Jeg hader kærlighed!

Jeg kan ikke tage det mere! Når jeg bliver forelsket, så bliver jeg VIRKELIG forelsket. Med hud og hår og hele lortet. Der har været tre fyre i mit liv, som jeg bare holdt af med hele mit hjerte.
Jeg fortalte til fyr1, at jeg var vild med ham. Han havde også følelser for mig, men pludselig fandt hans sig en kæreste. Så kom fyr2. Han havde ligesom fyr1 også følelser for mig, men er nu forelsket i en anden! Så er der fyr3. Den mest perfekte af dem alle. MEN. Første gang jeg fortalte ham, hvordan jeg havde det, så havde han altså noget kørende med en anden. Han er nu interesseret i mig igen, men hvor mange gange jeg end har taget initiativet, så sker der ikke en skid! Jeg er så træt af det hele. Det er hundrede år siden, jeg sidst havde en rigtig kæreste. For det er ikke blevet til mere end små flirts! Gud hvor jeg bare ønsker at give op! Jeg er åbenbart ikke mulig at elske...

fordi du er lidt for pågående? Mænd incl. migselv har det svært hvis man bliver tæppebombet med sms m.m. Har selv droppet et par stykker af den grund som ellers var søde. Tag langsomme skridt er mit råd.

Hun skriver, at hvis hun ikke tager initiativ så sker der ikke en skid!! Hvor gør der ikke det? Hvis du ikke bliver tæppebombet, som du kalder det, kan du så selv finde ud af at gøre noget ved det? Og hvad gør du? Det kunne jo være rart at vide, så man ikke skal gætte på, hvad der betyder "nu gør jeg noget".
Vil du svare på det?

Jeg var slet ikke pågående. Jeg skrev en sms i ny og næ, og ellers snakkede vi ansigt til ansigt. Ved hver fyr foregik det sådan i ca. 2 måneder, men pludselig så havde de bare en anden, og jeg forstår det slet slet ikke. Det giver ingen mening. Især ikke, når de siger, at de er kede af, at det ikke gik, men nu havde de altså fået følelser for en anden.

Den er da nem at svare på, han er ikke interesseret.

Tab ikke modet. Du møder også en, som bliver glad for dig. 😉

Gætter på det blev for ensformet for dem, og de nok har mistet interessen for dig 😕. Men vælg dine mænd med omhu 😉