Man tager en gryde....
DNA. Livets byggesten. Lange molekyler, spundet op i en dobbelt-spiral. Menneskers DNA varierer, men kun meget, meget lidt (mindre end 1% mellem forskellige mennesker).
Selvom DNA er utroligt vigtigt, består det i princippet "kun" af 4 forskellige "baser" gentaget igen og igen (de 4 baser sidder dog fast på sukker og fosfat stoffer). De 4 baser kaldes i almindelig tale for G, A, T og C. Baserne passer fint sammen i par, sådan at G og C passer til hinanden og binder sig til hinanden, mens A og T passer sammen.
Dobbeltspiralen opstår når baserne tiltrækkes af hinanden, sådan at en streng af RNA baser hver tiltrækker deres partner. Har man eksempelvis en RNA sekvens ATGAATG vil baser i rækkefølgen TACTTAC binde sig til RNA strengen, samtigt med at det der nu er en dobbeltstreng snor sig sammen i en dobbeltspiral.
Det er lidt som en lynkås, hvor de to sider mødes og binder sig til hinanden, hvorved lynlåsen "lukker".
Sådan noget DNA er forbløffende stabilt, fordi baseparene (A-T og C-G) binder sig fast til hinanden. Men de kan dog rystes fra hinanden, hvis man varmer dem meget op. Den tenperatur, hvor halvdelen af baseparene er blevet rystet fra hinanden kalder man T[sub]50[/sub]H.
DNA kan godt hænge sammen, selvom de er enkelte basepar der passer forkert sammen. De forkerte par prøver at skille sig fra hinanden igen (de frastøder hinanden), men de bliver "holdt sammen" fordi de mange "korrekte" basepar omkring dem, tvinger dem sammen.
Men hvis der er sådanne fejl, skilles DNA naturligvis lettere ad, fordi de "forkerte" basepar frastøder hinanden. derfor behøver man så ikke varme DNA så meget op, før det splittes ad.
Det kan man udnytte til at se, hvor forskelligt to strenge DNA er. I princippet skal man bare opvarme og præcist måle, ved hvilken temperatur (T[sub]50[/sub]H) halvdelen af baserne er adskilt. I virkeligheden kræver det naturligvis noget fint udstyr at måle, præcist hvornår det sker, men i princippet er det bare at opvarme to forskellige RNA strenge, så fortæller T[sub]50[/sub]H hvor forskelligt DNA der er tale om.
Sådan en måling kan man se på denne figur: http://users.rcn.com/jkimball.ma.ultranet/BiologyPages/H/hominoids.jpg Vil man udfra figuren eksempelvis vide, hvor meget et typisk menneskes DNA er forskelligt fra en typisk almindelig chimpanse, gør man følgende på figuren:
Gå fra mennesket tilbage til det første knudepunkt, som giver adgang til at komme til den almindelige chimpanse. På stregen står 0,84. Det betyder, at et nutidsmenneskes DNA er 0,84% forskelligt fra chimpansers og menneskets fælles forfader.
Men for at komme til chimpanser skal vi nu den modsatte vej. Først hen til pygmæ- og den almindelige chimpanses følles forfader. Her nåede deres DNA at variere 0,44% før de adskiltes. Dernæst har chimpansens DNA yderligere ændret sig 0,37%.
Så ialt adskiller menneskers og chimpansers DNA sig 0,84% + 0,44% + 0,37% = 1,65% fra hinanden. Tallene på linjerne (eksempelvis 0,84%) er valgt, sådan at man kan regne forskellen i DNA mellem to tilfældige arter ud på lignende måde. Prøv eksempelvis selv at beregne forskellen på gorillaers og menneskers DNA (0,84% + 0,36% + 1,11%) = 2,31%.
Hvis man går fra et tilfældigt knudepunkt til enden af diagrammet får man ikke helt samme procenttal, men næsten. Det betyder, at de mutationer der gør at vores DNA er blevet forskelligt ikke sker helt tilfældigt: Nogle ruter giver lidt hurtigere ændringer end andre. Evolutionen foregår tilfældigt, men de små forskelle viser, at "udvælgelse" også har en betydning - langt fra alle mutationer er hensigtsmæssige.
Derfor giver den procentvise afvigelse i DNA også en rigtig god indikation af, hvor længe det er siden at to arters "udviklingslinje" skiltes ad: Hvor "gammel" deres fælles forfader er. Menneskets DNA har ændret sig 0,84% fra den fælles forfader mellem chimpanser og mennesker, mens chimpansers DNA i samme tidsrum har forandret sig 0,44% + 0,37% = 0,81% - altså næsten det samme.
Det betyder, at forskellen i DNA fortæller om, hvor længe det er siden vi havde en fælles forfader, jævnfør tidsaksen i diagrammet.
Det her er jo ret flabet overfor Bjarne og andre der fornægter evolutionensteorien. For hvor sandsynligt er det, at evolutionsforskerne først får lavet et stamtræ over arternes udvikling, men først langt senere er i stand til at kontrollere det ved at se på forskellen på DNA - og det så viser sig, at DNA forskellene og den traditionelle evolutionsforskning passer sammen?
Det er jo et rent komplot imod Bjarne og hans ligesindede, at DNA har den frækhed at passe med evolutionsteorien. Ikke nok med, at man i dag kan fange forbrydere ved hjælp af DNA testning - man kan minsandten også lure evolutionens historie af, ved i princippet at opvarme forskelligt DNA og se ved hvilken temperatur det adskilles.
DNA testning er det endegyldige bevis for evolutionsterien. Det er så mange tusinde sammenhænge der skal passe sammen, hvis evolutionsteorien skal være korrekt. Minsandten om DNA-testning ikke viser de passer, som fod i hose med evolutionsteriens påstande...
Og nej, det er ikke fordi der skal noget bestemt DNA til for at opnå en bestemt funktion. Dyr med meget forskelligt DNA kan ligne hinanden i størrelse, opbygning, levevis, intelligens og funktion. Rent DNA mæssigt kan arter der ligner hinanden meget være vidt forskellige DNA-mæssigt og omvendt. Men DNA og evolutionsteori passer sammen.
Stakkels Bjarne. Råbe højt og kæmpe for sin sag kan han. Men han har et stort problem: Evolutionsteorien "holder". DNA testning beviser det. Det er vorherrers komplot imod Bjarne...
Selvom DNA er utroligt vigtigt, består det i princippet "kun" af 4 forskellige "baser" gentaget igen og igen (de 4 baser sidder dog fast på sukker og fosfat stoffer). De 4 baser kaldes i almindelig tale for G, A, T og C. Baserne passer fint sammen i par, sådan at G og C passer til hinanden og binder sig til hinanden, mens A og T passer sammen.
Dobbeltspiralen opstår når baserne tiltrækkes af hinanden, sådan at en streng af RNA baser hver tiltrækker deres partner. Har man eksempelvis en RNA sekvens ATGAATG vil baser i rækkefølgen TACTTAC binde sig til RNA strengen, samtigt med at det der nu er en dobbeltstreng snor sig sammen i en dobbeltspiral.
Det er lidt som en lynkås, hvor de to sider mødes og binder sig til hinanden, hvorved lynlåsen "lukker".
Sådan noget DNA er forbløffende stabilt, fordi baseparene (A-T og C-G) binder sig fast til hinanden. Men de kan dog rystes fra hinanden, hvis man varmer dem meget op. Den tenperatur, hvor halvdelen af baseparene er blevet rystet fra hinanden kalder man T[sub]50[/sub]H.
DNA kan godt hænge sammen, selvom de er enkelte basepar der passer forkert sammen. De forkerte par prøver at skille sig fra hinanden igen (de frastøder hinanden), men de bliver "holdt sammen" fordi de mange "korrekte" basepar omkring dem, tvinger dem sammen.
Men hvis der er sådanne fejl, skilles DNA naturligvis lettere ad, fordi de "forkerte" basepar frastøder hinanden. derfor behøver man så ikke varme DNA så meget op, før det splittes ad.
Det kan man udnytte til at se, hvor forskelligt to strenge DNA er. I princippet skal man bare opvarme og præcist måle, ved hvilken temperatur (T[sub]50[/sub]H) halvdelen af baserne er adskilt. I virkeligheden kræver det naturligvis noget fint udstyr at måle, præcist hvornår det sker, men i princippet er det bare at opvarme to forskellige RNA strenge, så fortæller T[sub]50[/sub]H hvor forskelligt DNA der er tale om.
Sådan en måling kan man se på denne figur: http://users.rcn.com/jkimball.ma.ultranet/BiologyPages/H/hominoids.jpg Vil man udfra figuren eksempelvis vide, hvor meget et typisk menneskes DNA er forskelligt fra en typisk almindelig chimpanse, gør man følgende på figuren:
Gå fra mennesket tilbage til det første knudepunkt, som giver adgang til at komme til den almindelige chimpanse. På stregen står 0,84. Det betyder, at et nutidsmenneskes DNA er 0,84% forskelligt fra chimpansers og menneskets fælles forfader.
Men for at komme til chimpanser skal vi nu den modsatte vej. Først hen til pygmæ- og den almindelige chimpanses følles forfader. Her nåede deres DNA at variere 0,44% før de adskiltes. Dernæst har chimpansens DNA yderligere ændret sig 0,37%.
Så ialt adskiller menneskers og chimpansers DNA sig 0,84% + 0,44% + 0,37% = 1,65% fra hinanden. Tallene på linjerne (eksempelvis 0,84%) er valgt, sådan at man kan regne forskellen i DNA mellem to tilfældige arter ud på lignende måde. Prøv eksempelvis selv at beregne forskellen på gorillaers og menneskers DNA (0,84% + 0,36% + 1,11%) = 2,31%.
Hvis man går fra et tilfældigt knudepunkt til enden af diagrammet får man ikke helt samme procenttal, men næsten. Det betyder, at de mutationer der gør at vores DNA er blevet forskelligt ikke sker helt tilfældigt: Nogle ruter giver lidt hurtigere ændringer end andre. Evolutionen foregår tilfældigt, men de små forskelle viser, at "udvælgelse" også har en betydning - langt fra alle mutationer er hensigtsmæssige.
Derfor giver den procentvise afvigelse i DNA også en rigtig god indikation af, hvor længe det er siden at to arters "udviklingslinje" skiltes ad: Hvor "gammel" deres fælles forfader er. Menneskets DNA har ændret sig 0,84% fra den fælles forfader mellem chimpanser og mennesker, mens chimpansers DNA i samme tidsrum har forandret sig 0,44% + 0,37% = 0,81% - altså næsten det samme.
Det betyder, at forskellen i DNA fortæller om, hvor længe det er siden vi havde en fælles forfader, jævnfør tidsaksen i diagrammet.
Det her er jo ret flabet overfor Bjarne og andre der fornægter evolutionensteorien. For hvor sandsynligt er det, at evolutionsforskerne først får lavet et stamtræ over arternes udvikling, men først langt senere er i stand til at kontrollere det ved at se på forskellen på DNA - og det så viser sig, at DNA forskellene og den traditionelle evolutionsforskning passer sammen?
Det er jo et rent komplot imod Bjarne og hans ligesindede, at DNA har den frækhed at passe med evolutionsteorien. Ikke nok med, at man i dag kan fange forbrydere ved hjælp af DNA testning - man kan minsandten også lure evolutionens historie af, ved i princippet at opvarme forskelligt DNA og se ved hvilken temperatur det adskilles.
DNA testning er det endegyldige bevis for evolutionsterien. Det er så mange tusinde sammenhænge der skal passe sammen, hvis evolutionsteorien skal være korrekt. Minsandten om DNA-testning ikke viser de passer, som fod i hose med evolutionsteriens påstande...
Og nej, det er ikke fordi der skal noget bestemt DNA til for at opnå en bestemt funktion. Dyr med meget forskelligt DNA kan ligne hinanden i størrelse, opbygning, levevis, intelligens og funktion. Rent DNA mæssigt kan arter der ligner hinanden meget være vidt forskellige DNA-mæssigt og omvendt. Men DNA og evolutionsteori passer sammen.
Stakkels Bjarne. Råbe højt og kæmpe for sin sag kan han. Men han har et stort problem: Evolutionsteorien "holder". DNA testning beviser det. Det er vorherrers komplot imod Bjarne...