Gudssønnerne - hvem var de?
2. Mosebog 22:6-8 - se også 21:6
Man har altså antaget, at det at de opfattede sig selv som græshopper betød, at nefilim var fysisk store. I virkeligheden er tekstsammenhængen, at Anak-sønnernes folk var militært set uhyre stærke, så det er jo nok i den sammenhæng græshoppesammenligningen skal forstås.
Under alle omstændigheder er det jo fatalt for ideen om, at nefilim skulle være resultatet af seksuelt samkvem mellem kvinder og engle, for de ville jo være blevet udryddet i forbindelse med Noa's ark, så hvordan i alverden dukker der så pludseligt nefilim op i form af Anak-sønnerne, da Moses og israelitterne længe efter er på vej ind i det forjættede land.
Så beretningen er nok mindre "kinky", men til gengæld lettere at forstå. De der havde magten i samfundet begyndte at misbruge den, til at tage sig mange koner (og endda de smukkeste af dem). De fulgte kort sagt det eksempel Enoks tipoldebarn Lemek påbegyndte med at tage flere koner (1. Mosebog 4:19), og så mangedoblede de ellers den tendens. Og deres sønner blev endnu værre: Egoistiske forældre har det med at få endnu værre børn. Børnene blev altså nefilim: kombinationen af stor magt (fordi det jo var dommernes, gudssønnernes børn) og stor ligegyldighed (de havde intet problem med at "fælde" andre) medførte at ondskaben toppede, og Gud fik da også nok: Resultatet blev beretningen om Noa's ark.
Man kan i bibelsk fortand naturligvis ikke afvise, at den store ondskab skete, fordi "gudssønnerne" og "nefilim" blev "besat" af faldne engle/onde ånder...
Pointer
Nefilim: Findes også efter Noa's ark
Gudssønner: Dommere kaldes Gud og Guder i Bibelen, så de behøver ikke have noget med engle at gøre
Engle: Gifter sig ikke og er ikke af menneskets art, så de ville ikke kunne få afkom sammen
Når en mand giver en anden mand penge eller ting i forvaring, og det så bliver stjålet fra den mands hus, skal tyven, hvis han bliver pågrebet, yde dobbelt erstatning. Hvis tyven ikke bliver pågrebet, skal husets ejer træde frem for Gud og sværge på, at han ikke har forgrebet sig på den andens ejendom. I enhver sag om ulovlig besiddelse af okser, af æsler, af får, af tøj, af hvad som helst, én har mistet og nu påstår findes hos en anden, skal de to parter fremlægge deres sag for Gud. Den, Gud erklærer skyldig, skal yde den anden dobbelt erstatning.[/quote]
Citatet er korrekt gengivet og korrekt oversat. Men havde almindelige mennesker virkelig adgang til at tale med Gud så direkte dengang? Naturligvis ikke. Med "Gud" menes naturligvis dommeren eller hvem der nu skulle dømme i sagen. Ordet Gud betyder nemlig "magt", så en dommer var i den forstand Gud dengang, fordi han havde magt. Et andet citat viser noget tilsvarende:
Salmernes Bog 82:1-7
[quote]Gud træder frem i gudeforsamlingen,
blandt guderne holder han dom:
Hvor længe vil I dømme uretfærdigt
og tage parti for de ugudelige? Sela
Skaf de svage og faderløse deres ret,
frikend de hjælpeløse og arme,
udfri de svage og fattige,
red dem fra de ugudeliges magt!
De forstår og fatter intet,
de vandrer i mørke,
jordens grundvolde rokkes.
Jeg har sagt: I er guder,
I er alle sønner af den Højeste.
Dog skal I dø som mennesker
og I skal falde som en af stormændene.[/quote]
Her anklages dommerstanden i meget direkte vendinger for at være uretfærdige "guder", de kaldes som stand for "gudeforsamlingen", men de dømmer uretfærdigt, så de vil selv blive dømt. Det var altså ret almindeligt, at kalde dommerne for guder, endda selvom de dømte uretfærdigt. "Guderne" kunne i sandhed være uretfærdige og onde.
Det er værd at have i baghovedet, når man læser om "gudssønner" i Det Gamle Testamente. Det er nu ikke fordi de ofte omtales - faktisk nævnes de kun 5 gange i alt (1. Mosebog 6:2,4; Jobs Bog 1:6; 2:1; 38:7 og Salmernes Bog 26:1). Men alt for hurtigt synes folk at tro der er tale om himmelske væsenener - måske fordi den fantasifulde "Enoks Bog" beskriver engle som gudssønner.
Især Salmernes Bog 29:1 er interesant, fordi gudssønnerne her er Guds folk. Det ses ved, at hele salmen er en såkaldt Kiasme (se strukturen i http://www.valdes.titech.ac.jp/~h_murai/bible/19_Psalms_pericope_e.html#27) Det betyder, at dem der opfordres til at prise Herren i de første vers af salmen (gudssønnerne) er de samme som dem der velsignes i salmens sidste vers (Herrens folk):
Salmernes Bog 29
[quote]
Salme af David.
-Vis Herren, I gudssønner,
-vis Herren ære og hæder!
-Vis Herrens navn ære,
--kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt.
---Herrens røst lyder over vandet,
---ærens Gud lader tordenen rulle.
---Herren er over de vældige vande.
---Herrens røst lyder med kraft,
---Herrens røst lyder med vælde.
---Herrens røst splintrer cedertræer,
---Herren knuser Libanons cedre.
---Han får Libanon til at springe som en kalv
---og Sirjon som vildoksens kalv.
---Herrens røst spalter ilden i flammer,
---Herrens røst får ørkenen til at skælve,
---Herren får Kadesh-ørkenen til at skælve.
---Herrens røst får hinden til at føde
---og flår barken af skovens træer.
--I hans tempel råber alle: Ære!
--Herren har taget sæde over vandfloden,
--Herren troner som konge i evighed.
-Herren giver sit folk styrke,
-Herren velsigner sit folk med fred.[/quote]
Der er altså evidens for, at mennesker kan kaldes gudssønner i Bibelen. Stedet handler om Guds magt og det var jo også emnet, når dommere kaldes guder i Bibelen.
Man kan ikke deraf udlede, at gudssønner altid er mennesker eller dommere i Bibelen, men det er klart, at der i Bibelen må siges at være evidens for, at kalde mennesker der repræsenterer Guds magt for guder (og i ental endda Gud) i Bibelen. Med denne baggrundsviden må det være på tide, at kigge på et citat, som ofte misforstås:
1. Mosebog 6:1-5
[quote]Da menneskene begyndte at blive talrige på jorden og fik døtre, så gudssønnerne, at menneskedøtrene var smukke. Blandt dem tog de sig alle de koner, de havde lyst til. Da sagde Herren: »Min livsånde skal ikke forblive i mennesket for evigt. De er dødelige, deres levetid skal være 120 år.«
Dengang gudssønnerne gik ind til menneskedøtrene og fik børn med dem – men også siden hen – var der kæmper på jorden. Det er heltene, navnkundige mænd fra ældgamle dage.
Herren så, at menneskenes ondskab var stor på jorden, og at alt, hvad de ville og planlagde dagen lang, kun var ondt.[/quote]
Standardforklaringen fra diverse sekter er, at gudssønnerne var faldne engle (ofte med en reference til Det Nye Testamente). Men kan engle få børn med mennesker? Ifølge Bibelen blev dyr og mennesker skabt, så de avler børn af deres egen art med deres egen art. Engle og mennesker er ikke samme art, og ville afkommet overhovedet blive en engel eller et menneske?
Desuden fremførte Jesus det som et indlysende argument i Matthæus Evangeliet 22:30, at engle jo ikke gifter sig eller, mens gudssønnerne her jo giftede sig med menneskedøtrene (endog i et voldsomt flerkoneri). Så selve opbygningen af historien synes at gå stik imod, at der kan være tale om engle.
Derimod giver det rigtig god mening, at gudssønnerne kan være dommere og deres børn (erhverv gik jo i arv til sønnerne dengang), idet de så må formodes at have misbrugt deres hverv og udnyttet deres magt til at score alle de lækre kvinder.
Men hvad så med de kæmper der nævnes? Ja, for det første står der jo ikke, hvem de var (sekterne antager bare det er resultatet af foreningen mellem engle og kvinder) og for det andet aner man ikke, hvad ordet nefilim (som her er oversat kæmper) egentligt betyder. Ordet stammer fra ordet for "at fælde" og betyder altså formentligt en tyran eller en "bisse". Når det alligevel er oversat med "kæmper" her, skyldes det at ordet også findes et andet sted i Bibelen, hvor de siges at være kæmper:
4 Mosebog 13:33 - de fremhævede ord er oversættelsen af nefilim
[quote]Ja, vi har set kæmper dér – Anak-sønnerne hører til kæmperne – så vi var som græshopper i vores egne øjne; det var vi også i deres øjne!«
Man har altså antaget, at det at de opfattede sig selv som græshopper betød, at nefilim var fysisk store. I virkeligheden er tekstsammenhængen, at Anak-sønnernes folk var militært set uhyre stærke, så det er jo nok i den sammenhæng græshoppesammenligningen skal forstås.
Under alle omstændigheder er det jo fatalt for ideen om, at nefilim skulle være resultatet af seksuelt samkvem mellem kvinder og engle, for de ville jo være blevet udryddet i forbindelse med Noa's ark, så hvordan i alverden dukker der så pludseligt nefilim op i form af Anak-sønnerne, da Moses og israelitterne længe efter er på vej ind i det forjættede land.
Så beretningen er nok mindre "kinky", men til gengæld lettere at forstå. De der havde magten i samfundet begyndte at misbruge den, til at tage sig mange koner (og endda de smukkeste af dem). De fulgte kort sagt det eksempel Enoks tipoldebarn Lemek påbegyndte med at tage flere koner (1. Mosebog 4:19), og så mangedoblede de ellers den tendens. Og deres sønner blev endnu værre: Egoistiske forældre har det med at få endnu værre børn. Børnene blev altså nefilim: kombinationen af stor magt (fordi det jo var dommernes, gudssønnernes børn) og stor ligegyldighed (de havde intet problem med at "fælde" andre) medførte at ondskaben toppede, og Gud fik da også nok: Resultatet blev beretningen om Noa's ark.
Man kan i bibelsk fortand naturligvis ikke afvise, at den store ondskab skete, fordi "gudssønnerne" og "nefilim" blev "besat" af faldne engle/onde ånder...
Pointer
Nefilim: Findes også efter Noa's ark
Gudssønner: Dommere kaldes Gud og Guder i Bibelen, så de behøver ikke have noget med engle at gøre
Engle: Gifter sig ikke og er ikke af menneskets art, så de ville ikke kunne få afkom sammen