelse for hans forældre, hvilket de også minder ham om konstant:(
Hans forældre sover ikke sammen de har bogstavelig talt værelse i hver sin ende af huset, det har de haft de sidste 8 år, hvilket jeg finder uroligt mærkeligt( Faderen har også været utro men der er stadig sammen). De har så valgt at blive sammen pga. børnene, hvilket man så også godt kan mærke for der er ikke andet de går op i..
Da vi boed i Dk ringede hans familie hver 2 dag for nu var der det ene i vejen og så det andet, og hvorfor han ikke kunne komme hjem og hjælpe til på gården når hans far nu havde brug for det. Hans søster og hendes mand var ved at bygge hus og kunne heller ikke forstå han ikke kom hjem og hjalp til der, de var jo trods alt familie.
Så kom hans mor og søster på besøg, hvilket var hyggeligt nok lige end til de fik chance for at snakke med mig alene:(
- kan du ikke se det er bedre han kommer hjem og tager sin uddannelse og er sammen med en familie der støtter ham både økonomisk og hjælpe mæssigt istedet for han er her hvor han ikke kender nogen bla bla..
jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, jeg har aldrig oplevet noget sådan før, jeg sagde det til min kæreste og han blev rasende, fik sig også en snak med dem, hvilket ikke hjalp.
Til sidst fik jeg nok og tænkte vi kunne jo også bo i Norge, så kan de vel ikke sige så meget, men aldrig tog jeg så meget fejl:(
Vi flyttede til Norge vi fik begge arbejde, boede ved hans forældre ind til vi fik lejlighed hvilket var en månede i helvede.
Det at vi havde arbejde var ikke godt nok, vi kunne jo også hjælpe til på gården eller på søsterens hus (hvilket min kæreste også gjorde, men det var så bare ikke nok) eller på deres hytter der trængte til at blive sat istand. Min kæreste og jeg er begge interesseret i at spille world of warcraft, hvilket de ikke kunne forstå og synes faktisk at computer er djævlens opfindelse, kom vi hjem fra arbejde gik ind foran computeren så kunne de finde på at kalde min kæreste ud i stuen for at diskutere det med ham.....
Jeg stoppede på mit arbejde her i august som tjener ikke fordi jeg ville men det var seson slut, og har ikke kunne finde noget andet, hvilket har været virkelig fustraende for mig.
Hans forældre har så ikke lavet andet end at gå stikke til min kæreste om mig og hvorfor jeg ikke har arbejde og hvorfor jeg aldrig tager hen og besøger hans søster eller hvorfor hvorfor. Jeg blev så træt af det til sidst for det endte jo med at hvergang vi besøgte dem og jeg overdriver ikke, blev der snakket om arbejde og hvad jeg ville med min fremtid. Det er så endt med at jeg med alle middeler undgår at skulle møde dem:(
Jeg og min kæreste har så besluttede at flytte til dk, hvilket jeg er lykkelig for, men det er hans familie tilgendgæld ikke.. Der har været trusler i luften om at hvis han flytter skal han ikke regne med dem mere at han ikke ville være velkommen i deres hus mere, det er de så gået væk fra igen.
Så en dag vi sidder hjemme kl 20 om aften trapper hans mor, søster og bror op for at have et familie møde, jeg var ved at falde bag over. Det endet så med at efter 5 min gik hans mor græde færdig fordi hun ikke kunne få min kæreste til at ombestemme sig, og fordi jeg kom til at dumme mig lidt. Hun spurgte mig om hvis jeg flytted til dk og ome halvt år min kæreste flytted til mig eller jeg til ham, hvad jeg ville sige til det.. jeg sagde lige ud det ville ikke holde i det lange løb, jeg mener at man kan ikke starte med at bo sammen og så gå til et langdistance forhold....
Det skulle jeg aldrig have sagt for det køre rundt i familien lige nu at nu er jeg den "onde" hvilket også har resulteret i at jeg tager til dk tideliger end planlagt. jeg fandt jo så ud af på et tidspunkt at de i et lang stykke tid har sagt til min kæreste hvorfor tager hun ikke bare hjem hvad gør hun her når hun ikke har arbejde??
er der nogen af jeg der har et had forhold til jeres sviger mekanik??. Det er første gang jeg har oplevet at ens sviger familie blander sig så meget i ens forhold og liv som de har gjort, jeg skal da også lige siger at der er selvfølig flere elementer i sagen, men jeg sunes mit indlæg er langt nok nu:)

Sørg i det mindste for det bliver på dansk jord og i behørig afstand fra familien. Det er synd for ham, han er udstyrret med den og ulideligt for dig.
Jeg synes ikke du har dummet dig med den udtalelse om langdistanceforhold. Men vent på ham, eller tag ham med, når du rejser, ellers æder de ham, når du vender ryggen til.
Mon ikke det bare er forskelligheden på folk fra by og land, der slår igennem her? Jeg tror nærmere de bliver sammen i hver deres soveværelse for gårdens end for børnenes skyld. Det tyder deres opførsel på.
Min dybeste medfølelse.

Hans forældre har ikke kappet naglestrengen på ham.Dit forhold til hans forældre bliver ikke bedre,special Moderen som ikke vil slippe ham.Se at komme væk fra dem snarest.
Har selv prøvet at leve i sådan forhold,og jeg siger dig,det var meget anspændt.Det var kæresten der ikke kunne slippe sine forældre.Han var total underlagt sine forældre.Sådan et forhold er dødsdømt lige fra starten.De styrede ham total,og mødte han ikke op,når familien kaldte til komsammen,var helvede løs,for et nej i den familie var bandlyst.Vores aftaler blev gang på gang droppet,grundet den familie.Jeg kunne bare ikke klare mere og måtte afbryde forholdet.Han græd over det,og fortalte at han var bange for sine forældre,og ikke turde sige dem imod(Manden er 45 år).Han holder også jul hos dem fortsat,det forventes der af ham.Sjældent har jeg oplevet et sådan menneske være underlagt sine forældre.Det er så sygt som noget kan være.Den dag hans forældre dør og slipper magten over ham,vil hans bror overtage den magt,så min ex kommer aldrig ud af deres greb om ham.Broderen er en nøjagtig kopi af sine forældre.Min ex er stadig ungkarl,og bliver aldrig andet.
Kære unge dame.Vær stærk og hold på din kæreste.Lad ikke hans famile komme mellem jer.
Lykke til dig,hej fra en svag kvinde.

Kære "Bare mig"!
Du er da godt nok blevet udstyret med en "svigerfamilie fra helvede", eller er det "Fandens oldemor"???
Egentlig synes jeg, at du allerede fik en advarsel, før I flyttede til Norge, men bedre sent end aldrig. Flyt til Danmark, hvor I har dem på tilpas afstand. Ellers får I aldrig et godt liv sammen.
Du har aldeles ikke dummet dig mht. langdistanceforhold. Det er dem, der tydeligvis slet ikke har kappet navlestrengen til din kæreste endnu. Det skulle vel aldrig være derfor, at han flyttede til Danmark i første omgang for at få dem på afstand? Jeg vil tro, at hvis du holder fast i dig selv og dit eget selvværd, så kan du holde ud at mødes med dem en gang eller to om året, men med så kontrollerende en svigerfamilie vil det blive begyndelsen til enden på jeres forhold, hvis I skal bo i samme land som dem.
Til Anonym2, som mener, at det har noget med by og land at gøre, vil jeg blot tilføje: "Jeg kommer fra landet, og jeg har aldrig oplevet noget lignende, så den holder ikke." Det lyder nærmest som et sygeligt kontrollerende forældrepar, der ikke har forstået, at vi kun har vore børn til låns. På et tidspunkt vil børnene leve deres eget liv, og det skal de have lov til.
mvh hønemor1001

Det lyder godt nok helt uudholdeligt.
Jeg synes de blander sig helt utidigt. Fx skal svigermor da slet ikke blande sig i om han vil bo i dk med dig nu eller senere. Hun skal ikke være med til at diskutere de ting og stille forslag på den måde.
Jeg synes heller ikke at din kæreste behøver at hjælpe til hos sin familie med hus/gård osv. Altså det er jo ikke år 1800 mere....
Men hvad siger din kæreste selv?? Måske er det svært for ham at føle sig sikker på at hans egen selvstændige mening er god nok. Har han svært ved at se at han ikke skal lade dem bestemme over sit liv?
Jeg håber for dig at han godt kan se at det er galt med de forventninger hans familie har til ham. Han er jo et frit menneske og kan vælge dig og dk hvis han har lyst.
Desværre tror jeg at han skal skære helt igennem overfor sin familie, måske ender det med at de bliver rigtig sure. Men det er vist nødvendigt i dette tilfælde.
Mange kommer i den situation at familien ikke forstår at man selv skal træffe beslutninger vedrørende sit liv. Man må gøre op med sig selv hvad man vil med sit liv. Man kan godt tage hensyn til sin familie, men ikke når de opfører sig som det du her beskriver...
Hvis i virkelig elsker hinanden så hold fast i hinanden. Gør som i selv ønsker og sig fra overfor familien....

Mange tak for jeres svare var lige ved at gå og tro det var mig der var noget galt med, og dog;) Min kæreste har kappet navle strengen, og han flytter også til DK sammen med mig, det kan desværre først blive til dec pga hans arbejde:(
Det er bare utroligt der kan være så stor forskel på familier fx. min far og mor har aldrig kommet med nogen former for trusler som hans familie kommer med i et væk, når det ikke lige går efter ens familie. Jeg mener da også at man skal være der for ens familie og omvendt, selvfølig med måde. Men for mig at se vil de gerne eje ham + deres andre børn. Hans lille bror fx er i lære som håndværker han er lige fyldt 18 år, hans dag er gå på arebejde fra kl 7 til kl 15-16 stykker komme hjem spise gå ud og arbejde på gården spise gå i stalden, hvilket tager ca en time til 1.5 spise og måske der kan han få fritid, det er sjældent han kommer ud. Det er da bare ikke normalt eller er det bare mig?? Sådan havde min kæreste det også ind til han gjorde oprør og flyttede hjemmefra, da var han 17 år...