hvorfor forskels-behandler

forældre deres børn....????
Hvorfor får folk børn når de ik kan behandle dem ligeværdigt??
Jeg er u af en større og meget forvirrende søskene flok... Jeg er den mindste af kuldet, og ja en efternøgler kan man vist sige... mine forældre er skilt og lever i hver sit forhold.
Jeg er så led og ked af min familie, og kunne ønske mig selv ti fod under...
lige meget hvor meget de andre søskene skider på "vores" forældre bliver der et eller andet sted alligevel set mellem fingre med det.. Men jeg skal faktisk intet gøre før den er gal..
Jeg skal hele tiden bevise mig, (sådan føles det i hvertfald) føles som om jeg ik er ønsket, jeg skal trygle og komme grædende på mine knæ før jeg kan få den mindste form for hjælp fra mine forældre... de andre skal knap vifte med fingeren før end så er de hjulpet i hoved og røv...
Jeg har prøvet og lade vær med og kontakte mine far, han kontaktede ik mig, så der gik et halvt år før vi snakkede igen...
Altid mig der skal kontakte... (syns et eller andet sted heller ik det er fair for mine børn, at de ik har kontakt med dem)
MEN hvad kan jeg gøre ...?? der kommer ik lyd fra ham...
Min mor er heller ik den største ´kontakt tager...
og hun kommer altid med de sygeste undskyldninger for ik at hjælpe mig...

jeg er vokset op med nevøer og niecer omkring mig, og har oplevet alt den kærlighed og støtte de har fået... (på en måde har det føltes som mine mindre søskene fordi der ik er den store alders forskel på os)
Men nu hvor jeg selv har fået børn kan jeg se hvordan mine børn Ikke får samme behandling.
Mine børn incl. mig selv bliver behandlet som havde vi pest..
hvorfor har de fået mig når de ik vil vide af mig alligevel...
hilsen den meget kede ....

Ved du hvad... hold op med at dunke dig selv oven i hovedet og at ønske dig under mulde. Jeg har selv samme problem, dog kun med min far, jeg har valgt at jeg ikke tager kontakt overhoved, så nu har jeg ikke hørt fra man i snart 1 år...jeg ved fra min søster at han er flyttet...men mig har han ikke givet mig besked, så.......
Ja jeg gidder heller ikke mere at se på at han fx gør forskel på mine børn og min søsters. At han ikke har kontaktet mig så længe tyder jo også på at han ingen interessse har i sine børnebørn..ihvertilfælde ikke mine skønne unger, kun min søsters.
Men mit råd er at du ikke skal påtage dig skylden, det er HAM som er en vatnisse, ikke dig. Har du en god svigerfamilie? Brug dem som din familie...hvis du forstår hvad jeg mener. Jeg forstår godt at man ønsker sig et godt forhold til sin mor og far...men det skal da ikke koste en sin selvtillid. Held og lykke til dig :-)

Kære Sadgirl - overskriften er titlen på en meget inspirerende bog af psykiateren og slægtsforskeren Oluf Martensen-Larsen. Den giver et godt indblik i, hvordan og hvorfor familier med de mange forskellige forældre-børn-forhold og søskende-relationer fungerer - eller ikke fungerer.
Jeg tror, at de fleste af os på egen krop kender til dit problem. Jeg tror også på på den teori, at vi børn (uanset om vi er 5 eller 55) gennem hele livet kæmper for at få vores forældres opmærksomhed, bifald og kærlighed. Og af og til kæmper vi så i konkurrence mod vore søskende.
Det kan gøre SÅ ondt og være SÅ svært at være i familie. Der er nogle bindinger og følelser, som næsten kan være umulige at ændre på.
Prøv at lån den ovennævnte bog på biblioteket. Måske kan den være dig til hjælp.
Mine bedste ønsker for dig!

Har du prøvet at tage en snak med dine forældre og fortælle dem hvordan du har det og altid har følt..??
Hvis du har, eller det viser sig at de er ligeglad, så har du slet ikke brug for dem, det er dem der kommer til at mangle noget, og tænk bare på alle de dejlige ting de vil gå glip af.
Jeg ved godt det er rigtig hårdt at skulle udelukke dem, men det er kun i starten, så finder du nok ud af hvor lettende det er ikke hele tiden at bekymre sig om det, men hvis du godt kunne tænke dig bedsteforældre til dine børn m.m, så er der mange der aldrig har fået børn, der gerne vil være reserve bedste forældre, jeg kender selv en, der ikke har sine forældre af div grunde, og hun gjorte det da hun fik barn, og hun har are fået det bedste forhold til den "nye" mor-bedstemor, hun kalder hende sågar mor, og barnet mormor.
Men håber selvføgelig du får løst det med dine forældre.
Held og lykke..;)

for jeres gode råd... virkelig dejlig og få noget respons.*ss*