Nu tør jeg snart ikke knytte mig til en mand igen. Hvorfor bliver jeg kasseret bedst som jeg tror, han er manden i mit liv?
Hvor mange nederlag kan man som menneske blive ved at tåle? Har i forvejen ikke for meget selvtillid, og har måske netop derfor så stort behov for bekræftelse fra en mand.
Vel har jeg også selv kasseret enkelte mænd men, hvor er det svært, at få følelserne til at være ligeligt fordelt.
Havde kendt ham i snart 15 måneder, og følte bare, det var ham. Er bare så ked af det....
tilføjet af Singel
Hvad skal jeg sige
Andet end du er ikke alene. Jeg er bleven kasseret efter 20 år - derefter efter 4 år. Måske lyder jeg gammel - endelig ikke - 45 år. Der må sku være en til mig også. Så nu nyder jeg blot single livet. Tro mig det kommer til at se lysere ud. Slik dine sår og se fremad.
knus og tanker
tilføjet af hønemor1001
Selvværd først
Du tager det i den forkerte rækkefølge. Du skal FØRST arbejde på dit selvværd. Først når selvværdet er på plads, kan du finde en mand, som netop ikke bruger dig som midlertidig tidsfordriv, dørmåtte eller hans tjenende ånd.
Men selvfølgelig skal du lige give dig selv tid til at være ked af det. Det har du brug for! Men lad være med at kaste dig ind i et nyt forhold, før du har arbejdet med dit selvværd.
mvh hønemor1001
tilføjet af Kæresten
Tak for de trøstende ord
Jeg er 48 år, og blev forladt af mine børns far for snart 17 år siden. Har boet alene med mine børn siden, men har kendt flere mænd siden. Ham her troede jeg bare sådan var den rigtige, men han kan ikke finde ud af sine følelser for tiden.
Man vokser vel aldrig fra at føle smerten og ensomheden.....
tilføjet af Kæresten
Du har nok ret
Har faktisk kæmpet for større selvværd via litteratur, hvad kan man ellers i min alder (48 år)?