Nogen folk SKAL have noget !!!
Jeg har hermed et endegyldigt bevis i form af min veninde.
Min veninde er ikke så god til det sociale, så hun har tit bare været sammen med mine venner og det har faktisk virket meget godt. Hun er blevet bedre til at snakke med mennesker, uden at skræmme dem væk i stedet. Der er stadig noget vej igen, men det skal nok komme.
Hun er en fagligt begavet pige, som ellers klarer sig godt.
Problemet for mig har været hendes afhængighedsforhold til mig. Hun er altid meget hurtigt blevet sur på mig, hvis jeg ikke lige har kunne underholde i en periode eller bliver sur på mig på et urimeligt grundlag (og nogle gange også på et rimeligt🙂) og over nogle underlige ting.
Det har gjort at jeg on/off må trække mig fra hende, indtil hun er kølet lidt af. Det kan være lidt opslidende, for når man prøver at nævne det for hende (og tro mig, vi har været meget nænsomme og meget direkte og prøvet alt), så benægter hun at hun har taget fejl eller kan dømme for hårdt. Men omvendt må hun åbenbart gerne påpege vores fejl hele tiden. Generelt benægter hun at hun nogensinde tager fejl. Hun vil hellere dø end indrømme at have taget fejl. Tilgengæld pointerer hun gerne mine fejl og prøver altid helst at fremstå bedre end mig. Hun er bedre fagligt end mig, så på det punkt er det sådan set ikke så svært. Afhængig af emnet, selvfølgelig.
Så kan man så spørge sig selv, hvorfor jeg stadig er veninde med hende??? Det har jeg også spurgt mig selv om. Hun har bestemt sine gode sider. Hun er en sjov pige når hun har lært folk at kende og er blevet en sød pige det meste af tiden. Desuden har jeg kendt hende i 16 år, så hun er vel sådan en der er hængt ved, hvis man kalder det det?? Det er nok ikke det rette udtryk.
Men her forleden fik jeg bare nok. Det var ikke fordi hun havde gjort noget specielt, men jeg var bare blevet møgtræt af hendes næsten konstante overvågning af mit liv og mine fejltrin...eller det hun synes er mine fejltrin. Hun skriver konstant til mig og vil have mig med ud til alt muligt og det er jo også meget sødt, men jeg arbejder meget for tiden (de næste 14 dage) og jeg er træt af, at hver gang jeg er nødt til at svare nej, så risikerer jeg at der kommer en lidt fornærmet besked tilbage efter nogle dage. Og jeg er ellers sød til at spørge hende om hun vil med mig ud, når jeg går ud, enten selv eller med mine venner. Når vi er ude blandt flere, er det sjovt, da hun godt tør tale med mine venner alene nu, så jeg ikke længere skal "bekymre mig om", om hun har det sjovt.
Jeg kom i tanke om, at da hun sidst havde en kæreste, var hun meget mild og havde ikke så travlt med mit liv. Derfor tænkte jeg AHA, jeg skal simpelthen finde en hun kan have noget kørende med. Egentlig har jeg tænkt tanken før, men hun har været ultra genert overfor mænd, da hun ikke har den store erfaring, så hun har endt med at skræmme dem væk i stedet. MEN jeg er begyndt at kende en fyr for nogle måneder siden, som er meget intelligent og har samme interesser som hende, plus at han er en sjov og festlig fyr. Og selvom han er 4 år yngre, lader han sig ikke afskrække af at folk er generte. Så jeg sørgede for, at de to mødtes og ganske rigtigt....der var kemi :-) Så nu smådater de og hun er blevet så behagelig at være sammen med. Lige pludselig kan hun lægge lidt af sin slaviske regelrettethed lidt til side og hun har ikke længere så travt med at påpege mine fejl hele tiden. Hun er mere afslappet og mild. Det er sgu dejligt at se og det er sjovt at være sammen igen🙂
Så min konklusion er altså, at nogen mennesker bare SKAL have noget....love🙂
Det der undrer mig er bare, at jeg har længe været hendes eneste bånd til et socialt liv, hvordan kan det så være at hun har været efter mig så meget?
Jeg har tænkt på, om det måske er mig der har sendt nogle signaler derfremprovokerer det, uden at jeg er bevidst om det, men har fået andre udefrakommende til at iagttage det, og de synes jeg opfører mig pænt. Måske FOR pænt overfor hende.
Jeg undrer mig bare, for hvis jeg havde så få bånd til det sociale liv, så ville jeg da virkelig opføre mig ordenligt
Min veninde er ikke så god til det sociale, så hun har tit bare været sammen med mine venner og det har faktisk virket meget godt. Hun er blevet bedre til at snakke med mennesker, uden at skræmme dem væk i stedet. Der er stadig noget vej igen, men det skal nok komme.
Hun er en fagligt begavet pige, som ellers klarer sig godt.
Problemet for mig har været hendes afhængighedsforhold til mig. Hun er altid meget hurtigt blevet sur på mig, hvis jeg ikke lige har kunne underholde i en periode eller bliver sur på mig på et urimeligt grundlag (og nogle gange også på et rimeligt🙂) og over nogle underlige ting.
Det har gjort at jeg on/off må trække mig fra hende, indtil hun er kølet lidt af. Det kan være lidt opslidende, for når man prøver at nævne det for hende (og tro mig, vi har været meget nænsomme og meget direkte og prøvet alt), så benægter hun at hun har taget fejl eller kan dømme for hårdt. Men omvendt må hun åbenbart gerne påpege vores fejl hele tiden. Generelt benægter hun at hun nogensinde tager fejl. Hun vil hellere dø end indrømme at have taget fejl. Tilgengæld pointerer hun gerne mine fejl og prøver altid helst at fremstå bedre end mig. Hun er bedre fagligt end mig, så på det punkt er det sådan set ikke så svært. Afhængig af emnet, selvfølgelig.
Så kan man så spørge sig selv, hvorfor jeg stadig er veninde med hende??? Det har jeg også spurgt mig selv om. Hun har bestemt sine gode sider. Hun er en sjov pige når hun har lært folk at kende og er blevet en sød pige det meste af tiden. Desuden har jeg kendt hende i 16 år, så hun er vel sådan en der er hængt ved, hvis man kalder det det?? Det er nok ikke det rette udtryk.
Men her forleden fik jeg bare nok. Det var ikke fordi hun havde gjort noget specielt, men jeg var bare blevet møgtræt af hendes næsten konstante overvågning af mit liv og mine fejltrin...eller det hun synes er mine fejltrin. Hun skriver konstant til mig og vil have mig med ud til alt muligt og det er jo også meget sødt, men jeg arbejder meget for tiden (de næste 14 dage) og jeg er træt af, at hver gang jeg er nødt til at svare nej, så risikerer jeg at der kommer en lidt fornærmet besked tilbage efter nogle dage. Og jeg er ellers sød til at spørge hende om hun vil med mig ud, når jeg går ud, enten selv eller med mine venner. Når vi er ude blandt flere, er det sjovt, da hun godt tør tale med mine venner alene nu, så jeg ikke længere skal "bekymre mig om", om hun har det sjovt.
Jeg kom i tanke om, at da hun sidst havde en kæreste, var hun meget mild og havde ikke så travlt med mit liv. Derfor tænkte jeg AHA, jeg skal simpelthen finde en hun kan have noget kørende med. Egentlig har jeg tænkt tanken før, men hun har været ultra genert overfor mænd, da hun ikke har den store erfaring, så hun har endt med at skræmme dem væk i stedet. MEN jeg er begyndt at kende en fyr for nogle måneder siden, som er meget intelligent og har samme interesser som hende, plus at han er en sjov og festlig fyr. Og selvom han er 4 år yngre, lader han sig ikke afskrække af at folk er generte. Så jeg sørgede for, at de to mødtes og ganske rigtigt....der var kemi :-) Så nu smådater de og hun er blevet så behagelig at være sammen med. Lige pludselig kan hun lægge lidt af sin slaviske regelrettethed lidt til side og hun har ikke længere så travt med at påpege mine fejl hele tiden. Hun er mere afslappet og mild. Det er sgu dejligt at se og det er sjovt at være sammen igen🙂
Så min konklusion er altså, at nogen mennesker bare SKAL have noget....love🙂
Det der undrer mig er bare, at jeg har længe været hendes eneste bånd til et socialt liv, hvordan kan det så være at hun har været efter mig så meget?
Jeg har tænkt på, om det måske er mig der har sendt nogle signaler derfremprovokerer det, uden at jeg er bevidst om det, men har fået andre udefrakommende til at iagttage det, og de synes jeg opfører mig pænt. Måske FOR pænt overfor hende.
Jeg undrer mig bare, for hvis jeg havde så få bånd til det sociale liv, så ville jeg da virkelig opføre mig ordenligt