Selvværd/selvtillid - er med nu!

Angående definitionerne på selvtillid og selvværd, så tror jeg, jeg er med nu - takket være jeres gode forklaringer! Tak for det!
Da jeg var lille, blev jeg udråbt til verdensmester i alt, især af familie, men også af kammerater, lærere osv, osv. Jeg var god til stort set alt - den bedste til matematik og dansk i skolen, den bedste til atletik og fodbold, den mest humoristiske person, den bedste til at spille musik på instrumenter, den bedste til at tegne og male - ja faktisk den bedste til alt, der kunne ses og måles og vurderes.
Dette gjorde selvfølgelig, at jeg havde en kæmpestor selvtillid overfor stort set alt - både overfor hvad jeg kunne, men også overfor nye ting - som jeg også hurtigt blev dygtig til.
Så kom pludselig et vendepunkt, da jeg gik i 6.-7.-8. klasse, hvor alt begyndte at dreje sig om det modsatte køn. Da jeg altid havde været venlig ovefor alt og alle, manglede jeg det "killerinstinkt" der ofte skulle til, for at fange pigernes interesse - albuerne var mange og skarpe blandt mine kammerater. Hurtigt så de mit ømme punkt: min venlighed. Jeg blev hurtigt udråbt til "klassens nørd/fessor". Det gjorde hurtigt at jeg ikke følte mig værdig overfor andre (= lavt selvværd).
Stadig var jeg dog god til mange ting, som jeg stadig havde selvtillid i forhold til. Men langsomt begyndte mit lave selvværd at få indflydelse på min selvtillid - jeg troede tilsidst ikke på mig selv i forhold til noget. Klassekammeraterne kunne pludselig læse hurtigere end mig, opfatte ting hurtigere, osv. Jeg var tidligt udviklet rent kropsligt, men mine sportskammerater "indhentede mig" på den front da jeg var omkring 16. Pludselig var jeg ikke længere den bedste til alt indenfor sport. Her røg selvtilliden også. Og det fik også et hak på selvværdet. Jeg var dårlig til at snakke med piger, her havde selvtilliden til gengæld aldrig været tilstede. Og så videre....
Man kan måske sige det sådan:
Før (høj selvtillid/-selvværd): mine tanker var ubekymrede og jeg tænkte i nuet og handlede (meget) i nuet. Jeg vandt daglige slag, der styrkede min selvtillid, jeg var vellidt af alle og det påvirkede mit selvværd. Det var nemt for mig at give mig ikast med nye ting.
Nu (lav selvtillid/-selvværd): mine tanker kredser om fortiden og fortrydelser med, hvad jeg IKKE gjorde, hvad jeg ikke turde gøre, som følge af min lave selvtillid. Mit lave selvværd, gjorde/gør at jeg levede/lever stort set som eneboer, med angst for at møde nye mennesker. Måske med en gammel frygt i rygmarven for, at jeg blot vil få flere hak i tuden, hvis jeg stikker næsen frem/prøver noget nyt?
Man kan sige, at mit lave selvværd gør at jeg har det dårligt med at møde nye mennesker og i det hele taget betro mig til en anden person. På samme måde kan man sige, at min dårlige selvtillid bevirker, at jeg har svært ved at handle og gøre noget ved mine drømme her i livet.
Ja efter jeg har skrevet det, så står forskellen mellem de 2 begreber endelig klar for mig. Måske kan det endda hjælpe mig videre...hvem ved??

Det er til og forstå og giver mening.

...til dig: Lad være med at tænke for meget over det. Det er lige netop sådan man ødelægger det hele for sig selv. Hold op med at beskæftige dine tanker med disse ting. Hvis du ikke tænker over det, går det hele meget lettere.

Synes dit "brev" vidner om en stor selvindsigt, hvilket en del sikkert vil misunde dig. Men derfra også til og gøre noget ved det er noget helt andet.
Jeg må indrømme jeg ikke har et konkret råd jeg kan give dig, dels kender jeg dig ikke og dels tror jeg ikke der er nogen "simpel" udvej ala, prøv numorologi eller lign.
Men som en siger, lad være med at tænke for meget over hvad du vil sige til en pige du vil i kontakt med for så virker det indøvet og unaturligt, og du hører ikke hvad hun siger til dig, og det bryder folk sig ikke om (sjovt nok;-)).
Lad være med at være nervøs, og vid at hvis den ene pige ikke kan lide dig kommer der snart en anden som kan, bare rolig.
Jeg ved det er svært hvis man ikke kender nogen og komme videre, er selv flyttet nogle gange og det er da ikke morsomt det første ½ år hvor man ikke kender så mange.
Jeg ved ikke nok om din situation til give dig nogle råd, men prøv dig frem tal for den sags skyld med fremmede mennesker ved busstop stedet eller hvor du handler, øvelse gør mester (men stop hvis det er tydeligt de ikke kan lide det).
Nu tager jeg på en kort ferie, H&L med det :-)