Håbløst forelsket i en på 30....

Hmm, ja...så fik jeg langt om længe tilmeldt mig denne debat - og så må jeg vil hellere få skrevet det indlæg som jeg havde tænkt mig! Jeg har i snart 2 år været forelsket i en mand der er 12 år ældre end mig, jeg er selv 18. Jeg har lært denne fantastiske mand at kende igennem vores fælles interesse musik, og vi har det sidste år set hinanden et par gange om ugen. Ud over det er han også min lillebrors klasselærer - et problem?? Når jeg har læst artikler i forskellige blade som netop handler om aldersforskel, er rådet de fleste gange, at man bare skal se at komme over det - men hvordan gør man det, når man føler at dette er manden i ens liv? Jeg kan ikke bare komme over ham, og jeg ville ønske, at der fandtes et råd til hvordan man får ham! For jeg er så bange for at blive afvist, bange for at virke barnlig, dum, naiv og bange for at jeg vil ødelægge det hele for mig selv. Min grund til at skrive et indlæg her, er, at jeg ikke ved hvor jeg ellers skal søge råd. Min omgangskreds vil bare grine af mig, og jeg er ved at være træt af at høre det samme råd igen og igen! Jeg håber at der er nogle fornuftige mennesker, der kan svare, vejlede, komme med egne erfaringer osv...
Mange håbefulde hilsner fra den håbløs forelsket

Du skal da lukke øjne og øre for udefra kommentarer, og ville dine venner "grine" af dig...hmm.. Hvilke venner....
Som jeg ser det er 12 ingen farlig aldersforskel, men jeg har også selv været der, min ven.... ;O)
Da jeg var 17 år mødter jeg en mand på 31 år igennem mit job dengang som servetrice(ja ja, ved godt jeg ikke var gammel nok til det...;O))
Som sagt jeg møder denne mand, som tager mig med storm, i den alder er drengene jo også tit stadig rimelig barnlige...
Vi kærster en tid, og jeg bliver gravid, men min nu ældste datter som er 26 år... Vi flytter sammen og bor sammen i ca 2 år, men det holder ikke, det skulle bare ikke være os....
Men en oplevelse jeg da ikke ville være foruden, det gav meget lærdom, erfaring og ikke mindste min gudeskønne datter, som er ligeså meget en dejlig veninde i dag, da jeg jo er ung med hende....
He he, og i dag kunne jeg jo så vende bøtten, og gå ned i alder på de kære mænd ikke...?? Hehe En Mummi-joke
Der er ingen alder på Kærlighed min ven....
Så du må bare ud af busken, og prøve dig frem... 30 år er da ikke for gammel for dig.... Det er min mening... Har en datter på snart 19, der har kommet sammen med en på 27....
De bedste ønsker om, at du kommer ud med det..
Mummi

Søde anonym.
Det er faktisk et seriøst problem, men det rækker jo begge veje. Dine bekymringer går vel først og fremmest på, hvordan du overhovedet kan komme i en ordentlig og rigtig kontakt med ham. Det er der jo mange måder på ... der kender du nok selv en del muligheder.
Men det, der er virkeligt: hvad så bagefter? 12 års aldersforskel er bestemt ingen hindring - det, der kan være svært er vel, at du er (undskyld mig) så ung. Velsagtens uden de allerstørste erfaringer. Han kan godt betragte dig som en naiv ung pige, der bare er faldet for en ældre mand.
Men det næste - hvad med ham? Har han familie? Børn? Det er helt væsentligt! Hvis du er ude på at finde en kæreste ældre end dig selv, yes - gør det.
Men hvis konsekvensen er et måske opbrudt parforhold med andre mennesker involveret på den anden side - så er det, at du/I skal tænke jer ganske alvorligt om.
Er man forelsket, er det svært at skelne mellem betagelse, begær, lyst - og så måske en mulig hverdag med ekskone, delebørn etc. bagefter.
Mit råd er (hvis manden ikke er i et forhold) - prøv det! Du har mest at tabe. En mand på 30 er vel rimelig robust - han er skolelærer, så måske endda ikke en dumrian - du er 18, velsagtens uerfaren i dybere følelsesmæssige forhold (undskyld), så du risikerer en ordentlig nedtur, hvis tingene ikke går efter dit hovede.
Mange hilsner
endnu en anonym

Jamen du.
Komme i ordentlig kontakt med ham ... meld lige ud. Fortæl ham, hvordan landet ligger fra din side. At du er forelsket, har været det længe, er usikker på hvordan det kan influere på din lillebrors situation - men først og fremmest - spil med åbne kort.
Hvis han er til noget (og det er han vel, siden du er så vild med ham), så tager han det alvorligt. Snakker seriøst om det. Hvis han ikke gør det, hvis han griner ad det hele, synes du er ude i hampen - jamen, så må du altså se i øjnene, at det ikke er ham. Ikke på grund af alderen, men på grund af indstillingen.
Det der med musik - det kan både være godt og skidt. Tit er det sådan, at man tænder på de samme ting, hvis man osse kan spille sammen. Og det er herligt. Men man kan osse risikere, at musikken på en eller anden måde bliver en belastning, en forhindring. For hvis det med musikken ikke fungerer, risikerer man, at der ikke er andet.
Nå, det var bare lidt ekstra - jeg er meget ældre end jer, jeg er musiker med mange års erfaring - held og lykke.

jeg er 30 år og kvinde.. jeg tænker på dengang jeg havde en kæreste der bare var 4 år yngre end jeg og han boede stadig hjemme mens jeg havde været i udlandet og bo i længere tid to gange og flyttede for mig selv da jeg var 18.. Jeg savnede at han havde "noget i rygsækken".. vi løb ind i nogle personlige problemer og jeg følte at han ikke anede sit levende råd hvad han skulle gøre.. og man lærer rigtig meget i årene 18-30 som man kunne have brugt til at klare de situationer..
Synes da også du skulle prøve og se om det lige er jer to.. Jeg kendte en der var 10 år ældre og lærte utroligt meget af ham. Men bare det vi ikke ku li den samme "årgang-musik" var lidt sært, men det bliver sikkert ikke jeres problem.. Men han blev en far beskytter og "arrangere alt hvad han mente var godt for mig" uden rigtig at lytte til mig og det blev jeg træt af til sidst..

min kæreste igennem 5 år er 10 år ældre end mig, jeg er 22 og han er 32. da vi mødte hinanden var jeg 17 år så jeg syntes også på det tidspunkt at aldres forskellen var stor men jo mere man lære hinanden at kende og jo mere man lære at leve med hinanden så er det virkelig ikke noget problem man skal bare give hinanden plads til at leve ligesom i alle andre forhold, jeg syntes det er en fordel at have den store alders forskel fordi så er man nogenlunde lige modne. sys bare du skal nyde det og glemme alderen, bare du husker at leve livet som en 18 årig.

Hej.
Jeg har en kæreste på 33, jeg er selv 19, og vi har været sammen i 3-3½ år...
Jeg kan ikke se nogle problemer i jeres forhold.
Held og lykke her fra ;)

Hejsa Mummi Tøsen
Mange tak for dit svar - det var dejligt at høre noget positivt for en gangs skyld, og høre på en der har egne erfaringer inde for dette område!
Jeg kan helt sikkert bruge dit svar til noget! Jeg tog mig sammen igår og sendt en sms til ham...så nu skriver vi da lidt sammen...:)
Jeg håber virkelig det bliver til noget - du har i hvert fald været med til at give mig troen på, at det nok skal lykkes....
Kram fra den anonyme

Hejsa..
Tak for dit indholdsrige svar....Du gav mig nogen ting at tænke over - men det er jeg glad for!!
Han har hverken kone eller børn, har ikke levet i et fast forhold de sidste 5 år...og ja, han er vidst bare MANDEN efter mit hovede!
Men jeg har tænkt meget over alt hvad du har skrevet - rart nok med noget ordentligt feedback...Tak skal du have..
Kram fra den anonyme

klart tro på dig og din egen dømmekraft her...
Og jeg er glad på dine vegne, at du tager springet og drager dine egne erfaringer...
Vi skal lære så længe vi lever og dit voksenliv er startet og du er din egen lykkesmed her...
Dont think it, do it... ;O)

Held og lykke med den dejlige kærlighed...
Mummi

alderen betyder ikke noget. Læg op til ham, og lad ham score dig :-)
Du kan få et godt liv med en fyr som er ældre, og hvis du elsker ham, så er det slet ikke noget problem. Lad være med at høre på dem som siger at alderen er afgørende - det er den IKKE :-)
Og en fyr på 30år vil gerne have en på 18år, det ville han synes var helt okay :-) I den alder er de fleste damer/piger blevet overvægtige og deforme, så en ung sild med flad mave er guf :-D
Scorekaj