SELVMORDSTANKER GENNEM LÆNGERE TID.

Hej.
Jeg er en pige på snart 15 år. Jeg har gennem længere tid gået og overvejet om det egentligt ikke ville være det letteste bare at forsvinde fra det hele, samtidig ville jeg synes det ville være lidt at give op. Jeg har været igennem ALT for mange ting i min ikke så lange liv. Jeg blev anbragt uden for hjemmet for lidt over 2 år siden, da vi havde en masse problemer i familien. Nu er min spørgsmål bare hvad kan hjælpe mig bedst muligt i denne stirusion? Jeg kan nemlig ikke holde det ud meget længere

men uanset hvad, så bør du holde ud, for lige nu ser det måske håbløst ud, men om ½ eller helt år vil du sidde et sted og tænke, at det var sgu godt du ikke gjorde det. Tiden ændrer sig hele tiden og det gør din tilstand også.
Håber du ser op i stedet for ned...

de tanker skal du ikke have så ung som du er.Problemer har vi alle,kriser og sygdom og ved du hvad? Vi kommer allesammen ud af det både klogere og stærkere og det gør du også.Har du ikke en god veninde du kan tale med,det hjælper altid på ens tanker.Håber på en god fremtid for dig og op med humøren,det skal nok gå alt sammen. [s]

tager op til øverste etage, og hopper..?
Fuck sådan noget fucking ynk, vi andre har satme også problemer der er meget større, og tanken har ikke engang strejfet mig!!!!!!!!!!!!
🙁

Den her er svärt
jeg kan ikke hjälpe dig
häber du får hjelp her
af menneskor
som mener det alvorl
igt
de beste hilsninger
danskern

föj for ingenting

Du skal gå til din læge og fortælle om dine tanker,så du kan få den hjælp du har brug for.
Hvis du er/har været anbragt udenfor hjemmet lyder det lidt underligt,at der ikke er nogen der har taget hånd om dig og dine problemer.
Held og lykke..

jeg gik med de selv samme tanker da jeg var 12, havde enda taget en kniv med i seng, men det var som om min mor vidste hvad jeg havde for og stoppede mig, uden nogen sinde at fortælle at hun vidste det, men jeg ved hun vidste det,
find dig en at snakke med, det kan enda være en fremmed, faktisk helst en fremmed, en der ikke kender dig og ikke dømmer dig for dine tanker, for dine tanker er meget reele og skal tages alvorlig, uanset problemet, kan læse at du ikke har haft det let og det er ret surt, da alt skulle være lettere i 2011, men jeg er overbevist om at de nok er blevet være, har selv en papdatter på næsten 15 og jeg kan forstå på hende at de unge i dag har de samme problemer som vi havde, de hedder bare noget andet i dag.
håber du finder en at snakke med alt om, min papdatter og jeg nyder meget at sidde og snakke over en cola og et glas rødvin, så sig til hvis du har lyst, du kan jo drikke hvad du vil. jeg ønsker dig alt godt, knuzzzzz

Når man har det rigtigt dårligt, som det lyder til at du har det, så kan man tænke, at man jo altid kan begå selvmord.
Hvis tanker og følelser er et stort rod, og ens problemer virker uoverskuelige, så kan det være en beroligende tanke, at der trods alt er en nem udvej.
Men selvmord er ikke nemt !
Du har sikkert allerede brugt mange timer på at overveje selvmord, og du kan sagtens bruge resten af dit liv på overvejelserne, for det er ikke en nem beslutning.
Men du skal passe på, at tanken om selvmord ikke bliver en sovepude, der forhindrer dig i at løse dine problemer.
Har du ikke lyst til at fortælle noget mere om hvad der går dig på ?
Hvad tænker du fx fem minutter inden du tænker på selvmord ?