0tilføjet af

Johannes åbenbaring - dommedag er nær

Jeg våger pelsen med en mini-tolkning af Johannes åbenbaring. Det er der så mange, der har gjort før mig, og vi har alle hver vores formål med det.
Mit er at skabe en debat om dommedag, så vi kan forhindre den i tide ;-) Og det var da ellers ikke så lidt, og skal selvfølgelig tages med en god bid godt humor ved siden af alvoren.
Nøglen til Johannes åbenbaring findes i kapitel 13 ("Dyret fra havet og dyret fra jorden"), vers 18:
"Her kræves der visdom! Den, der har forstand, må regne på dyrets tal, for det er et mennesketal. Dets tal er 666."
Hmmmm? Det skal tolkes sex-sex-sex. Nutidens "mennesketal" i markedsføring og i pornoindustrien.
Frigivelsen af pornoen over en stor del af den protestantiske del af verden har sat sine spor. Det overgår muligvis ikke de udskejelser, man så i Sodoma og Gomorra, men det er langt mere udbredt end dengang, og det er tilgængeligt for alle, der har adgang til internettet.
En væsentlig milepæl i pornoens historie er kult-filmen "Deep Throat" (i øvrigt den bedste pornofilm, jeg ikke har set ;-), der senere blev fulgt op af den mere stuerene "Inside Deep Throat", se http://www.insidedeepthroatmovie.com/. En mere bestialsk tilfredsstillelse af mandens sexuelle behov end ved at udsætte kvinden for det, der er værre end en FINGER i halsen, kan jeg ikke forestille mig. Nåh, de implicerede parter fik deres livshistore, og vi andre kan tage afstand eller nyde, som vi nu synes.
Men det er jo ikke det eneste. USA sviner stadig og vil ikke være med i Kyoto aftalen. Mildest talt uheldigt på et tidspunkt, hvor vores fokus mere skulle være på, hvordan vi forhindrer Kina i at gøre det samme fremover. USA er næppe i kridthuset hos Vor Herre for deres omgang med Jorden.
Og de bruger jo også milliarder af dollars på at sende unødvendigt isenkram ud i rummet, mens befolkningen sulter i Afrika (i øvrigt det sted på kloden, hvor Vor Herres lys skinner kraftigst i dag).
Og sidst, men ikke mindst går det rask derud af med manipulationen af Guds skaberværk ved hjælp af genteknologi. Her er Japan rigtig godt med, og jeg er lige ved at tro, at jeg kunne købe et Takara's Mutan™-Super Express Km Kit uden noget særligt besvær og starte mine egne forsøg med mikroorganismer, hvis jeg ellers vidste nok om det.
Hmmmm? Hvordan ser det ud i Vor Herres øjne? Ikke godt, vel?
Hvordan plejer han at gribe sagen an? Ja, der findes jo nogle stærkt stiliserede beretninger fra en svunden tid, f.eks.:
* Noahs Ark (en Tsunami udløst via en forskydning i San Andreas-forkastningen i den Californiske Bugt i vores tid måske? - Der er også gang i noget i Japan)
* Vejret (der har været dobbelt så mange alvorlige orkaner over USA som sidste år, - og Japan mærker også en klimatisk forværring)
* Uheld (prøv at se, hvad Nasa's organisation kommer ud for. Det tydeligste er nok den mission, hvor isenkrammet vendte 180 grader og styrede lige ned i ørkensandet. Hmmm? på trods af alle reviews og dryruns og jeg skal komme efter dig, skal jeg, var der en udviklingsmand, der var kommet til at vende polariteten på en sensor. Fejlen gik glat forbi alle kontrolinstanser, og isenkrammet endte i ørkenen). Men det kræver selvfølgelig en åbenhed overfor tegn og underlige gerninger.
Nåh, men nu til tolkningen af Johannes Åbenbaring. Johannes Åbenbaring er et stort skulderklap til de største menigheder på hans tid, hvor de kristne mildest talt havde det svært. Udover det, tager Johannes meget gelinde fat på spørgsmålet om Jesu gen-genopstandelse, som de første kristne ønskede så inderligt: han udsætter den i mindst 1000 år og lover dem en glorværdig periode, hvor de vil sidde på magten.
For at kunne tolke åbenbaringen er det nødvendigt at kende åbenbaringens natur. Johannes har fået en "fornemmelse af" hvad der senere vil ske og sat ord på den ud fra den livserfaring, han havde erhvervet på det tidspunkt, åbenbaringen fandt sted.
Som med alt andet i Biblen kan man trække en "fremmed" struktur ned over et afsnit af den og få en mening ud af det. Det kan jeg også: Jeg kan trække de tegn, der er i den nuværende udvikling på Jorden ned over Johannes åbenbaring og få det til at passe: Det er nu, det sker. DOMMEDAG ER NÆR, venner!
Jeg vil dog begrænse mig til et enkelt af Johannes' billeder fra kapitel 20 ("De tusind år"), vers 10:
"Og Djævelen, som forførte dem, blev styrtet i søen af ild og svovl, hvor også dyret og den falske profet er, og de skal pines dag og nat i evighedernes evigheder."
Det er et billede fra Johannes samtid: en sø af ild og svovl. Men hvad forestiller han sig? Flydende svovl måske? Billedet giver mening for mig idag. Jeg kan se ild fra kraftværker, midt i den sø, som en tsunami, der skyller ind over Californien, fører med sig.
Ikke noget kønt syn, og heller ikke noget at gøre grin med. Det væsentligste er nok, at vi kan følge med i, hvad der behager og ikke behaver Vor Herre, med den teknologi, vi har til rådighed i dag.
Hvis vi finder det umagen værd, kan vi statistisk gøre op, hvor heldige vi er med det, vi har gang i. Rumfarten f.eks. Vi kan gøre udviklingen i naturkatastrofer op og sammenholde den med forskningens og industriens fokus i de pågældende områder. Og sidst men ikke mindst kan vi lede efter måder, hvorpå vi efter en udvikling hen over 200 år, hvor vi gradvist har mistet kontakten til Vor Herre, måske kan genvinde evnen til at se tegn på en udvikling, der er i gang.
For 2000 år siden var der religiøse festivaller. De er i dag afløst af musik-festivaller. Det er her, vi hører både de kærlige og de kritiske ord. Vi har ikke mange dommedagsprofeter, og dem, der rørte på sig præcis ved årtusindskiftet (vistnok omkring 4 år for sent) havde heller ikke nogen særlig høj træfsikkerhed. Men hvad med underholdningsindustrien, - der hvor vores fokus bl.a. er i dag. "The day after tomorrow" med mange flere. Det er bare en strøtanke.
Nåh, nu ser vi, hvad der sker. Det går nok, som det skal, som min moster plejede at sige.
Mvh Johannes
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.