Gået ned med flaget

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte, men prøver alligevel.
Jeg har ikke overskud til noget som helst, og kan ikke tage mig sammen til at komme igennem min hverdag.
Jeg er en 28 årig pige som har været igennem en del i mit liv. Jeg har haft en voldelig far som slog os når vi var slemme børn. Jeg har en lillesøster som lider af angst oveni. Men nu handler det om mig.
Jeg har altid frygtet at hvis jeg fik børn ville jeg blive som min far. Jeg har så 2 børn, men jeg slår dem ikke, men kan godt finde på at skælde dem ud med en tone jeg nogen gange selv bliver bange for.
Jeg er enlig mor da jeg stoppede mit forhold til børnenes far. Grundet er han tog meget stoffer en overgang, men holdt så op, men begyndte så igen her på det sidste. Det kunne jeg ikke leve med, så derfor blev han smidt ud. Når han skal have børnene holder han ikke altid sine aftaler, og børnene bliver såret når han ikke henter dem alligevel. Det tærer meget på mig.
Jeg kan heller ikke overskue min hverdag. Bare tanken om at jeg skal op om morgenen og have gjort børnene klar, og selv afsted i skole, det er en kamp for mig. Jeg sidder bare på sofaen hele dagen lang og gider ikke noget som helst. Er nærmest ligeglad med mine børn, og det er jo meget synd for dem, for de kan jo ikke gøre for det.
Jeg er så langt nede nu at jeg ikke engang gider have mine børn. Jeg overvejer at sende dem over til deres far, eller i en plejefamilie. Men jeg ved jeg kommer til at fortryde det i sidste ende.
Jeg har haft en depression før hvor jeg fik piller for det. Men jeg tog dem aldrig, for jeg ville ikke være afhængig af sådan noget. Så derfor ved jeg snart ikke hvad jeg skal gøre. Min læge ordinerer bare piller til mig, men jeg vil ikke tage dem pga angst for at blive afhængig af dem.
Mit temprement er også ved at løbe afsted med mig, og jeg hader mig selv for hvad jeg kan finde på. Det værste er børnene. De skal opleve deres mor er "sindssyg" bare fordi hun ikke kan få sin hverdag til at fungere. Moren er syg i hovedet og faren er stofmisbruger. Hvad skal der ikke ske med børnene?
Der er så mange ting der står på spil, men det var lige det overordnede. Hvad skal jeg gøre? Jeg kan ikke klare mere...

i dit liv...
Minus: du har fået børn med den forkerte mand og ingen andre mænd syntes det er fedt at indlede et forhold til dig hvis han samtidig er utilregnelig..så betragtes han som farlig og kan overskygge et nyt forhold..
Positiv: din alder..du kan nå vildt meget hvis du kommer ind til hvad du gerne vil med dit liv..men det er kun dig selv der kan sige det..hvad drømmer du om?
Del det op i hvad der er realistisk og opnåeligt og gå efter det..

og opfør dig som en mor, du burde skamme dig, føj

iflg. det som du har beskrevet her Så spekuler du for meget, spil noget musik som der gør dig Glad, hvis du får nogle piller af din læge for humøret så er det, det som du har behov for, livet er som en barneskjorte,. kort og møgbeskidt,. der er ingen grund til at gøre det værre ;-)

Du tror måske ikke jeg skammer mig over hvordan jeg har det?
Jeg har verdens dårligste samvittighed, og føler jeg er verdens dårligste mor. Jo jeg skammer mig, men det gør da ikke mit humør bedre at du sætter mere ild til bålet som brænder ufattelig højt i forvejen.

Hej med dig.Prøv at få kontakt med pårørende til misbrugere. Der sidder der en masse mennesker, med problemer ligesom dine. Der er masser af mennesker med en situation som din. Mange af dem har faktisk fået et godt liv, hvor de tager ansvar for sig selv og sine børn, så prøv det. Der er altid en løsning.

dem skal du ikke lytte til!

Du er ved at være overbelastet, fordi din eks. ikke
aflaster dig.
Du kunne finde en voksenven til dine børn.
Kig her: http://www.voksenven.dk/
Held og lykke! [f][s][l]