gave til familien før udsendelses som soldat til a

[???] nu står jeg, og skal snart udsendes til afghanistan for første gang..
og kan være jeg ikke komme hjem igen i live... så hvad kan man gi i gave som et minde om en.. er på bar bund. så et par svar havde været godt..

Ord er evige.

det har jeg også tænkt mig.. har lavet et brev til dem hver.. men det eg tænkte var en genstand.. rejser lige efter julen ..

i trafikken hvert år.
som frivillige får I gratis kost, rejser og skattefrie varer.
der er sikkert klipper nok i Afganistan, så du kan jo hugge navnene på alle familiemedlemmer ind i dem, og hvis der bliver fred engang, så kan de jo besøge landet, og se dit mesterværk.
døden er kun afslutningen på det jordiske liv, og så kan du jo fundere over hvor alle morderne og soldaterne ender, mindst 65000 civile er blevet dræbt.

4 gange om året for alle dem der er dræbt i trafikken.
militæret er sku for hønserøve, og overfede generaler der bliver hjemme.

tror de ender samme sted som dig

det hele?

??? hvad

Synes det er synd at dette indlæg er blevet til hvorvidt krigen er rigtig eller forkert.
Som jeg læser det handler det om en ung mand, der gerne vil give sin familie en ting at huske ham på. Forhåbentlig bare det halve år der går inden han kommer hjem igen. Og ja det er rigtig der er flere der dør i trafikken hvert år - men det er også forfærdeligt - men ikke det samme som selv at opsøge en fare.
Et brev synes jeg også kunne være super _ skrevet fra hjertet - burde man gøre lige meget om man skulle i krig eller ikke😉altid dejligt at høre hvordan og hvorfor nogen elsker en.
Nu kender jeg jo ikke dig eller din familie - men noget personligt - en t-shirt du har du ved din bror altid gerne ha villet ha, et sød halskæde til en søster - et fotoalbum med billeder fra diverse familie halløj (kan laves ret fint på nettet), men kan jo være alt muligt... tror du bedst selv kan finde svaret ;)

et yderst farligt liv, dog uden at få ferie, skattefrie varer, flæskesteg, benløse fugle lavet af kalve inderlår, for jeg var en del af det mandskab der byggede Kap Century 200 km. øst for Thule basen i sprængte gange i indlands isen, og vi havde et Atom kraftværk til at lave strøm, varme og ventilation.
spørg lige niels Borh's institutet om hvor de gemmer dette atom kraftværk.
vi slæbte utallige slæder med udstyr i 40 graders frost og frygtelige storme, og mange gange for vi vild, fordi der var utallige misvisninger på kompasset.
vi var 400 mand, og der skulle bygges et misil forsvar under isen, misiler som kunne flyttes efter behov, og planen var under is tuneller på en strækning på 2000 km.
desuden har jeg været ansat på en satelit sporings station, hvor det var livsfarligt at opholde sig udendørs i blot 5 min. når de trak oplysninger ud af sateliterne, på grund af strålingsfare.
vi var ikke væk i 6 måneder, men i 2 år, og naturligvis havde vi hverken telefon, tv, eller internet.
i afganistan er alle soldaterne så forkælede, at de kan være i daglig kontakt med familien, på de dyre satelitter som det åndsvage danske forsvar har opbygget.
desuden kan de besøge de amerikanske baser, hvor der både er mc. fidus, kentucy fried chicken, french fries, chicken mc nucket, 7 eleven og burger king.
overvej det lige en gang til, vi har mistet 42 soldater på 10 år, og der er oprettet en minde dag for familien, og militæret har betalt erstatning og begravelsen, de har endvidere sendt de store fly til DK blot for at aflevere en død frivillig soldat.
en af mine bekendte amerikanere stod og stablede lig i Vietnam, lagde ligene ned i poser, og bar dem ind i fryse containere, og måtte spise deres mad samtidig.
tusindvis af amerikanske marinere har sejlet i atom ubåde i 8 år under nordpolen, samt mange hemmelige steder, og de kom kun op til overfladen en gang om året, når de skulle have ny proviant ombord.
naturligvis havde de radio kontakt med familien, men skibs radioer kan aflyttes af alle, så hvis korporal finteskid ønskede lidt intime samtaler med konen, så måtte de bruge et aftalt kodesprog.