Kommunens fastholdelseskonsulent???

Jeg har brug for hjælp til et par spørgsmål, da jeg er meget i tvivl omkring hvordan jeg skal forholde mig.
Sagen kort er den, at jeg har sygemeldt mig fra arbejde.
Henvendte mig til lægen, hvor jeg har fået henvisning til psykologbehandling.
Den korte version: Et traume.
Efter 1 uges (5 dages) sygefravær skal ledelsen kontakte kommunens fastholdelseskonsulent.
Denne kontakter mig så telefonisk, samme dag som ledelsen har underrettet om sygefravær, ved at ligge en besked på telefonsvaren: -"At jeg skal ringe retur".
Da kræfterne mildest talt er meget sparsomme, er fokus i første omgang at få startet behandling hos psykolog.
Derfor føles det som et stort ekstra pres.
Jeg vælger derfor at kontakte fastholdelseskonsulenten den efterfølgende dag.
Dertil kommer, at min telefon er lukket og slukket, så jeg ikke skal tage stilling til smsèr og lignende der tikker ind.
Næste dag ligger der fra om formiddagen tre opkald og endnu en besked på svaren fra fastholdelseskonsulenten, om at jeg er svær at træffe og at jeg skal ringe retur.
Så jeg ringer retur.
Forklarer at jeg har været hos lægen og har fået henvisning til psykolog, hvor jeg starter behandling.
Konsulenten vil vide, hvad årsagen til sygemeldingen er.
Men jeg kan og vil ikke tage hul på traumet overfor et ukendt menneske over en telefon.
Konsulenten svarer, at tingene vil komme på bordet, uanset, under samtalen med ledelsen.
Så måske er det rarest for mig, at tage hul på tingene nu, overfor vedkommende.
Jeg svarer: At havde jeg haft et brækket ben, så ville fastholdelseskonsulenten ikke gå ind og rode inde i det ben, som lægen har til opgave at sætte sammen, for at kende årsagen.
Men fordi at jeg sidder med et psykologisk sår, så vurdere fastholdelseskonsulenten sig i sin gode ret til at kræve, at vedkommende kan pille i mit følelsesregister.
Det vil jeg ikke finde mig i.
Hvor til fastholdelseskonsulenten svarer: -"At sådan kan man godt se det".
Og fortsætter i et messende: -"Men nu er sådan i denne kommune, at der er krav om bla bla bla og bla".
Efterfølgende bliver jeg bedt om at oplyse navn og adresse på psykologen og får besked på, at jeg nu har 14 dage, hvorefter jeg vil ville blive indkaldt til samtale med ledelse, tillidsrep., fastholdelseskonsulent osv.
Jeg ved at der er krav om, at jeg skal kunne vurdere/oplyse mit sygefraværs varrighed overfor ledelsen.
Men jeg har aldrig oplevet lignende i mit liv før, så derfor har jeg ikke lige kendskab til hvor lang tid et traume tager og hvor lang tid behandlingen af det varer.
Måske er der nogen her på SOL, som kan svare på den slags?
Og hvad sker der, hvis jeg ikke kan svare på det?
Har ledelse og fastholdelseskonsulent krav på, at jeg fortæller om årsagen til traumet?
Hvis og i så fald, hvad skal de bruge disse private oplysninger til?
Det er hårdt at tage hul på psykologbehandlingerne, så jeg har svært ved at forstå, at
presset fra fastholdelseskonsulenten, skal hjælpe mig til at undgå en længere sygemelding.
Er der andre med erfaringer omkring traumebehandling, som ved hvordan man klarer at stå i dette ekstra pres?

HEJ BARE SNAK OVERFLADISK OM DET TIL ANDRE... F.EKS. DET ER ET PRIVAT PROBLEM...DET ER ET PRIVAT FØLELSESMÆSIGT PROBLEM JEG VÆLGER AT TALE OG ARBEJDE/BEARBEJDE I ET LUKKET FORUM HOS EN PROFFESIONEL.
SIG AT DU HAR HAFT EN OPLEVELSE DER HAR SKABT EN KRISE FOR DIG OG DET VIL DU GODT BEDE FASTHOLDELSESKONSULENTEN OM AT RESPEKTERE ELLERS MÅ DU KONTAKTE DIN TILLIDSMAND/KVINDE I FORHOLD TIL TAVSHEDSPLIGT OSV.
HELD OG LYKKE MED AT FÅ DET BEARBEJDET HOS EN PROFFESIONEL..
EN GOD TANKE HERFRA..
OPTI🙂

hvor en kommunal medarbejder tror at sygdomme bare kan overstås som en forkølelse.
Jeg læste om en der var bisidder for sin søster der havde prøvet at tage livet af sig, hun var kort tid efter blevet kaldt ind til samtale hos sagsbehandleren, denne spurgte 7-8 gange i løbet af en time hvornår hun var helt klar til at genoptage aktivering m.m.
Jeg vil håbe at Du fået fat i den rigtige til at behandle Dit traume, og ikke mindst at han kan snakke med store overbevisende ord til "fastholdelseskonsulenten".

Du har ikke pligt til noget som helst, hvis du ikke er ansat - så du kan bare sige op.
Ellers - tør øjnene og tag en tudekiks.
Hvis du har overskud til at hulke her på siden kan du vel også klare at tale med en kommunal medarbejder om dit personlige problem....

man har evner til....

desværre endnu et eksempel på kommunernes hetz mod mennesker, der er ramt. Og jeg giver dig fuldstændig ret mht din sammenligning med det brækkede ben.
Jeg ville i dit sted søge hjælp hos fagforeningen. Og ikke nødvendigvis lokalafdelingen.
Nogle fagforeninger har centralt nogle konsulenter, der kan bistå med din problematik. Selv har jeg i sin tid haft meget hjælp at hente i Lærernes Fagforening.
Måske det er muligt at få en samtale med vedkommende fastholdelseskonsulent (forfærdelig titel) med en bisidder fra din fagforening.
Hvis man er hårdt ramt af et traume kan det være svært selv alene at møde op til disse samtaler.
Jeg kender ikke din arbejdsplads - og al ære og respekt for tillidsrep. - men der sidder altså nogle folk i fagforeningerne, som er kendt med lovgivning mv og - ikke mindst - som har en erfaring med den slags møder.
Mht traume behandling, så er der jo en individuel sag. Min erfaring siger mig, at da jeg begyndte på terapeutisk behandling, så kom der nye ting op, som jeg ikke havde tænkt. Men på den lange bane er det en lettelse.
Held og lykke med det hele [s][s][s][s]

Især når man tænker på at efter en måneds sygdom bliver du indkaldt til en sagsbehandler, som så vil sætte dig igang med at søge job, for noget må du jo kunne lave, også selv om du er fast tilknyttet til en arbejdsplads og er garanteret job når du bliver rask -i sig selv et fantastisk system VKO har skruet sammen, men det skal der måske ændres på nu.
http://avisen.dk/socialraadgivere-positive-overfor-mindre-boevl_139885.aspx