Hvad koster et liv?

Kan man sætte kroner og øre på et liv? Sådan spørger Carsten Gaard, som lever med en respirator og har hjælpere omkring sig døgnet rundt. En ordning regionerne gerne vil afskaffe.
Carsten Gaard kan slet ikke forestille sig et liv på et plejehjem eller en institution. Det er ellers, hvad regionerne gerne fremover vil tilbyde respirator-patienter, der i dag bor hjemme hos sig selv.
- Det ville ikke være et liv. Jeg er 52 år, familiefar og ægtemand. Det fungerer jeg som nu, siger Carsten Gaard.
Selv om Carsten Gaard er bundet til en kørestol og ikke længere selv kan trække vejret på grund af muskel-sygdommen ALS, har han et aktivt liv. Også selv om et hold af hjælpere konstant er hos ham for at overvåge hans respirator.
- Jeg kan være ægtefælle, far for mine børn og kommunikere med hele familien ved hjælp af sms og msn (chatprogram på computeren, red.). Jeg kan udføre de praktiske ting, man kan lave på en pc. Jeg er fx stadig kasserer i grundejerforeningen. Jeg nyder også naturen og har været på mange skønne ture i skoven, siger han.
Men antallet af respirator-patienter, der typisk har 6-8 personlige hjælpere fuldtidsansat til døgnovervågning, er stigende.
Det samme er udgifterne, der på landsplan ifølge Region Hovedstaden overstiger en milliard kroner. Og det får nu regionerne til at overveje, om tilbuddet om respiratorbehandling i eget hjem skal stoppes.
Det kan Carsten Gaard ikke forstå. For ham er det altafgørende, at han får lov til at blive boende i sit eget hjem hos sin familie.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/02/21/171833.htm
Synes du, at man kan - eller at man skal - sætte grænser for, hvor meget en behandling må koste?

Men det fremgår ikke hvorfor flere får så mange ressourcer stillet til rådighed?
"Der findes endnu ingen helbredende behandling. Støttende behandling og fysioterapi er vigtig. Enkelte stoffer kan forsinke kraftnedsættelsen en smule. Sygdommen er dødelig, og sygdomsvarigheden er som regel under fem år, enkelte kan dog leve længere med sygdommen"
http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/hjernen-og-nerverne/sygdom-i-hjernen-og-nervesystemet/degeneration/als-(amyotrofisk-lateral-sklerose)-/

sygehus seng, vil man havenoget ud over det, så er det selvbetaling.
Dette skal også gælde sådan noget svineri.
http://www.nordvestnyt.dk/artikel/65466:Kalundborg--Barn-koerer-i-taxa-for-500-000
Skattekronerne bliver brug helt sindsygt.🙁
Standardhjælp, eller betal selv.

som meget vigtigt at få nævnt levetiden i dette indlæg
Kan så kun konstatere, at det stadig er de forkerte "der breder "sig !

Jeg synes manden i kørestolen skal spørge sig selv om han kan være det bekendt? For de 2 millioner han bruger om året kunne læger have brugt på at redde andre menneskers liv. Jeg synes helt ærligt at han er egoistisk.
Jeg synes kun det er rimeligt at han selv betaler en stor andel samtidig med at han bor på et specielt center. Det er så egoistisk af ham at bruge alle de penge bare så han kan køre rundt hjemme i sit eget hus. Langt ude!
Hvis jeg sad i hans situation ville jeg højest sandsynligt vælge at trække stikket til respiratoren ud, eller i hvert fald bo på et center for folk med samme problemer, for det er sgu da langt ude at en enkelt syg mand skal holdes i live bare så at han kan se sine børn hver dag. De penge er mange liv værd, han er bare et stort ego i en rullestol. Fy for den lede!!

Synes også at vi i dag gør alt for meget for at redde alt og alle fra at dø. Mennesker dør, sådan er det bare. Folk rammes af sygdomme og dør, sådan er det bare. Det er for galt at man holder folk som ham i live og dertil vasker ham i hoved og røv med guldbørster og mader ham med kaviar! Fyr for den lede!

Og hvis manden i rullestolen ikke mener at liv skal kunne måles med penge så må han da også mene at vi skal bruge alle vores skattekroner på at redde døende i afrika. Er deres liv ikke lige så meget værd, hvad? For de 2 mill han bruger om året kunne han i stedet ha' reddet 1000 afrikanske børn fra sultedød, men nej! Hans vil er åbenbart mere værd end deres. Derfor mener jeg at han er et ego!

Hvis du var i hans situation, og der var nogen der forsøgte at rykke stikket ud, så ville du blive meget bange.
Du ville være så angst, som du ikke troede muligt, du ville græde og tigge om at få lov at leve videre.
Sådan er det menneskeligt at reagere, også for indbildske typer som dig.
Så hvorfor bebrejder du egentlig manden ?