Han vil giftes?

Jeg har været sammen med min kæreste i 4 år nu og vi har det fantastisk sammen. Vi har faktisk aldrig talt om at blive gift, men i lørdags mente han åbenbart at det var tid. Han havde pyntet vildt op derhjemme til jeg kom hjem fra arbejde. Han spurgte mig så og jeg blev helt paf og sagde, at jeg blev nødt til at tænke over det. Ingen af os har nævnt det siden i lørdags.
Mit problem er, at jeg ikke har lyst til at blive gift (med nogen som helst), men jeg har virkelig lyst til at være sammen med ham. Ægteskab for mig er at stille sig op foran en gud jeg ikke tror på og love den gud at jeg vil leve sammen med denne mand til vi skilles af døden. Men det kan jeg sgu da ikke love ham. Det ved jeg da ikke. Jeg har bare ikke lyst til at gøre noget så overfladisk i vores forhold. Jeg elsker ham virkelig og hvis jeg ikke havde noget problem med ægteskab, ville jeg have sagt ja uden at tøve. Hans familie er meget troende og vil have at vi gifter os før vi flytter sammen (eller har sex, men det behøver vi jo ikke fortælle dem)
Han er Irlænder og vi har besøgt hinanden frem og tilbage gennem disse 4 år. Det har hele tiden været aftalen, at hvis vi skulle flytte sammen skulle det være i Irland. Jeg kan sagtens fortsætte mit arbejde i Irland, så det er en af de største grunde til at det er der vi flytter sammen. Plus at jeg kan snakke engelsk. Men jeg ved at min mor bliver tosset, hvis jeg skulle flytte fra Danmark og vil ringe til mig og skælde ud mindst en gang om ugen. Hun siger at jeg på den måde forhindrer hende i at se sine kommende børnebørn. Og jeg har faktisk heller ikke helt lyst til at bo så tæt på mine svigerforældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Hvordan får jeg ham forklaret hvordan jeg har det, så han ikke får den opfattelse, at jeg ikke mener vi har en fremtid sammen?

du bør overveje.
Man kan blive viet foran en borgmester eller anden person med bemyndigelse til borgerlig vielse; - og der skal man nu ikke love mere end man kan holde!
Så er der et fremtidigt liv i Irland. - Rigtig god idé ikke at skille sig for meget ud, hvis man skal leve blandt folk, der er meget kritiske overfor ikke-gifte samlevende.
- Med lidt konsekvens og viljestyrke kan børn med en dansk forælder godt lære at tale dansk i et fremmed land.
Et fremtidigt liv i DK med en troende, måske katolsk irer! - Det bliver ikke nemt for ham, hvis du ikke vil 'kompromisse'.
Måske er du bare ikke parat til al den fremtidssnak og til at tage beslutninger, der vedrører andre mennesker. Hvis han elsker dig, vil han forstå det og give dig tid. Måske kunne han 'nøjes' med en forlovelse, hvis gensidige forsikringer og løfter betyder så meget for ham?

har det bare så skidt med alt det gifte-halløj. Plus at for hans familie, er det ikke i orden, med mindre vi bliver gift i kirken og det ved jeg, at jeg aldrig vil.
Jeg ved ikke om det er det med fremtiden der bekymrer mig. Jeg vil meget gerne flytte sammen med ham og i øjeblikket har jeg det også sådan, at vi sagtens kunne være sammen resten af vores liv. Men jeg synes det er så overfladisk at stille sig op og sige, at jeg vil leve resten af mit liv med ham, når mennesker ikke er i stand til at love sådan noget. Slet ikke når de kun er 28 som jeg er🙂og det kan man jo se på skilsmisseprocenten..

du kommer til at leve under hans families bestemmelser, med kirkegang mindst 4 gange om ugen, skriftemål, og familien på besøg konstant.
du bliver fanget i et "fængsel, med konstant kontrol af alt hvad du foretager dig, og dine evt. børn sakl naturligvis også i kirke konstant, og firmes som 2 årige, og igen som 14 årige.
de skal være kordrenge, eller alterpiger, og samle kollekten ind.
hans familie forventer at du er gravid konstant, P piller er ikke acepteret, og du skal naturligvis lære at lave irish stew, og mange andre mærkværdige ting.
på et tidspunkt vil hans familie presse dig til at blive en rigtig katolik, så du kan godt glemme den frihed du har nu.
hele dit hjem bliver fyldt med "hellige skrifter og figurer, og præsten skal velsigne din indgang, udgang, dit vand, dit soveværelse, og meget mere.
han nyder naturligvis at han kan leve i "utugt nu, det kan han ikke i Irland, og hans familie vil aldrig drømme om, at han har sex, før han bliver gift.
familien vil kontrolere om du er jomfru, og da du ikke er det, vil du blive dømt for din utugt.
de taler helst ikke engelsk i Irland, så du må også lære irsk.
du er ved at blive lokket ind i det du ikke vil, nemlig den hellige tro, nadveren, korsfæstelsen, skriftemål, jomfru maria, og meget andet skidt, du kan ikke bede til jesus, alt skal gå igennem jomfru maria først, og du får sat nogle underlige skrifttegn på din dør, så alle indviede kan læse, hvem der bor i huset.
flygt medens du kan, eller du vil fortryde det resten af dit liv, hans familie tror naturligvis du er en ærbar katolsk pige, de ved intet om det danske frisind.