Forstår ham ikke...

Jeg har mødt en sød mand gennem nettet. Vi har mødtes flere gange og er begge ret vilde med hinanden. Men, men men... han kan ikke opgive net-livet.
Jeg forlanger selvfølgelig heller ikke han skal opgive det, men jeg fatter ikke det har førsteprioritet på den måde det har.
Hvis vi ikke kan være sammen, chatter vi sammen på msn, men samtidig går han ind på et chatsted og chatter med fuldstændig fremmede.. og jeg får ligegyldige små dumme beskeder fra ham ind imellem. Hans opmærksomhed er helt klart det andet sted. Hvordan kan det være at det andet er så interessant??
Jeg har ikke brug for dumme bemærkninger om at min chat nok er kedelig og den slags, for når jeg bliver sur og siger jeg ikke gider chatte med ham når han også har gang i andre, kan han godt logge af det andet sted, og så chatter vi dejligt nært og intimt sammen. Men han skal ALTID logge på det andet sted også når vi aftaler at chatte på nettet. Og går han på nettet uden vi har aftalt noget, så er det kun de andre han chatter med - han fortæller ikke mig han har tid til at være på nettet.
Han påstår han ikke mødes med andre og aldrig har gjort det, men hvorfor f.... er det så så spændende??

Jeg kender en helt magen til...gad vide om det er den samme..er du fra jylland???
knus

på Sjælland, men rejser tit i Jylland...
Det er nok ikke den sammen, men egentlig tror jeg det er et generelt "problem" med mænd man møder på nettet. De kan ikke slippe det liv. Jeg kender flere som har mødt mænd på dating-sider, og mændene kan ikke undvære deres profiler og de kontakter de møder der heller...
Hvad er det den tomme net-verden giver dem, som er så meget mere spændende end personer de kender IRL???

Hej med dig
Du mener det er generelt med mænd på nettet? Jeg ved at mænd kan blive så fortabt i cyberspace, at de faktisk ikke er i stand til at leve fuldt ud IRL. Men du kan få mit ord på at det også gælder for det smukke køn :o)
Jeg har mødt kvinder som KUN talte om dem de kendte fra nettet. En samtale med sådan en cyber-afhængig person er rystende. Det er som om de helt har forladt realiteterne.
Det gør mig ondt at du skal konkurrere med cyberspace. Men jeg håber at du evt kan "omvende" ham. Jeg ønsker dig held og lykke.
Og så ønsker jeg dig/jer en glædelig jul.
Lagermann

Det er jo en ringe trøst, at der findes kvinder som er ligesådan😉
Egentlig mente jeg ikke dette som en kønsdebat, men jeg fatter bare ikke hvad der er så spændende ved at chatte med fremmede?? Hvis man alligevel er indstillet på man ikke vil mødes, hvad er det så det giver??
At sidde og bilde andre hvad som helst ind, måske?? Men det er da vel heller ikke så sjovt i længden vil jeg mene...
Ham jeg har mødt, kan sidde en hel dag og chatte hvis han har fri. Så brokker han sig bagefter over han har spildt tiden, men alligevel gør han det samme igen så snart han ser en pc..
Jeg fatter det bare ikke... kan slet ikke fatte det...