4tilføjet af

Jeg jeg meget i tvivl :(

Hej der ude :/
Som overskriften lyder så er jeg meget i tvivl om mit valg af uddannelse, er startet på den jyske håndværkerskole, som elektrikker.. men føler nu allerede efter en uge slet ikke at jeg kan følge med eller finde ud af det🙁og nu er jeg meget i tvivl om jeg skal forsætte eller om jeg skal gå til noget lettere som IT-supporter da jeg er næsten helt sikker på at jeg kan finde ud af det (:
Det med at blive elektriker var noget som min far foreslog mig, jeg kan godt li at lege med strøm.. men efter at jeg kom her over er interessen forsvundet fordi at jeg ved hvor meget en elektriker skal kunne :/
det skal lige siges at jeg kun er 17 og altid har haft svært i skolen :/
Søger alle svare og muligheder lige nu :/
på forhånd tusind tak for alle svar (:
tilføjet af

Jeg jeg meget i tvivl :(

Hejsa :)
Du skal vælge en uddannelse som DU har lyst til, du skal dig ikke vælge IT-supporter, fordi du mener det er "nemt nok" kan du forestille dig at være IT-supporter resten af livet?
En uddannelse skal ikke være nem, du har kun været der 1 uge, og de skal nok bare lige vise jer, at i ikke kommer sovende til eksamen. Hvis du godt kan lide princippet i at være elektriker, så synes jeg du skal holde ud, og knibe ballerne sammen (som man siger)
Men når det er sagt, så skal du vælge en uddannelse ud det DU har lyst til og ikke for at glæde din far, men lad være med at tage den "nemme vej"
Held og lykke (og du KAN sagtens, hvis du vil)
tilføjet af

Hej du

Tjah, sådan er det at starte på en uddannelse. Man synes noget er rigtig interessant, men den første tid på uddannelse bliver man som regel altid lige sat på plads.
Ikke kun rent fagligt, men man lige skal vænne sig til det at gå på en uddannelse efter gymnasiet/handelsskole o.l. Som Elway siger, prøver de ofte en af det første år. Sådan er det. Det bliver bedre og du får helt sikkert også interessen igen.
Jeg kender flere som klarede sig rigtig dårligt i skolen, men som gennemførte elektrikeruddannelsen. Og andre håndværkeruddannelser. Da de først kom ind i forløbet blev de nemlig grebet af det og så var det straks lidt lettere at komme igennem :)
Det mentale har meget at sige. Har du på forhånd taget nej-hatten på, så bliver det også sværere for dig at komme igennem, fordi du på forhånd bruger en masse energi på at punke dig selv og ikke møder opgaverne med et åbent sind - meget "hippieagtigt" sagt 😃
tilføjet af

Go for it

Hej med dig.
Al begyndelse er svært, uanset hvilken uddannelse du har valgt, giv dig selv tid til at falde til i de nye omgivelser. Start ikke dit voksne liv med at samle på nederlag, men søg dine egne succeser, for det der er selvgjort er velgjort som man siger og det er der nu meget rigtigt i 🙂 .
At du har svært ved det teoretiske, skal du nok allerede nu finde en skolevejleder og snakke med om. Bed om en samtale og få lagt kortene på bordet, hvad der volder dig kvaler. Så er der faktisk mange muligheder for at få hjælp den vej. Men det kræver at du hænger i og der findes ingen lette løsninger. Indstil dig på, at det her blir fa´me godt nok svært, men at du klarer det når du gør dit bedste. Der vil komme flere perioder hvor du måske vil synes at det hele roder og ikke hænger helt sammen for dig, men det er altsammen faser du bare skal igennem. Tro på dig selv og tro på at du kan hvad du vil og ta så det sure med det søde!
Elektriker , smed, tømrer, murer, it-konsulent,faglærer,professor,læge,osv...der er rigtig mange muligheder for at finde den rette hylde, og bygge sit liv og sin fremtid på og uanset hvad man har valgt, så er der jo ingen der siger at det varer hele livet igennem. Man kan altid vælge om...bagefter, senere. Det vigtigste tror jeg, er starte et sted og at gennemføre det man går igang med og så få det bedste ud af det, for det vil altid være et nederlag at give op på forhånd!
Jeg lover dig, at følelsen af sejr er ret lækker når du en dag står med dit uddannelsesbevis i hånden og nye veje åbner sig for dig, smilet i hele dit ansigt kan du bare glæde dig til 🙂
Du kan også bygge videre på en elektrikeruddannelse hvis du til den tid har mod på endnu mere viden bagefter. Så er der elinstallatørudd eller ingeniør og mange muligheder for rejseaktiviteter i den retning.
Fokus nu, på det der ligger lige foran dig og glem så alle de der uden-oms-tanker, om at alt muligt andet nok var meget bedre. Vær stolt af dig selv, du kan nu sige at du læser til elektriker og inden du får set dig om skal du ud i praktik, det blir da vildt spændende.
Go for it.
Sunlolly
tilføjet af

Uddannelse og væk fra hjemmet kræver modenhed

Hej
Jeg kender godt den Jyske Håndværkerskole i Hadsten, folk kommer jo fra hele landet for at få en håndværksmæssig uddannelse. Så måske har du langt hjem?
Jeg kender godt det med at flytte tidligt hjemmefra og pludselig starte på noget helt nyt, før man egentlig mentalt er klar til det. I 1990 tog jeg efter matematisk gym. til Aalborg for at studere civilingeniør, netop fyldt 18 år. Omvæltningen var for stor for mig; klare sig selv i eget hjem, nye omgivelser, var stille, genert, introvert så havde svært ved nye venner osv. Og så syntes jeg, at stoffet var alt for svært - halvdelen på teknisk engelsk og teknisk tysk, osv, osv, osv (lang klagesang).
Jeg tog derfor beslutningen om at arbejde ½ og og at tage ½ år på sportshøjskole. Midt på højskoleopholdet savnede jeg så pludselig at komme igang med at studere igen, så jeg tilmeldte mig selvsamme studie, nu bare som 19-årig. Da jeg startede igen, var det en helt anden verden for mig, ja jeg kunne slet ikke forstå, at jeg bare 1 år tidligere havde syntes, at det var så svært. Jeg gennemførte herefter på normeret tid (5 år) ovenikøbet med topkarakterer.
Det, jeg vil sige med min egen historie, er at det nogle gange drejer sig om at være på det rigtige sted det rigtige tidspunkt i livet...
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.