Hvad bragte dig videre?

Noget af det der har bragt mig videre i min udvikling var mine forbilleder.
Jeg har haft forskellige forbilleder, blandt andet en veninde, der var meget favnende (tak Pia). Hun var forbillede for mig mht. at rumme forskellighed.
Jeg havde en kæreste (tak Dan) som lærte mig at det var i orden at bruge penge på mig selv... "Så køb det dog", sagde han, da jeg stod og savlede over en ekstravagant kjole. Tænk at det kunne være i orden, det var jeg sandelig ikke opdraget med...
Jeg har en veninde (tak Freja) som lærte mig, at jeg var til at holde af, selv om jeg ikke kunne holde mig selv ud... ja tænk engang, sådan kan det være, selv om man ikke kan forestille sig det...
En anden veninde (tak Lise) har gjort mig opmærksom på at der ikke er nogen grund til at være karrig med sex, hvis man kan lide manden...
Heldigvis har min mor og far også været forbilleder for mig (de havde også fejl, men hvem har ikke det...). Min far lærte mig om at søge retfærdigheden og min mor om at søge barmhjertigheden...
Jeg ved at Freja forundres, når jeg fortæller at hendes holdninger er forbillede for mig. Jeg tror at Dan ikke aner at han er mit forbillede og ligeså med Pia. Mine forældre er døde, men jeg tror faktisk ikke at jeg fik givet udtryk for at de fungerer som forbilleder for mig.
Hvilke forbilleder har du / har du haft?
Tror du at det betyder noget hvilke forbilleder man har haft og hvor man selv har fungeret som forbillede?
Venlig hilsen p&c

men et forbillede har jeg aldrig haft. Jeg har gennem livet bevaret min selvagtelse, selv om det har haft sin pris.

Det at have nogle mennesker der kan lære en at blive et selvstændigt og tænkende menneske er vigtigt er vigtigt for den man ender med at være.
Jeg selv har ikke haft nogle forbilleder i min barndom, og her sidder jeg så, og har en psykisk diagnose pga. emotionel svigt i min barndom.
Om det er forældre eller andre der "lærer" barnet at finde sig selv, stole på sig selv, er ligemeget, bare der er nogen der tager sig af den "rolle"
Ellers et fint indlæg du har lavet.

Hej tofly.
Det var dog trist at der ikke har været nogen for dig, da du var barn. Jeg håber der er nogen omkring dig nu, som du kan regne med.
Jeg sad i går og tænkte på hvorfor folks overbærenhed med hinanden er blevet mindre (for det synes jeg den er). Det var på det tidspunkt jeg kom til at tænke på det med forbillederne. Måske skulle vi dyrke hinanden mere som forbilleder?
Jeg tror vi vokser af at høre, at vi er forbilleder for nogen. At der er mennesker der sætter egenskaber ved os højt.
Da Freja fortalte at jeg også var forbillede for hende (fordi hun synes jeg er god til at trænge ind til sagens kerne) blev jeg glad og stolt.
Når man er forbillede for andre er det jo ikke ligegyldigt hvad man render rundt og gør. Måske opfører man sig mindre åndsvagt så?
Måske skal vi vende tingene på hovedet? Når vi tænker at en vi kender opfører sig tåbeligt, så skal vi måske lede efter en forbilledlig egenskab hos vedkommende? Ikke opfinde en, men kigge efter noget andet end tåbeligheden...
Venlig hilsen p&c

Hej kok.
Hvordan opfatter du ordet "forbillede"? Forbinder du det med noget negativt at have forbilleder?
For mig er det et positivt ord..
Måske fungerer du som forbillede for nogen, fordi du ikke giver køb på dine holdninger? Det er noget jeg gætter mig til, fordi du skriver at du har bevaret din selvagtelse selv om det har haft sin pris...
Venlig hilsen p&c

Jeg har min kones respekt trods hendes advarsler om den pris vi måtte betale når jeg gennemtrumfede mine lovfæstede rettigheder.

Så kan man jo spørge sig selv om man overhovedet er kommet videre?.....
MVH
GL

Hej G.Løjser.
Du er helt sikkert kommet videre - jeg har læst flere indlæg af dig... så klog kan du ikke have været helt fra barnsben ;-)
Hvad med dig selv, tror du at du er forbillede for nogen?
Venlig hilsen P&C