7tilføjet af

Fortjent Melodigrandprixvinder?

Azərbaycan vandt fuldt fortjent stemningshalløjet i Düsseldorf i går aftes.
.....eller var det nu også den bedste melodi, der vandt?
Jeg synes, at det var temmelig gennemgående, at sydeuropæiske og østeuropæiske lande gav nabolandende toppoints, mens pointfordelingen så mere fair ud mht. de nordiske lande, hvor der herskede knapt så meget nepotisme. F.eks. gav Suomi slet ikke Danmark points, ligesom Danmark gav Éire 12 points (at det så er mig en gåde, da jeg synes dette maniske betonlebbe-gay bidrag var direkte vederstyggeligt).
Men når man skal se hen over resultatlisten, så var vindermelodien da ikke den værste. Personligt er jeg ihvertfald glad for, at det ikke var Sverige, der vandt. Det var jo kompet skrabet komposatorisk materiale, og helt tydeligt at svenskerne med det amatørlydunivers gik efter at kapre østeuropæiske stemmer, hvilket så sandeligt lykkedes.
Selv synes jeg de 5 bedste bidrag var fra
1. Suomi
2. Danmark
3. Ísland
Smukke sange at lytte til og uden der skulle 10 sabelslugere og en kanonkonge til i baggrunden for at fjerne fokus fra rædderbrækkelige sangstemmer, for disse stemmer var det sgu helt iorden med.
Og det er ikke fordi jeg favoriserer nabolande, som sagt synes jeg, at Sveriges bidrag var til en bundplacering.
Hvad synes I? Var det den rigtige vinder i går?
tilføjet af

Fortjent Melodigrandprixvinder?

Nu er vi jo danskere der taler dansk, så var det en idé at kalde dem Findland og Irland som de jo hedder i Danmark. Finnere og Irere siger jo heller ikke Danmark i deres lande vel? 😉
tilføjet af

Tjah ved ikke

synes sjældent godt om nogle af sangene. Men jeg har da fundet ud af, at hvis man vil have stemmer fra Østeuropa, så skal man gerne kunne levere noget fuldstændig upbeat musik og gerne et lidt billigt, "luder"agtigt, letpåklædt show. Selvom jeg dog synes, at deres standarder er højnet. De er begyndt at gå lidt mere op i kvalitet. Det er godt. Jeg synes nemlig det er fedt at de er kommet med.
Mht. nepotisme var vi ikke så slemme i går, men vi plejer nu heller ikke at holde os for gode til den slags normalt 😉 Noget som de andre lande synes er en smule irriterende.

Men kort og godt havde jeg MGP kørende i baggrunden i går, fordi det var hyggeligt og fordi jeg elsker at høre Ole Tøpholm (kommentatoren, til dem der ikke skulle vide det 😉 )
tilføjet af

Fortjent Melodigrandprixvinder?

Efterhånden som Azerbajdsjan kom i spidsen og tog afstand, tænkte jeg mere og mere over, hvordan var egentlig deres sang. Den havde fuldstændig forbigået min opmærksomhed undervejs. Lidt irriterende når man skulle vurdere på hvem, man håbede på vandt blandt dem, der kandiderede til det.
Selv da de spillede den efterfølgende var der ingen AHA-oplevelse. Men man kunne da i det mindste høre ordene, de sang. Det kneb gevaldigt i mange af de andre. Eksempelvis den svenske.
Nå, men nu bliver det spændende at se, hvilket show de kan byde ind med i Baku næste år. Har vinderlandet virkelig råd til noget sådant? ... jeg ved det ikke.
tilføjet af

Fortjent Melodigrandprixvinder?

Lad os få nogle halvpensionister på scenen næste år, det gik jo godt med brdr. Olsen
Michael Bundesen (helst ædru), TV 2, Annisette....desværre uden Anders Koppel som var hamrende dygtig.
tilføjet af

Fortjent Melodigrandprixvinder?

Nå, men nu bliver det spændende at se, hvilket show de kan byde ind med i Baku næste år. Har vinderlandet virkelig råd til noget sådant? ... jeg ved det ikke.

Keine problem, TV-selskaberne og sponsorerne spytter meget gerne i kassen, heller ingen lande har råd til at betale OL selv uden disse.
tilføjet af

Fortjent Melodigrandprixvinder?

Azərbaycan Jeg synes, at det var temmelig gennemgående, at sydeuropæiske og østeuropæiske lande gav nabolandende toppoints, mens pointfordelingen så mere fair ud mht. de nordiske lande, hvor der herskede knapt så meget nepotisme.

Det er præcist det samme med nordiske lande ;).
tilføjet af

Fortjent Melodigrandprixvinder?

Der var et år hvor Sverige brød traditionen og gav os lave point, den danske speaker kunne ikke rigtigt finde ord.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.