Næstekærlighed for en ung ateist

Da der her fra 1. januar er blevet tilladt at donere blod fra en alder af 17, skal jeg senere i dag aflevere min første omgang. For mig er bloddonation et eksempel på næstekærlighed og yderligere et eksempel på en win-indifferent situation. En anden person vinder og jeg giver i virkeligheden ikke noget ud over dem tid det tager (og der skulle jeg alligevel bare i skole!). At det ikke nødvendigvis der står mig nær, eller en jeg overhovedet kender, der modtager mit blod, er for mig ligegyldigt. Alt dette siger jeg ikke fordi jeg selv mener jeg er en helt, men fordi jeg ganske enkelt følger de medfødte impulser for at hjælpe andre som vi alle har. En medfødt næstekærlighed, uafhængigt af tekster i gamle bøger.
Det samme gælder organdonation. Her er jeg for ung til formelt at tage stilling, men jeg gjort mine forældre opmærksom på min holdning. Det er næstekærlighed i og med at jeg i en situation hvor jeg ikke længere behøver mine organer giver dem videre til andre. Det er også 'førstekærlighed', i og med jeg har lettet min forældre for at tage den beslutning hvis vi skulle havne i en situation hvor det er aktuelt.
Jeg har vanskeligt ved at få fravalg af organdonation og bloddonation til at rime på næstekærlighed.
Der mangler bloddonorer - der mangler organdonorer. Hvis i ikke allerede udviser den næstekærlighed der ligger i dette, så gå i gang i dag. Det er det moralsk rigtige valg.
http://www.tagstilling.dk/
http://www.bloddonor.dk

Synes absolut det er prisværdigt at du vil være bloddonor. Har selv været donor i ca 3 år (er dog i øjeblikket sat i bero pga behov for receptpligtig medicin)og jeg er enig i at det så absolut er en næstekærlig handling.
Jeg er dog ikke sikker på at jeg er enig i at næstekærlighed er medfødt. Jeg vil snarere mene at dine forældre eller andre der har haft indflydelse på din opvækst direkte eller inddirekte har lært dig at det er fornuftigt og rart at gøre gode gerninger. Jeg er heller ikke helt enig i din win-indifferent hypotese. Den der modtager blodet vinder muligheden for at blive reddet, men dit selvværd vinder absolut også noget ved at vide at du har gjort noget godt uden at få anden tak end fra sygeplejerskerne.
Har du hørt udtrykket "delt glæde er dobbelt glæde"? Den kunne vi prøve at henføre til dette: Når du hjælper 1 person, hjælper du i virkeligheden 2 personer 🙂