HVORDAN BIBELEN HAR OVERLEVET til i dag
At Bibelen er blevet bevaret helt frem til vor tid, er intet mindre end et mirakel. Den blev fuldført for over 1900 år siden, nedfældet på forgængeligt materiale - papir fremstillet af rør fra papyrusplanten og pergament fremstillet af dyreskind - og de originale tekster blev skrevet på sprog som kun få taler i dag. Dertil kom at indflydelsesrige mænd, lige fra kejsere til religiøse ledere, af al magt forsøgte at udrydde Bibelen. Hvordan er det gået til at dette enestående værk har overlevet til i dag og er blevet den mest kendte bog i historien?
Vogterne af de allerførste Bibeltekster, nemlig israelitterne, passede omhyggeligt på de første skriftruller og fremstillede talrige afskrifter af dem. For eksempel fik Israels konger besked på at skrive "en afskrift ... af denne lov efter den lov der er i præsternes, levitternes, varetægt." (5 Mosebog 17:18)
Mange israelitter holdt af at læse i Skriften og anerkendte den som Guds ord. Afskrivningen af den blev derfor udført med stor omhu af højtuddannede skriftlærde. En gudfrygtig afskriver ved navn Ezra omtales som "skriftlærd, velbevandret i Mose lov, som Jehova, Israels Gud, havde givet. (Ezra 7:6) Masoreterne, som afskrev De Hebraiske Skrifter, eller Det Gamle Testamente, mellem det sjette og det tiende århundrede efter vor tidsregning, talte endda bogstaverne i teksten for at undgå fejl. En sådan omhyggelig afskrivning sikrede at teksten forblev nøjagtig, og at Skriften blev bevaret trods modstanderes desperate og vedholdende forsøg på at ødelægge den.
For eksempel forsøgte den syriske konge Antiochos IV i 168 f.v.t. at tilintetgøre alle de afskrifter af De Hebraiske Skrifter han kunne finde i hele Palæstina. Et jødisk historisk skrift siger: "De lovbøger, som de fandt, sønderrev de og kastede på ilden." The Jewish Encyclopedia oplyser: "De betjente som fik til opgave at udføre denne befaling, gjorde det med største strenghed ... straffen for at besidde en hellig bog ... var døden." Nogle eksemplarer af Skriften blev dog bevaret blandt jøder i Palæstina og i andre lande.
Kort efter at skribenterne til De Kristne Græske Skrifter, Det Nye Testamente, havde fuldført deres værker, blev deres inspirerede breve, profetier og historiske beretninger mangfoldiggjort. Tag for eksempel Johannesevangeliet. Johannes skrev sit evangelium i eller i nærheden af Efesus. Man fandt dog et fagment af dette envagelium i Ægypten, der ligger hundreder af kilometer derfra, og ifølge eksperter var denne lille del af en afskrift interessant nok blevet udfærdiget mindre end 50 år efter at Johannes havde skrevet sin beretning. Det viser at kristne i selv fjerntliggende lande havde afskrifter at de dengang nylig færdiggjorte inspirerede bibeltekster.
Noget andet der bidrog til at Bibelen blev bevaret flere hundrede år efter Kristi tid, var dens store udbredelse. Det fortælles at den romerske kejser Diokletian ved daggry den 23. februar år 303 e.v.t. stod og så på at hans soldater slog dørene ind til en kirke og derefter brændte eksemplarer af Bibelen. Diokletian troede at han kunne udrydde kristendommen ved at brænde dens hellige skrifter. Den næste dag påbød han at samtlige eksemplarer af Bibelen i hele Romerriget skulle brændes offentligt. Nogle eksemplarer blev dog bevaret og afskrevet. Faktisk er store dele af to græske bibelhåndskrifter som menes at være skrevet kort efter Diokletians forfølgelse, bevaret til i dag. Det ene opbevares i Rom, det andet på British Museum i London.
Man har endnu ikke fundet originale bibelhåndskrifter, men tusinder af håndskrevne eksemplarer af hele Bibelen eller dele af den eksisterer stadig. Nogle af dem er meget gamle. Er budskabet i de originale håndskrifter blevet ændret af senere afskrivere? Om De Hebraiske Skrifter har tekstforskeren W.H.Green sagt: "Man kan roligt sige at intet andet værk fra oldtiden er blevet overleveret så nøjagtigt." Om De Kristne Græske Skrifter har Sir Frederic Kenyon, en førende ekspert i bibelhåndskrifter, skrevet: "Tidsintervallet mellem de originale skrifter og de ældste håndskrifter vi kender, er så lille at det praktisk talt ikke betyder noget, og det sidste grundlag for tvivl om at Bibelens skrifter er kommet til os omtrent som de oprindelig blev skrevet, er nu fjernet. Vi kan betragte det som endeligt fastslået at Det Nye Testamentes bøger er ægte og i alt væsentligt pålidelige." Han sagde også: "Det kan ikke understreges for kraftigt at bibelteksten i det væsentlige er sikker....Dette kan ikke siges om nogen anden oldtidsbog i verden."
En anden vigtig faktor som har medvirket til at gøre Bibelen kendt, er at den foreligger på mange sprog. Det stemmer med Guds hensigt, nemlig at folk af alle nationer og tungemål skulle lære ham at kende og tilbede ham "i ånd og sandhed". (Johannes 4:23-24; Mika 4:2)
Den første oversættelse man kender af De Hebariske Skrifter, er den græske Septuaginta-oversættelse. Den blev udarbejdet til gavn for de græsktalende jøder uden for Palæstina, og den blev fuldført omkring to hundrede år før Jesu jordiske tjeneste. Hele Bibelen, herunder De Kristne Græske Skrifter, blev i løbet af nogle få hundrede år efter dens fuldførelse oversat til mange sprog. Senere hen gik udviklingen imidlertid i den stik modsatte retning. Konger og endog præster som burde have gjort alt hvad der stod i deres magt for at gøre Bibelen tilgængelig for alle, forsøgte at holde folk i åndeligt mørke ved at forbyde at Guds ord blev oversat til menigmands sprog.
Der var dog modige mænd som i trods mod kirken og staten satte livet på spil for at oversætte Bibelen til folkesprog. For eksempel udarbejdede englænderen William Tyndale, som var uddannet ved Oxford, i 1530 en oversættelse af Mosebøgerne (Pentateuken), de fem første bøger i Bibelen. Trods stærk modstand var han den første der oversatte Bibelen direkte fra hebraisk til engelsk. Tyndale var også den første engelske oversætter der brugte navnet Jehova. Den spanske bibeloversætter Casiodoro de Reina var konstant i fare for at blive slået ihjel af katolske forfølgere mens han arbejdede på en af de første spanske bibeloversættelser. Reina måtte rejse til England, Tyskland, Frankrig, Holland og Schweitz for at fuldføre sin oversættelse.
I dag bliver Bibelen oversat til stadig flere sprog, og der fremstilles millioner af eksemplarer. At Bibelen har overlevet til i dag og er verdens bedst kendte bog, understreger sandheden i apostelen Peters inspirerede udtalelse: "Græsset visner, og blomsten falder af, men Jehovas ord forbliver til evig tid." (1 Peter 1:24-25)
Vogterne af de allerførste Bibeltekster, nemlig israelitterne, passede omhyggeligt på de første skriftruller og fremstillede talrige afskrifter af dem. For eksempel fik Israels konger besked på at skrive "en afskrift ... af denne lov efter den lov der er i præsternes, levitternes, varetægt." (5 Mosebog 17:18)
Mange israelitter holdt af at læse i Skriften og anerkendte den som Guds ord. Afskrivningen af den blev derfor udført med stor omhu af højtuddannede skriftlærde. En gudfrygtig afskriver ved navn Ezra omtales som "skriftlærd, velbevandret i Mose lov, som Jehova, Israels Gud, havde givet. (Ezra 7:6) Masoreterne, som afskrev De Hebraiske Skrifter, eller Det Gamle Testamente, mellem det sjette og det tiende århundrede efter vor tidsregning, talte endda bogstaverne i teksten for at undgå fejl. En sådan omhyggelig afskrivning sikrede at teksten forblev nøjagtig, og at Skriften blev bevaret trods modstanderes desperate og vedholdende forsøg på at ødelægge den.
For eksempel forsøgte den syriske konge Antiochos IV i 168 f.v.t. at tilintetgøre alle de afskrifter af De Hebraiske Skrifter han kunne finde i hele Palæstina. Et jødisk historisk skrift siger: "De lovbøger, som de fandt, sønderrev de og kastede på ilden." The Jewish Encyclopedia oplyser: "De betjente som fik til opgave at udføre denne befaling, gjorde det med største strenghed ... straffen for at besidde en hellig bog ... var døden." Nogle eksemplarer af Skriften blev dog bevaret blandt jøder i Palæstina og i andre lande.
Kort efter at skribenterne til De Kristne Græske Skrifter, Det Nye Testamente, havde fuldført deres værker, blev deres inspirerede breve, profetier og historiske beretninger mangfoldiggjort. Tag for eksempel Johannesevangeliet. Johannes skrev sit evangelium i eller i nærheden af Efesus. Man fandt dog et fagment af dette envagelium i Ægypten, der ligger hundreder af kilometer derfra, og ifølge eksperter var denne lille del af en afskrift interessant nok blevet udfærdiget mindre end 50 år efter at Johannes havde skrevet sin beretning. Det viser at kristne i selv fjerntliggende lande havde afskrifter at de dengang nylig færdiggjorte inspirerede bibeltekster.
Noget andet der bidrog til at Bibelen blev bevaret flere hundrede år efter Kristi tid, var dens store udbredelse. Det fortælles at den romerske kejser Diokletian ved daggry den 23. februar år 303 e.v.t. stod og så på at hans soldater slog dørene ind til en kirke og derefter brændte eksemplarer af Bibelen. Diokletian troede at han kunne udrydde kristendommen ved at brænde dens hellige skrifter. Den næste dag påbød han at samtlige eksemplarer af Bibelen i hele Romerriget skulle brændes offentligt. Nogle eksemplarer blev dog bevaret og afskrevet. Faktisk er store dele af to græske bibelhåndskrifter som menes at være skrevet kort efter Diokletians forfølgelse, bevaret til i dag. Det ene opbevares i Rom, det andet på British Museum i London.
Man har endnu ikke fundet originale bibelhåndskrifter, men tusinder af håndskrevne eksemplarer af hele Bibelen eller dele af den eksisterer stadig. Nogle af dem er meget gamle. Er budskabet i de originale håndskrifter blevet ændret af senere afskrivere? Om De Hebraiske Skrifter har tekstforskeren W.H.Green sagt: "Man kan roligt sige at intet andet værk fra oldtiden er blevet overleveret så nøjagtigt." Om De Kristne Græske Skrifter har Sir Frederic Kenyon, en førende ekspert i bibelhåndskrifter, skrevet: "Tidsintervallet mellem de originale skrifter og de ældste håndskrifter vi kender, er så lille at det praktisk talt ikke betyder noget, og det sidste grundlag for tvivl om at Bibelens skrifter er kommet til os omtrent som de oprindelig blev skrevet, er nu fjernet. Vi kan betragte det som endeligt fastslået at Det Nye Testamentes bøger er ægte og i alt væsentligt pålidelige." Han sagde også: "Det kan ikke understreges for kraftigt at bibelteksten i det væsentlige er sikker....Dette kan ikke siges om nogen anden oldtidsbog i verden."
En anden vigtig faktor som har medvirket til at gøre Bibelen kendt, er at den foreligger på mange sprog. Det stemmer med Guds hensigt, nemlig at folk af alle nationer og tungemål skulle lære ham at kende og tilbede ham "i ånd og sandhed". (Johannes 4:23-24; Mika 4:2)
Den første oversættelse man kender af De Hebariske Skrifter, er den græske Septuaginta-oversættelse. Den blev udarbejdet til gavn for de græsktalende jøder uden for Palæstina, og den blev fuldført omkring to hundrede år før Jesu jordiske tjeneste. Hele Bibelen, herunder De Kristne Græske Skrifter, blev i løbet af nogle få hundrede år efter dens fuldførelse oversat til mange sprog. Senere hen gik udviklingen imidlertid i den stik modsatte retning. Konger og endog præster som burde have gjort alt hvad der stod i deres magt for at gøre Bibelen tilgængelig for alle, forsøgte at holde folk i åndeligt mørke ved at forbyde at Guds ord blev oversat til menigmands sprog.
Der var dog modige mænd som i trods mod kirken og staten satte livet på spil for at oversætte Bibelen til folkesprog. For eksempel udarbejdede englænderen William Tyndale, som var uddannet ved Oxford, i 1530 en oversættelse af Mosebøgerne (Pentateuken), de fem første bøger i Bibelen. Trods stærk modstand var han den første der oversatte Bibelen direkte fra hebraisk til engelsk. Tyndale var også den første engelske oversætter der brugte navnet Jehova. Den spanske bibeloversætter Casiodoro de Reina var konstant i fare for at blive slået ihjel af katolske forfølgere mens han arbejdede på en af de første spanske bibeloversættelser. Reina måtte rejse til England, Tyskland, Frankrig, Holland og Schweitz for at fuldføre sin oversættelse.
I dag bliver Bibelen oversat til stadig flere sprog, og der fremstilles millioner af eksemplarer. At Bibelen har overlevet til i dag og er verdens bedst kendte bog, understreger sandheden i apostelen Peters inspirerede udtalelse: "Græsset visner, og blomsten falder af, men Jehovas ord forbliver til evig tid." (1 Peter 1:24-25)