Problemer med kæresten gennem 4år

Jeg er dybt ulykkelig for tiden. Problemet er at min kæreste (18år) gennem 4 år, er begyndt at tvivle på vores forhold. (Det skal lige siges at indtil for knap 2 måneder siden, har vi i de 4 år, næsten ikke haft nogen problemer, og det har især været takket være hende. Hun har været den bedste kæreste, og har altid elsket mig højere end nogen anden.) Dog skal det siges, at det er vores første seriøse forhold, og at hun er min første rigtige kæreste, som jeg har været sammen med i længere tid.
Problemet startede så småt med at hun begyndte at skrive MEGET med en af hendes venner, som hun også går på skole sammen med. I starten syntes jeg det var okay, men da de begyndte at skrive sammen hver eneste dag, og ofte også mens jeg var sammen med hende, begyndte det er gå mig på. Hun forklarede mig gang på gang, at de bare var venner, og at der ikke lå mere i det. Men så for knap 2 måneder siden, skete der det, at vi var på vej ud til hende og udenfor hendes hus, står han og venter på hende.. Han havde skrevet at han ikke ville gå hjem, før at hun havde snakket med ham, men hun troede ikke at han mente det. Da vi så kommer hen til ham, kigger han en gang på mig, og siger: ”Hvem er du?” – Og den gjorde pænt sagt, rimeligt ondt. Vi havde trods alt, været sammen i 4 år, og så vidste han ikke engang hvem jeg var ?! Men han bad mig om at gå indenfor, fordi de skulle snakke, hvilket jeg, så dumt nok gjorde. Da hun kom ind igen, var jeg forståeligt nok rimeligt sur. Jeg spurgte hende hvorfor han ikke kendte mig, og hvad der foregik. Hun sagde at det var fordi at hun ikke havde svaret ham, og at hun havde ignoreret ham, hvilket han ikke ville finde sig i. Eftersom hun hele tiden havde sagt at de kun var venner, syntes jeg det lød noget underligt, at en ven kunne få den slags ”ejer” følelser overfor hende. Jeg sagde til hende, at det var slut, hvis hun ikke brød kontakten med ham. Hun begyndte at græde og fortælle mig hvor højt hun elskede mig osv.… Derefter lovede hun at hun ikke ville snakke med ham mere, og at hun godt kunne forstå hvorfor jeg var sur.
Men knap 1 måned efter, begyndte hun så igen at skrive med ham, men hun fortalte mig det ikke.. Måtte selv finde ud af det, ved at kigge på hendes mobil, eftersom jeg ikke troede på at hun skrev så meget med hendes søster. Det var første gang i 4 år, at hun havde løjet over for mig, og jeg mildest talt chokeret. Vi havde altid kunne sige alt til hinanden, men denne gang havde hun altså løjet for mig. Hun var ked af det, og sagde at hun kun gjorde det for at beskytte mig, fordi hun vidste hvordan jeg ville reagere. Men hun havde allerede lovet mig at hun ville lade være med at skrive til ham?
Nå, men vi snakkede så om det, og hun fortalte mig at hun ikke ville miste ham som ven, og at hun gerne ville skrive med ham igen. Eftersom jeg er en meget jaloux type, var jeg slet ikke opsat på at de skulle gå tilbage til det de plejede. Jeg bad hende kort og godt om at vælge mellem os. Og her blev jeg først chokeret.. Jeg havde regnet med at hendes svar ville komme 2 sekunder efter jeg havde sagt det, men i stedet lå hun og tænkte meget over det, og jeg skulle trække det ud af hende. Inderst inde troede jeg egentligt ikke på hende, da hun sagde at det var mig hun ville vælge, men jeg lod det ligge…
Problemet er så i dag, at efter alle de her episoder, har tilbragt meget tid sammen. Vi har næsten sovet sammen hver nat, og jeg har ærligt talt nydt det, men jeg har også gjort det for at vide at hun i hvert fald ikke var sammen med ham. Nu siger hun så, at hun ikke helt ved hvad hun vil, at hun har brug for at være lidt væk fra mig, og at hun ”trænger til at savne mig igen.”
Mit spørgsmål er så, om jeg skal stole på hende og give hende den tid som hun har brug for? Eller om hun tager røven på mig, og i virkeligheden er sammen med ham?
Enhver form for hjælp, kommentar, personlig oplevelse eller kritik modtages med kyshånd, da jeg virkeligt er dybt ulykkelig, og slet ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg sover dårligt, og tænker på det hvert sekund. Jeg er bange for hvad der sker hvis hun forlader mig, for jeg ved at jeg ikke kommer til at elske nogen så højt igen som hende.
Med venlig hilsen, den dybt ulykkelige Jesper (20år)

Du tvinger hende til at vælge mellem dig og hendes venner og du læser hendes private sms'er. Hvis jeg havde en kæreste som dig, ved jeg godt hvad jeg ville vælge!!!
Hvis du tvinger hende til at vælge, skal du heller ikke tude over hendes valg!

Bye bye, syge jaloux kæreste. Jeg var nemlig smuttet fra ham for evigt.

Hej Jesper
Jeg kan godt forstå, at du har det elendigt. Du sidder og venter på at hun skal finde ud af om hun gider dig, og det er da fuldstændig umenneskeligt at byde sig selv. Du er nødt til at kontakte hende og gøre det forbi for din egen skyld. Det kan der komme to ting ud af: 1. Hun indser, at det er dig hun vil have. 2. Hun accepterer dit brud og jeres forhold er helt slut.
Pointen er jo, at hvis hun virkelig elsker dig, er der ingen tvivl om, hvad hun vælger. Hvorimod hvis hun ikke elsker dig, vil hun acceptere bruddet, og du er bedre tjent med selv at have taget beslutningen.
Desuden giver du hende på denne måde det modspil hun savner; hun skriver hun trænger til at savne dig, idet du måske altid er der, klar til at tage hende tilbage. Hun skal kæmpe lidt for dig, ligesom du føler du kæmper for hende. I skal elske hinanden lige meget, ellers duer det jo ikke :-(
I øvrigt: Det du skriver med at du er jaloux... Jeg tror ikke, man er "jaloux-anlagt" med mindre man har grund til at være det i et forhold. I et godt forhold, har du tillid til den anden, og er ikke i tvivl om den andens kærlighed til dig. Dermed er der ikke grund til jalousi. Hvis du derimod ikke stoler på din kæreste, så spørg dig selv, om det er sådan et forhold du vil have??? Jeg har været der selv - og har erfaret, at man godt kan forlange mere af et forhold, og at man i øvrigt skal stole på sig selv og sin intuition!
Det var bare det. Og tro mig, hvis det kommer til det, så skal du nok blive glad igen, og finde den rigtige, det er jeg ikke i tvivl om. Du har mange år at ta af. Hvis det ikke er meningen, at det skal være jer, så går det også i stykker på den ene eller den anden måde... Spørgsmålet er bare, om du har lyst til at trække det ud, og passivt - og ulykkelig - at se til at det sker.

Hej
Jeg synes du skal lade hende få den 'trænger til at savne' tid, som hun snakker om ...
Og du nødt til at lade hende have mandlige venner, såvel som kvindelige ... Men må da nok indrømme at jeg ville også undre en extra gang, hvis min mand sms'ede med en anden konstant hver dag, og ikke engang havde nævnt for hende at han havde en kæreste!
Vær opmærksom, men lad vær at pres hende ...
Og sker det, som du er bange for - at hun går fra dig - så lad hende gå ... Nok er det 4 års forhold, men se hellere på det som en erfaring og oplevelse rigere ...
Og tro mig, der vil komme andre - og følelsen af at du aldrig vil kunne elske en anden, går over ...
Men håber I får det til at funke :)
Knus Sofie

Det eneste du får ud af at give hende tid, det er at hun begynder at bolle med vennen, hvis ikke hun har gjort det i forvejen(det har hun).
Hun vil bare sammenligne jer to som partnere, og noget du ikke ved , men som vi andre ved ,det er at kvinder elsker nye ting.....så du taber sammenligningen...konklution spark sækken ud så hurtig som mulig, så vil du altid stå som den stærke i det forhold og kan ikke i fred og ro bolle venner med den sikkerhed i ryggen at hun altid kan få dig igen

Har været i nogenlunde den samme situation som dig, og må konstatere, at der ikke er så meget at gøre, andet end at vente. Tilgengæld endte det i mit tilfælde godt. Vi er sammen igen, og har været det i snart et år nu.
Sig til dig selv, at du vil gøre det samme som hende. Gå ud og prøv at være single, og prøv at glemme hvor meget du savner hende. I mit tilfælde tog det ca. 3 mdr. før vi fandt sammen igen. Så har du i det mindste en tidshorisont at se frem til.
Og så til alle jer andre, som mener, at han ikke kan tillade sig at stille krav i sit forhold - i har meget at lære! Et forhold kan umuligt afhænge af, at man ikke må afsløre den anden i noget,som denne ikke må (fx. affære m.m.).
held og lykke Jesper,
mvh. Sysifos

Det i har haft er godt og vil aldrig kunne sammenlignes med noget senere forhold, fordi i er så unge og det er den første rigtige kæretse. Men hun lyver, hun tøver og har helt sikkert leget med ideen om at være sammen med ham den anden, hvis ikke hun allerede har været det. Og det er ikke fordi hun ikke elsker dig det er fordi i står der i livet. Hun har sikkert flirtet med tanken i lang tid - der er noget galt når hun ikke fortæller en af hendes såkaldte bedste venner om hendes kæreste igennem 4 år.
Du må ikke lade hende vrage og vælge imellem jer, du mister din selrespekt hvis du lader hende få en pause og hun så vælger ham.
Jeg føler med dig - det gør ondt ind i helvede og mistroen kommer til at ødelægge forholdet hvis i bliver sammen

Sikke da en gang fis at fyre af. Men det kommer jo også fra dig, så ingen undren dér.

Tak til alle der har svaret, både de negative og de positive indlæg.. Om ikke andet har det været rart at høre andres synspunkter på sagen, og også bare at tale om det generelt.
Ved ærligt talt ikke hvor vi går herfra, jeg vil dog sige at jeg for mit vedkommende, vil gøre alt for at beholde hende.
Skal nok opdatere engang når der er nyt i sagen.
Men tak for det hele folkens, havde slet ikke regnet med den slags respons.

Er meget synlig i forhold til indholdsløse brækklatter som dig, tag dog stilling til emnet det ender med du kvæles i din egen galle...du må være kvinde og fraskilt.

Hej
Jeg(18) har også været sammen med min kæreste (22) i 4 år, vi har også lige haft en periode hvor vi grundet ham, havde vores forhold oppe til overvejelse, jeg var som du dybt ulykkelig, da jeg syntes det var perfekt, og så alligevel ikke alt kan jo være bedre og man ser det nok bedst efter så lang tid, min kæreste og jeg blev enig om at vi ville give det hel en chance til og virkelig gøre noget ved det. ( jeg fik ham overbevist om hvor særlig det var det vi havde sammen) Men det vi gjorde var faktisk at begynde at pleje kærligheden noget mere, vi var ikke bare sammen på den overfladiske måde - som det efter 4 år godt kan blive i perioder, vi tog i biffen, ud og spise, lavede lækker mad sammen, bowlede, to i badeland, lejede en masse film og holdte marton en hel dag - vi forsøgte at nyde hinanden, desuden bestilte vi et erotisk samlivs spil " erotic4real" (prøv det man lære hinanden rigtig godt at kende) det har været til stor glæde for os begge. og på 3 uger har vi fået det mega godt vi er - tro det eller lad være - blevet som nyforelsket.
desuden har vi også givet hinanden mere plads til venner og privat liv.
alt dette har koste mange lange samtaler om hvad vi ønskede med livet , hav vi kunne lide og mindre lide ved hinanden og om det vi havde sammen var noget det skulle bygges på!
men uanset krever det at du får hende overbevist om at i skal gøre noget for hinanden noget for jeres forhold.
altmulig held og lykke med jeres forhold
jeg er sikker på i fortjener at det kommer til at fungere

Efter at have læst alle indlægene igennem, har jeg indset at jeg har været lidt af en kegle. Jeg tror mig derfor i kraven, og undskyldte for ikke at have mere tillid til hende. Med det samme jeg sagde at jeg kunne forstå hvordan hun havde det, ændrede tingene sig til det bedre. Vi har nu snakket lidt om tingene, og vi har aftalt at sætte os ned, og få talt ud, en gang for alle.
En ting står dog fast, hun elsker mig stadigt, og vil gerne give det en chance til.
Jeg har kun en ting at sige, TAK FOLKENS. Havde det ikke været for jer, havde jeg nok ikke set tingene fra den vinkel af, og hvem ved så hvad der ville være sket❓
Mvh en meget glad, og lettet Jesper :)

det lyder som om at du har slidt hende op.mænd skal gøre lige så meget for at et forhold skal kunne fungere og ikke bare vente på at pigen kommer løbene ind i sine arme hver i har skændes.gør selv noget!!!

Å ven dog! Det lydergodt nok træls! Især når i ellers har det så godt!
Måske vil hun bruge den her "savne tid" til at være sammen med ham.
Eller også vil hun bruge den til at finde ud af om det skal være dig eller ham.
Eller også vil hun bare savne dig!
Spørgsmålet er om du skal give hende den tid, eller ikke. der er jo mindst 2 chancer ved hver, hun kan tage...
Du kunne snakke med hende, spøger direkte om hun vil blive ved dig eller og det er for at være ved ham!
Og du kunne opsøge denne her fyr og fortælle ham hvem det er der har bukserne på her..
Det er også med om du ikke får det bedre ved at smide hende ud, for vil hun blive ved med at elske ham, eller hvad det nu er hun gør.. (begær) måske.
Find ud af med dig selv om du kan, HVIS at det er sådan at hun elsker jer begge to.. om du så kan leve med det... (Nogen fyre kan, bare at de ved at det er ham de er sammen med og ikke den anden) eller om du heller trækker dig ud, og finder en der elsker dig af hee sit hjerte..
Jeg tror hvis det var mig ville jeg helle lidt over mod den at sige stop her! Hun skal ik have nogen tænke tid.. sig at det skal være nu eller andre.
Køb en forlovelsering til hende og sig at hun må vælge. (hvis du vil gøre det på den dramatiske måde😉) sig at hun ikke kan have en ben i hver båd. At det er nu eller aldrig.
Lige meget hvad du beslutter så ønsker jeg dig virkelig held og lykke!

godt at læse at det går bedre mellem dig og din kæseste. i er så unge endnu så i skal nok finde ud af det. et godt råd, stol på hende som du gerne vil have at hun stoler på dig og vær ærlig over for hende, det vil du jo også gerne have at hun er.jeg ønsker jer alt mulig held og lykke.