Hvad skal jeg gøre?? Jeg er i en lorte situation.

Hej.
Min situation er den, at jeg har 2 venner, vi kalder dem Anne og Martin. Vi gik i samme klasse i gymnasiet, og er tætte venner. Vi er 3 personer ud af en gruppe på 7 personer. Men vi er de enester 3 der ikke er rejst efter gym-tiden. I slutningen tog Anne afsted til USA, for at gå nogle måneder på college, derefter var planen at hun skulle læse videre i DK. Men hun fandt hutigt ud af at hun måtte tage hjem igen, da hun havde administrative problemer på hendes college. I den uge det tog inden hun kom hjem, begyndte Martin og jeg at tale om at du kunne være fedt at vi 3 kunne rejse nogle måneder til USA. Jeg talte med Martin om hvilke steder vi kunne tage hen, osv. Og glæder mig allerede vildt meget til det. Dagen før Anne kommer hjem, siger Martin at Anne ikke vil have mig med, og at de har talt om en lignende tur før Martin og jeg begyndte at tale om det. Ikke noget personligt mod mig, men mere at hun synes at Martin og jeg kan gå lidt for meget i selvsving sammen, og det gider hun ikke. Men det er altså MIG der må blive hjemme, og dem der så vil tage afsted. Martin forsøger at få hende til at ombestemme sig, men hun rykker sig ikke. Jeg bliver pisse sur og virkelig ked af det. Men vi får talt ud om tingene... tror Anne. Jeg er bare på ingen måde kommet mig. Det er 2 måneder siden, og jeg er stadig pisse sur. Jeg ses med Anne, men tænker bare "fuck dig" og osv. hver gang jeg ser hende. Hun ringer hele tiden, og sludre løs, men jeg kan simpelthen ikke glemme det. Jeg tænker på det hele tiden, jeg kan ikke sove om aftenen fordi jeg er så ked af det over det. Det eneste jeg ser hele tiden er dem i USA, på den tur jeg så gerne vil med på. Jeg taler med Martin om det, og han forstår mine følelser, men han vil jo så gerne afsted, og kan ikke få hende overbevist. Han foreslår ofte at jeg joiner nogle uger, hvilket jeg gerne må for dem begge, men jeg gider ikke tage derover når det nu lige er det passer Anne. Martin og jeg er meget bedre venner end Anne og Martin, og jeg er sikker på det i virkeligheden er det faktum der ligger til grund for Annes modvilje. Nu er mit problem så om jeg skal cutte kontakten med Anne? Jeg kan heller ikke holde ud at høre om deres rejseplaner. Jeg kan ikke holde ud at ses med hende, og jeg tænker meget ofte på måder jeg kan få hævn på. På den anden side, er hun jo generelt en meget god veninde og vi er jo del af samme vennegruppe. Hvad synes i jeg skal gøre?

drop kællingen.

Hvorfor er du kun sur på hende? Har du ikke foreslået Martin, at lade bestemmekosten blive hjemme og så kan I to tage afsted? HAN er den, der har lavet lus i skindpelsen, men han er helt fredet i begge lejre.
Det var sådan lidt om, hvordan jeg ser det.
En anden ting er så at hun her rigigt godt dum. Du har muligvis ret med hendes motiv til "balladen", men hun har ikke prøvet at rejse på den måde og det er belastende at være to, og genialt at være tre. Hvis man er to, er man på en eller anden måde hele tiden afhængig af den anden, og ikke mindst den andens luner. Er man derimod tre ham man frihed til at melde sig ud en dag, for man stiller ikke den anden i en dum situation, den har en anden mulighed.
Du kan jo bitche og manipulere til du får din vilje med Martin, men drømmerejsen ville være at være tre afsted. Kan du ikke erstatte Anne med en anden veninde? Hvis du så samtidig gør Martin begribeligt at det er SÅ meget bedre at være 3, så har du vist hævnen dig det, der skulle til 😃😃😃😃

at du er sur på Anne og i bund og grund. Hvorfor er det så lige, at det er Marttin og Anne, der skal afsted og dig, der må blive hjemme, når du fra starten ikke har haft noget imod, hvis Anne skulle med? Hvorfor er det mere fair at lade dig blive hjemme.....det kunne jo ligeså godt være hende, nu når det er hende, der vælger dig fra.
Når du har det så dårligt med det, så synes jeg for din egen skyld, at du skal melde klart ud til Anne, at så god en veninde er hun jo alligevel ikke, når hun kan vælge dig fra på den måde. Det kan hun jo gøre med så mange andre ting efterfølgende og ville det være okay?
Selvfølgelig vil Martin godt afsted, men for ham er det jo sådan set ligemeget, om det er med dig eller Anne, eller med jer begge to...bare han kommer afsted. Så lidt egoistisk er han jo også i det her. Hvis han var sådan en god kammerat, så havde han da også meddelt Anne, at hvis hun har et problem med, at du skal med, så må hun selv blive hjemme, så dig og ham kan tage afsted.
Så hvis du spørger dig selv igen, hvor god en veninde er Anne så egentlig, når hun sådan kan fravælge dig? En god veninde blive ikke jaolux over, at hendes venner har det godt sammen, når I er tre og dermed bestemmer, at trioen skal splittes op, når det passer hende.
For din egen skyld og for at få luft over Anne, så synes jeg du skal meddele hende, at du er vred og skuffet over hendes beslutning omkring USA...at du ligeså gerne vil med, og at det har såret dig meget, at hun sådan har fravalgt dig. Hvordan ville hun selv have det?
Så må hun tage det, som hun vil. Hvis I bliver uvenner og ikke kan mødes i dette her hvor meget venskab er der så alligevel at kæmpe for?
Mht. Martin, kan du jo gøre det samme....fortæl, at du er ked af, at du ikke må komme med på turen, nu når du så gerne vil og er skuffet over, at han mere eller mindre virker som om, at det er i orden, hvordan Anne takler situationen...han er jo glad bare han kommer afsted.
Jeg havde trukket mig ud af venskabet for længst, lukket helt af. Mest af alt overfor Anne....jeg synes det er så dårligt af hende, det hun har gjort og det beviser da kun, hvilken person hun i virkeligheden er, uanset om hun er god no på andre områder.

sandheden til Anne.