jeg kan ikke forstå det, kan I?

jeg troede jeg var hendes rigtige gode veninde, det havde hun i hvert fald givetudtryk for igennem 3 år- hun sendte mig og sender mig stadigvæk af og til søde beskeder og vittigheder...Hun skriver endda hvordan det går og håber det bedste for mig og mange knus og tanker osv osv i den dur.......ja alt sammen lyder da nok så sødt ik? men jeg føler ikke, at det har noget på sig, jo hun synes sikkert, at jeg er en rigtig søg pige, men så er det også det, for...
Vi har kendt hinanden i 3 år og i de 3 år, har jeg KUN været hjemme hos hende 1 gang, ja 1 sølle gang. Jeg har inviteret hende tilmad, fødselsdage og hyggeaftener ca 8-10 gange og hun er altid kommet og været her i rigtig mange timer - rigtigt hyggeligt og givende følte jeg og det gav hun også udtryk for...
Men hvorfor inviterer hun mig så aldrig hjem til hende???? vi bor jo kun 10 minutters gang fra hinanden....hun har ingen børn, hun har kun en lille lejlighed opg hvad hun bruger sin fritid på, er jo hendes prioritering, men jeg må desværre konstatere efterhånden, at jeg ikke står øverst på hendes liste....
Ja, hun har været der for mig, endda rigtig meget, men 98 % af tiden via sms, da jeg stod i 2 store kriser...men hvorfor det, fordi hun synes jeg er så sød, men måske også fordi hun lider af behagesyge, hun har nemlig et udpræget hjælpergen, så meget, at hun mister sig selv nogle gange....har hun mon mistet sig selv, ved at hjælpe mig for meget...hun siger selv nej, men det var lige på kanten....
Da jeg kom op til overfladen igen og hun på et tidspunkt kom i en krise, da prøvede jeg virkelig at være der for hende, men hun takkede nej, for hun sagde, at jeg skulle passe på mig selv, hvortil jeg svarede ja, men det kan jeg også godt nu og jeg vil meget gerne støtte dig...jeg skrev mange smser, ringede hende op, sagde jeg ville besøge hende, hvis hun havde brug for det, men hun smsede kun med mig igen og sagde hvordan hun havde det..
Jeg synes nu - set i bagspejlet, at det har været tyndt, at hun ikke vil ofre tlf penge på at ringe op af og til, at hun ikke inviterer mig på besøg...
Jeg har igennem den ene måned efter den anden tænkt, at hun bare er sådan, at det er en del af hendes personlighed ikke at komme folk for nær, for det kan gøre for ondt.....meeeeeen...
jeg har med tiden fundet ud af, at hun da godt kan mødes med hendes kæreste et par gange om ugen, at hun besøger sin familie - typisk 1 gang i ugen, at hun er sammen med sin søster et par gange i ugen, at hun hjalp en tidligere veninde flere gange i ugen pga at veninden er psykisk syg...ok hvordan skal hun så have overskud til mig også....ja, det er umiddelbart forstående nok, meeeeeen
hun mødes og snakker ofte i telefon med sine studiekammerater, nogle mere end andre -også dem hun ikke er så begejstret for, men det har hun da nok overskud til....
Jeg føler mig såret, jeg som havde troet på, at jeg var en rigtig god veninde, men jeg har åbenbart kun været en sød sms veninde...Hvordan kan hun sige, at hun holder så meget af mig, når hun opfører sig sådan, at jeg kun 1 gang på 3 år har været hjemme hos hende...ja handling siger mere end ord, må jeg nu konstatere....så nu er jeg begyndt at smsse mindre og mindre til hende, for når hun ikke vil gøre brug af mig, så trækker jeg mig. Hun har ellers givet udtryk for, at jeg er en begavet pige med ben i næsen og omsorgsfuld, så det er ikke der, den halter imellem os, men hvad så? jeg forstår det ikke!!!
Jeg vil gerne have nogle konstruktive svar fra jer på sol, for hvordan ser i umiddelbart på situationen??
På forhånd tak.

og ja, jeg har prøvet på at snakke med hende, som jo er det mest rigtige, men hun undviger.
Jeg har dog ikke spurgt hende, hvorfor hun så godt som aldrig ringer til mig, for jeg vil heller ikke være for nærgående, for når hun ikke har kommenteret, da jeg sagde, at sin fritd prioriterer man selv, så jeg kunne ikke forstå, hvorfor vi ikke sås oftere...hun sagde bare "den sved"
men måske skulle jeg skrive et brev til hende.!

jeg kan sagtens forstå du føler dig svigtet. hvis det var mig ville jeg prøve helt at holde op med at skrive eller ringe til hende i en periode.
for at se om hun så giver lyd fra sig. hvis hun gør det må du konfrontere hende med at du kun har været hjemme ved hende en gang. og at du syntes det er noget underligt noget.
men hvis hun alligevel irretere dig, er der da ingen grund til at være veninder med hende. Mange hilsner Giraffen🙂

altid været sådan, også dengang vi lærte hinanden at kende, til trods for, at vi i starten havde det rigtig sjovt sammen, men derfor blev jeg alligevel ikke inviteret hjem til hende....havde hun da bare med tiden forandret sig, så kunne jeg forstå det, men dette her, forstår jeg ingenting af!
Hvorfor jeg så først nu har åbnet mine øjne helt, tja, det er måske, fordi, der er sket så mange ting i mit liv og hvor jeg så først nu, er begyndt at se tingene i et andet perspektiv...
Jeg er holdt helt op med at ringe til hende og om selvom jeg smser mindre nu, så hører jeg ikke mere fra hende alligevel...og jeg tror egentlig hellerikke jeg vil komme til at høre mere fra hende, hvis jeg holdt helt op med at smsse.Jeg tror egentlig bare, at hun vil fortsætte som hun plejer, i nogle perioder skriver hun mere, end andre perioder....
Men jeg vil ikke bare være en sms "veninde"
Jeg føler egentlig, at hun har ført mig lidt bag lyset, ved at give udtryk for, at jeg betød så meget for hende og ihh og åhh, men hendes handling viser bare noget andet...eller er det mig, der er noget galt med?
Hun irriterer mig som sådan ikke, men jeg er dybt skuffet og såret over hende, for hun var egentlig den mest forstående veninde og omsorgsfulde veninde, som jeg har haft, men jo faktisk mest over sms.

min erfahring siger mig at det godt kan bunde i noget andet... jeg har det udbredte hjælpegen som du siger din veninde har, jeg har mistet mig selv i det mange gange og det har resulteret i depressioner. jeg har lært så småt at sige fra overfor veninder, jeg har også lært at man sagtens kan blive holdt af af andre selvom man ikke altid kan være der for nogen 100 procent...
din veninde kan være som jeg var den gang... jeg blev flad og deprimeret af at hjælpe, være sød og støttende, så jeg magtede ikke at tage mig ortentligt af min lejlighed når jeg endelig fik "ro" jeg frygtede at mine veninder ville ringe på en dag og ville ind, så jeg undgik aller helst at folk kom uden at det var en aftale, og så ja så måtte jeg slide mig selv op med at ordne det hele før de kom og gerne gemme at det var sådan realiterne var... lige så langsomt forsvant min rigtige venne kreds og det kun pågrund af det, de synes det var mærkeligt ligesom du synes. ja direkte unfair...
men jah jeg magtede ikke at tænke på det, for jeg havde alt for travlt med at være der for andre, hjælpe med at flytte, være lytteren, være den der altid svarer når det brænder på, ja bare være den som der først blev ringet til bare ved det mindste... jeg kunne ikke belæmre folk med hvad der gjorde ondt på mig, men ville hellere hjælpe folk med deres problemer istedet... det er en ond cirkel...
mit råd til dig, jamen så spørg din veninde stille og roligt om der er en grund til at du ikke bliver inviteret mere end du gør, da du synes det var mega hyggeligt sidst... det er den eneste måde du kan få svar på, og måske blive klogere på hvor i ligger i jeres venskab... man kan jo også have venner man kun går på cafe med osv, MEN SÅ VED DU HVOR I LIGGER også ved hun også at du bekymrer dig om hende...
I hvertfald, for din egen skyld, så lad være med at smid noget du selv føler er godt væk på en bagatel som hvor mange besøg man har haft hos hinanden, hun kan evt. have problemer du ikke kender til...
og jah kan virkelig ikke se hvad det vil nytte at du fryser hende ude i en periode indtil hun skriver til dig igen, det giver jo ingen mening, for der er jo altid en grund til at man gør eller ikke gør noget, vær den kvinde med ben i næsen som du siger, og spørg hende selv, hun vil helt sikkert værdsætte din ærlighed, det ville jeg i hvertfald, ærlighed er det jeg sætter højest selvom det nogle gange gør ondt...

hvorfor er du slet ikke interesseret i en sms veninde, hun har jo trods alt hjulpet dig gennem nogle kriser ved hjælp af sms siger du...
tror også sagtens det kan have lidt at gøre med hvilke medier man bruger til at kommunikere, for mange ser nu sms som at være lige så gyldigt eller bedre end et telefon opkald. personlig så foretrækker jeg sms fordi jeg så kan have en lang og gennemgående samtale med en person over en hel dag, hvor imod sådan noget er helt umuligt over telefon, især når man har børn eller studie opgaver man skal have lavet også... jeg når flere ting når det er med sms, så jeg forsømmer intet, men stadig er sms'en ligeså go for mig til at snakke kriser på, da man tit kan skrive mere præcist hvad man mener end man kan få sig selv til at sige...

hvor jeg ikke kun vil være sms veninde mere...hvis vi bare kunne mødes med måneders mellemrum, så er det også fint for mig, men at jeg kun har været hos hende 1 gang, så kan jeg ikke finde ud af, hvad for en slags veninde hun er???
Du har fået mig til at tænke et skridt nærmere:
Hvis jeg skal prøve på at se det i et større perspektiv, så kan det være, at hun er lige så dårlig til at invitere folk hjem til sig, som jeg engang har været - ikke fordi jeg ikke ville have besøg, men hvorfor jeg ikke inviterede, det ved jeg ikke, sådan var jeg bare på det tidspunkt og nogle afmine veninder synes jeg var så iriiterende, men jeg forklarede dem at, det ikke var fordi jeg ikke ville dem...
Men hvorfor vil hun så mon ikke have min hjælp, når hun har en krise? hun har da selv fortaltmig,at hun har fået kollegaer diverse steder til at hjælpe hende, så hvorfor ikke mig???måske fordi jeg er for tæt på hende og hun gerne vil skåne mig??? ja, det er vist sådan jeg husker hun engang har sagttil mig, men det er svært for mig, at hun ikke vil bruge mig - kun i et lille omfang....
Jeg er også så træt af, at folk altid kommer i mit hjem, for jeg har altid været den, der ydede omsorg i mit hjem og sjældent er jeg blevet inviteret, så nu kunne jeg godt tænke mig, at det er mig, der bliver inviteret ud.
Jeg kommer til at tænke på, at hun faktisk er en af de meget få, som ikke vil gøre gavn af min hjælp, jeg har typisk som dig altid fundet nogle mennesker, som brugte mig i allerhøjeste grad, og de sugte alt ud af mig, alt for meget og nu har jeg så endelig fundet et menneske, som er lige modsat, måske derfor jeg har så svært ved at forholde mig til hende.......
og du har ret, jeg må prøve at tage en snak med hende snart, jeg har jo prøvet før, men måske skal det foregå på en anden måde..

din veninde med sin familie og venner, at hun ikke kan have besøg mere end et par timer!! og vil gerne have tid til alle. Ja jeg ved det ikke om det kan være det!! at hun muligvis fortrækker besøg hos dig, hvor hun selv bestemme tiden.
Det kan også være hun føler hun ikke bor så pænt!!! Men desværre er der også veninder der skal kommentere rod, og forlanger varm mad og gæstehåndklæder, og i det heletaget er krævende hvergang man mødes istedet for bare at slappe af over en kop kaffe.
Men det tror jeg nu ikke du er, men jeg syntes som den forige at du skal spørge lidt ind til hende, for det kan jo være at din veninde ikke har det så godt.
Og så er i jo to for du savner hende jo, og hvad har du at miste lige nu, andet end vittigheder og smser!!!
Held og lykke det skal nok gå[l]