Hvordan går man fra en, uden at såre vedkommende?

Hej.
Her en lille historie, mødte for snart 3 år siden, en rigtig sød pige. Vi kendte hinanden i forvejen igennem et par år, men blev så mere interesseret og er nu kærester.
Vi flyttede sammen og flyttede til den by som hun er fra, ikke pga. af hende, men pga. af studie... Også startede det ellers... Jeg tror bare jeg vil beskrive det som, en lang følelse af ensomhed i en fremmed by, helt alene, med en svigermor og div. familie medlemmer, som har trådt på mig igennem de par år vi har boet her. I starten var jeg ret chokkeret over hvad min til tider alkoholiserede svigermor og svigerfar, der godt nok er sepereret kan finde på og har da også tænkt, at ja man har jo taget hele pakken, men nu orker jeg ikke mere.... Hendes søster er pt. flytter ind hos os, hvor hun lejer et værelse, kom for skade til at sige, at jeg måske godt kunne blive lidt træt af det, hvorpå min kæreste svarede "Jamen det var da dit eget forslag..." Så ja hvad svare man til det, orker simpelthen ikke at diskutere og forsvare mig hele tiden og har allermest lyst til at gå, men da jeg ved at min kæreste holder utrolig meget af mig og jeg helst ikke vil gøre hende noget ondt, ja hvad gør man så lige... ud over at skrive her ;-)
Sidder her og tænker på alt det der gør mig så utrolig ked af det, i starten var det hårdt ikke at have noget sexliv, for det første har jeg tabt helt lysten, tror at det har været for hårdt og at der er for meget der ødelagt inde i mig, til at det kan komme til at fungere igen, det har jeg også sagt flere gange, men det er som om vi er på en slags "venne" basis... og det er den jeg ikke kan komme ud af. Jeg vil gerne videre med mit liv... Så mit spørgsmål er nok, er der nogle der ude med et godt råd?

Lyder lidt som mit liv. Sidder i en situation nu hvor jeg har taget en kold tyrker. En kold tyrker fra alt jeg hvad jeg har gjort for at gøre andre glade og istedet fokusere på mig selv. Det er hvad der gør mig glad i sidte ende. Der findes nok ikke en udvej hvor du ikke kommer til at sårer hendes føleser. Men livet er virkelig for kort til at du lever livet for at andre skal være glade mens du selv er ved at rådne op indvendigt. Det er skide hårdt at komme ud af for der er jo sikkert også en grund levet så længe men ikke bliv der så længe at det knuser dig.

Der er ikke nogen mulig måde, at gøre det på, uden at såre. Hvis hun altså holder af dig, og det formoder jeg hun gør.
Du kan ikke gå gennem livet uden at såre folk. Blev voksen og erkend dine egne behov, så du kan gøre dem tydelige. Enten i dit nuværende forhold eller i næste.
Der er selvfølgelig måder, hvor du kan gøre det forbi, på mere skånsome måder, end andre. Dem er jeg faktisk overbevidst om, at du kender.
Si for eksempel ikke, det er hendes families skyld, men din egen beslutning, baseret på overvejelse om eget liv.
Og sådan hele vejen igennem. Angrib aldrig hende, men hold en god tone, og begrund med dig selv.
Så er du noget et stykke af vejen, men ingen siger det bliver nemt.
venlig hilsen
Grøn

Hej.
Har selv lige været i en lign. situation. Har kendt pigen i ca tre et halvt år, boet sammen ca. 7 mdr. men kunne ikke holde til det længere pga. mistro og manglende respekt mm. det er ikke nemt, og du kan nok, desværre, ikke undgå at såre hende. Men for din egen skyld så lad det få en ende. Jo det er MEGET svært men du får det bedre bagefter. PS. Kun en uge siden jeg endte mit forhold så har det stadig tæt på