Nej til Samvær!

Jeg har lyst til at høre jeres meninger her på solen!
Min datter på 10 skal nu høres for 4 gang i amtet hvor vidt hun ønsker at se sin far! DVS Han har igen søgt om samvær, men det har hun ikke ønsket de sidste mange år.
Før jul indkaldte amtet hende så til en samtale med en børnesagkyndig, som hun også talte med sidste år. Dog i vores hjem. Hun hader amtet og sin far. Hun ønsker i hvert fald stadig ikke at have noget med ham at gøre.
Sidst blev hun lovet at hun ikke ville blive indkaldt til en samtale i amtet, men at den børnesagkyndige gerne igen ville drage hjem til os for at høre hvad min lille pige nu mener om sin far.
Men før jul blev hun bare uden videre indkaldt! Det ønsker hun ikke. Tidspunktet der var valgt, var også tosset, da det ville betyde afbræk i hendes skoledag, og at jeg skulle tage en fridag. Så det har jeg meddelt amtet.
Personligt har jeg det sådan, at jeg ikke ønsker at løfte en finger for barnets far, eftersom han ikke har løftet en finger for os, siden vi flygtede fra ham,(vold, druk og psykopati)for godt 4 år siden.
Meninger udbedes om:
1. Er det ikke forkert at amtet lover et barn en ting og så efterfølgende laver om på det?
2. Er det rimeligt at min datter skal bruge tid og jeg penge på en børnesagkyndig samtale, som han er årsag til!
3. Hvordan får jeg det gjort begribeligt for amtet at hun bare ikke orker at starte et samvær med sin far, at psykisk er der ikke kræfter til den slags ting nu?
Håber på seriøse svar. Jeg har hidtil stået mig fint med amtet og altid været samarbejdsvillig. Men det er min datters udtrykkelige ønske IKKE mere at se sin far. Det ønsker jeg at efterkomme.
Venligst LØVE MOR

Dels fordi udlægningen af gode grunde kun kan være fra den ene part, emn vil du uddybe det lidt?
Hvis din datter er 10 år og ikke har set sin far i 4 - dvs at hun sidst har set ham, da hun var 6 år? Hvad er det for oplevelser hun har haft, der gør at hun efter 4 år fastholder hun ikke ønsker at se sin far?
Kan det være noget hun siger, for ikke at gøre dig ked af det?

Som gør at din datter hader sin far så meget, mon ikke at det er dit præg på hende og dårlige omtale af hendes far, som gør at hun siger det du vil havde

Selvfølgelig er hun præget af mine meninger. Men desværre er hun en af de tidlige voksne, der er ganske fornuftig og klog. Hun kan selv se at der er noget galt med hendes fars adfærd.
Venligst LØVEMOR Vær venlig at forholde dig til mine spørgsmål.

Eller skal jeg sige efter vi flygtede, var det mig der pressede på for at hendes forhold til farmand skulle være så gnidningsløst som muligt. Men hver gang gik der kage i det og han var fuld, eller havde en adfærd, som jeg kan se i dag er tydelig psykopatadfærd.
Disse "episoder" med hendes far, og ting der skete før i tiden, gør at hun idag ikke vil væk fra mig. Hun er med andre ord tryg i min favn. - Det kan ligefrem være anstrengende. - Men jeg må jo accepterer at jeg har været med til at presse på.
Hvorfor hun idag hader ham, forstår jeg ikke helt. Han har jo ikke gjort noget bevidst for at skade eller ramme hende men gør det indirekte ved hans adfærd overfor mig.
Jeg hader ham ikke, men har måtte sande at jeg er vågnet af drømmen om den store kærlighed og vågnet til at se realiteterne i øjnene. Jeg har forsynet barnet med en far som er rendyrket psykopat. Tænker på sig selv før andre, og er ligeglad med hendes følelser.
Hun mangler vist ordene UNDSKYLD!
Jeg har accepteret at det får jeg aldrig, men det er svært for en pige på 10 år at forstå.
Derfor tror jeg at hun hader ham.
Når jeg forsøger at omtale ham pænt, eller dvæle ved gode minder. Beder hun mig tørt om at glemme det!
Er det nok?
Løvemor

Først vil jeg selvfølgelig tage forbehold for at jeg kun hører sagen fra den ene side.
Når det er sagt burde det ikke kunne lade sig gøre at Statsamtet lover hende noget som de bryder bagefter. Det er tillidsbrud og slet ikke hvad din datter har brug for.
Som du beskriver din sag lyder det for mig som om du og din datter burde have fred. Der er mange tilfælde hvor børn skulle have lov til at tage stilling og sagtens er i stand til det.
Desværre kan jeg ikke rådgive dig om hvordan du kan komme igennem med jeres synspunkter overfor amtet. Jeg håber for jer at hun i hvert fald kan få lov til at blive fri for samvær, når hun ikke ønsker det. Jeg ønsker jer rigtig meget held og lykke og en fredelig tilværelse.

ikke altid at få skudt i hovedet at det er mig der får hende til at hade sin far.
Tro mig, hvis hun virkelig ville se ham vil jeg ikke stå i vejen, omend vogte på sidelinien, så intet skulle gå galt denne gang. Men det er altså et af disse sjældne tilfælde, hvor han har været SÅ skødesløs i de få samvær han har haft med hende siden vi flygtede, at han har mistet hendes kærlighed.
Amtet har da også tidligere talt med hende og skønnet at hun er i stand til at vurderer hvad der er bedst for hende selv. Så JA, vi bør få fred nu, hvilket jeg da også har anmodet ham om. En eller anden dag får hun måske lyst til at ringe eller skrive til ham. Så vil jeg ikke forhindre det heller.
Venligst LØVEMOR