Jeg har mistet pigen jeg elsker!

Hej sol-brugere. 🙂
Jeg mødte engang (ca. 4 år siden) en pige via nettet. Vi var på fuldstændig samme bølgelængde. Det føltes, på dagen vi mødtes første gang, som havde vi allerede kendt hinanden længe forinden. Det hele var perfekt for starten på et langt forhold.
Bortset fra én ting - jeg var alt for umoden til det. Jeg boede stadig hjemme på det tidspunkt og kunne på daværende tidspunkt slet ikke forenes med tanken om, at min familie blot var en almindelig familie - jeg gik stadig med den her illusion om mine forældre var "gudelige skikkelser" - den illusion børn bygger op fra starten af deres liv fordi deres overlevelse på afgørende vis afhænger af deres forældres tagen-sig-af.
Den illusion begyndte egentlig først at blive brudt da jeg flyttede - det var faktisk aldrig rigtig gået op for mig jeg havde mit eget liv! Det skyldtes nok en på én gang for overbeskyttende og for striks opdragelse - mine forældre har nok til tider villet mig det "lidt for godt" - og det resulterede i en manglende uafhængighedsfølelse/-forståelse!
Disse omstændigheder medførte, at jeg følte mig fuldstændig "opslugt" af hende pigen - på den dårlige måde, som om jeg mistede mig selv når vi var sammen, til trods for hun var fuldstændig vidunderlig at være sammen med. Og hun var helt og aldeles skudt i mig, ville gerne skrive godmorgen og godnat beskeder hver dag. Vi havde kun mødtes en enkelt gang på det tidspunkt.
Men jeg følte mig ekstremt presset af det, og bildte mig selv ind det måtte ha noget med hendes udseende at gøre, det kunne jo ik være andet når nu hun var så dejlig at være sammen med - jeg var slet ikke i tvivl om hun var den helt rigtige af personlighed!
Pga. presset afviste jeg hende, med en eller anden tåbelig begrundelse om noget med vi ikke passede sammen af udseende. Jeg sagde dengang til hende det ville blive alt for seriøst og vi ville blive mindre såret hvis vi gjorde det forbi hurtigtst muligt. Halvandet år efter bruddet flytter jeg, og det går (til dels) op for mig hvorfor jeg afviste hende. Jeg forsøger af og til over de næste par år at skrive til hende i forsøget på at få hende tilbage, men hun har allerede inden jeg flytter fundet en anden. Det går hende ekstremt meget på, at jeg skriver til hende - om det er fordi hun egentlig helst ville ha været sammen med mig, men nu har givet løfter til en anden og derfor ikke kan vende om, eller fordi det i en eller anden forstand får hende til at føle sig "utro" ved jeg ikke. Jeg ønskede aldrig at såre hende, jeg kunne bare ik lade være at skrive til hende.
Jeg har mødt indtil flere piger siden vi skiltes, og ingen af dem har været bare tæt på at have det samme "rigtige" hun havde. Jeg er senere hen blev klog nok på samfundet til at forstå, at hendes og min indstilling til hvordan et forhold skal være er ganske radikal (jeg kendte mig selv meget dårligt dengang - eller agerede i hvert fald i meget dårlig overensstemmelse med min personlighed).
Det får mig jo klart nok til at tænke på om jeg nogensinde finder én jeg kan lide så godt igen. Jeg er i midten af tyverne, og vil da klart foretrække at finde en pige inden for de næste par år! Jeg kan bare ikke lade være at sammenligne andre med hende, og anelsen om aldrig rigtig at kunne give slip på hende i tankerne piner mig! Jeg forstod virkelig ikke alvoren af det dengang - eller dvs. jeg var nok bare ikke i stand til at håndtere alvoren i det. Dengang var det et spørgsmål om en endelig beslutning, fordi jeg i grunden er en meget loyal type, der enten gør det eller ikke gør det, og det virkede alt for overvældende på mig.
- Hvordan glemmer jeg hende?
- Hvordan undgår andre at sammenligne en ny kæreste med ex'en hvis de har afvist ex'en ved en fejltagelse (ja ved godt det vel nok ikke er så almindeligt)? Det er vel nok ganske sikkert lettere hvis man selv er den afviste at komme videre.
Forslag til andre måder at tænke på det er meget velkomne.
Tak på forhånd!

Glem alt om hende. Visualiser hende i en båd og forestil dig så at båden sejler længere og længere væk, til den til sidst kun er en lille prik. Du er blevet ældre og klogere, men 4 år efter er hun højst sandsynligt videre med sit liv og du bør også komme videre med dit.

Nogen gange går det bare i vasken 😃
Kærlig hilsen Albert Johansen

Tak for svaret.
Jah, du har ret, er godt klar over det er sådan det forholder sig. Den med båden virker bare ikke for mig, det er jo selvbedrag.
Ville gerne kunne se mig sur på hende, det er bare rimelig svært når hun intet galt gjorde.
Det ville heller ikke være svært hvis det vrimlede med typer som hende, det gør det bare ikke, har hverken før eller siden set skyggen af den type personlighed.

Men hvorfor vil du blive ved med at gå rundt og savne hende? Prøv dog at kontakte hende, så du kan få hende ud af dit hoved, ellers kommer du da aldrig videre. Ved du overhovedet hvor hun er? Måske har hun mand og børn!!
Ville du selv være kæreste med en der gik og drømte så meget om en anden? Du vil jo ikke prøve at komme videre lader det til, men så hellere have ondt af dig selv.

Hej En Sand Engel. 🙂
Jeg har kontaktet hende flere gange, hun har forståeligt nok ikke lyst til at have kontakt. Der er ikke andet for end at komme videre, det ved jeg. Og det vil jeg også gerne!
Det er udelukkende et spørgsmål om jeg ikke siden er stødt på den rigtige. Så selvfølgelig vil man ikke være kærester med én, der drømmer om en anden, det vil jeg heller ikke gøre hvis jeg møder den rigtige. Men problemet er, at hun i mit hoved alene pga. sin personlighed har fået sat barren meget meget højt, hvis du forstår. Det bliver svært helhjertet at forpligte sig med en, der skyder højt, men ikke lige så højt.
Har prøvet om jeg ik ku hive hende lidt ned, finde noget dårligt at sige om hendes personlighed, men det er der ikke, det har jeg aldrig syntes der var, givetvis fordi vi lignede hinanden så forbandet meget. Hun var helt ægte i mine øjne. Det er bare først for alvor gået op for mig nu hvor lidt udseendet betyder ift. personligheden, hun var så bare samtidig en pæn pige, og det gør da heller ikke tingene lettere.
Det lader til andre er langt bedre til at lade "barren" falde ned igen, jeg ka næsten kun spørge om hvordan?

Det er vel alle tider skønt at kunne komme videre.
Kærlig hilsen Albert Johansen

Hej En Sand Engel. 🙂
Jeg har kontaktet hende flere gange, hun har forståeligt nok ikke lyst til at have kontakt. Der er ikke andet for end at komme videre, det ved jeg. Og det vil jeg også gerne!
Det er udelukkende et spørgsmål om jeg ikke siden er stødt på den rigtige. Så selvfølgelig vil man ikke være kærester med én, der drømmer om en anden, det vil jeg heller ikke gøre hvis jeg møder den rigtige. Men problemet er, at hun i mit hoved alene pga. sin personlighed har fået sat barren meget meget højt, hvis du forstår. Det bliver svært helhjertet at forpligte sig med en, der skyder højt, men ikke lige så højt.
Har prøvet om jeg ik ku hive hende lidt ned, finde noget dårligt at sige om hendes personlighed, men det er der ikke, det har jeg aldrig syntes der var, givetvis fordi vi lignede hinanden så forbandet meget. Hun var helt ægte i mine øjne. Det er bare først for alvor gået op for mig nu hvor lidt udseendet betyder ift. personligheden, hun var så bare samtidig en pæn pige, og det gør da heller ikke tingene lettere.
Det lader til andre er langt bedre til at lade "barren" falde ned igen, jeg ka næsten kun spørge om hvordan?

Sig til dig selv at du ikke vil tænke på hende - hun vil IKKE HA' dig. Men hvis du ikke vil finde en ny pige, så kan du heller ikke. Du skriver du er moden, men de fleste af os ved da godt at man ikke altid kan få den man gerne vil ha'. Prøv at skriv til Martin Østergaard, han er rigtig god til at snakke mænd og kærlighed.
Ja og jeg er hård ved dig fordi jeg ved at du vil fortryde at du spildte din tid på at drømme om hende.

Jah men hvis jeg vidste hun faktisk ikke ville have mig var det lettere - hun ville meget gerne have mig dengang, hun har bare fundet en anden nu.
Men tak for svarene, det handler vel meget om at tro på man ka finde noget lignende godt igen, selvom man kun har mødt det én gang før. 🙂