Forbandede utroskab.

Jeg har simpelthen bare brug for luft. Ellers æder det mig op indefra.
Det er det allerede i gang med og efterhånden føler jeg, at jeg er ved at miste forstanden.
Måske jeg også skriver dette indlæg for at høre, om der er nogle der forstår mig, eller om det er mig der overreagerer. For efterhånden kan jeg ikke selv se det længere.
For knap to år siden var min kæreste mig utro. Med min dengang allernæreste veninde.
Jeg befandt mig i denne periode i en mindre krise i forvejen, og de to, min kæreste og veninde, var de to som jeg stolede mest på.
Min kæreste havde jeg sat op på en piedestadel. Jeg så ham som én der aldrig ville såre og svigte mig. Min veninde....ja, hun var jo min veninde, så det siger jo sig selv. Hende elskede jeg også, hun var min veninde, med alt hvad det indebærer.
Jeg magter ikke engang endnu at gå i detaljer med hvad de lavede. Men det korte af det lange er, at de gik i seng sammen to gange. Forelskede i hinanden var de ikke, det var rent og skær begær.
Min beslutning efter jeg fandt ud af det blev, at jeg tilgav min kæreste og droppede min veninde.
Ikke et eneste sekund efter alt dette, har jeg været i tvivl om, at min kæreste fortryder bittert.
Og jeg har det på den måde, at når jeg tilgav ham, så må og skal jeg også lade det ligge. Så kan jeg ikke blive ved med at "svælge" i fortiden.
Men der skete noget inden i mig dengang. For at udtrykke det melodramatisk, så kom der et sår på min sjæl, som ikke vil hele, på trods af, at jeg virkelig elsker min kæreste inderligt.
Af gode grunde er jeg blevet sygelig jaloux. Jeg stoler simpelthen ikke på ham, jeg tør ikke - prøver måske at gardere mig mod at blive svigtet igen.
Han har ikke været sammen med andre, udover hende. Men han har indrømmet, at han har flirtet uskyldigt med andre sidenhen. Og da han betroede mig det, dér knækkede filmen for alvor.
Han forsikrer mig gang på gang om hans altoverskyggende kærlighed til mig og jeg kan godt mærke det er sandt - oprigtigt. Men en lille del af mig afskyr ham. En lille bitte del af mig.
Jeg er paranoid, hader hans mobil tlf., hader hans adgang til internettet og de billeder han gemmer af forskellige piger. Alt fra pornografiske billeder til Side-9 pigerne. Og det værste er, at han forsøger at skjule det. Det gør det endnu værre. Kunne han da så bare være ærlig...
Vi bor endnu ikke sammen, og jeg finder det underligt, at han aldrig åbner sin mailboks når jeg er hos ham. Jeg har talt med ham om det, sagt at det bekymrer mig.
En enkelt gang har jeg krævet at se hans mailboks igennem. Og for pokker hvor jeg dog skammede mig bagefter. Der var intet overhovedet og jeg følte mig så dum, fordi jeg havde jo denne fornemmelse.
Han havde også en anden mail-adr. Han påstod han havde slettet den, men efter 30 min, hvor han nægtede stadig at have den, indrømmede han tilsidst, at den stadig eksisterede. Før han mødte mig, var han net-afhængig, gik sygemeldt og brugte udelukkende dagene på nettet. Og udelukkende med at maile og "snakke" med alverdens kvinder. Jeg véd dette, fordi han gemte og printede deres mails ud, hvorefter han lod dem ligge i en bunke under spisebordet. Så dét at jeg fandt dem var mere tilfældigt, end det var fordi jeg snagde.
Sex-mails, hede mails, flirtede mails, kæreste-mails - alle fra mange forskellige piger, sendt og modtaget inden for det samme tidsrum. - Sendt til den mails-adr. som han først nægtede stadig at have.
Han har lovet mig, at han er færdig med at bruge alt den tid på nettet. Siger, at han ingen har kontakt med mere. Men tvivlen er der. Og den mail-adr. eksisterer stadig. Han mener, at det er en anden der har taget den. Men det er en meget speciel adr. han har valgt, så det virker lidt mærkeligt, synes jeg.
Det jeg allerhelst ville, var at slippe af med den forbandede jalousi. Gid jeg kunne slappe af og bare nyde ham 100%. Jeg véd jo han elsker mig.
Men når man tager ham i mange løgne, små og store, så er det svært at finde tilliden.
Er det mig der er kommet ind i en ond cirkel og overdriver? Ser jeg syner? Fokuserer jeg for meget på det?
Jeg forventer ikke et svar på dette indlæg. Jeg er godt klar over, at det er meget rodet og usammenhægende. Men måske jeg bare skal have det ud.?
Fanden tage utroskab!

Jeg kom sammen med en pige i 3 år, efter at vi havde kommet sammen i et års tid.
Der var hun mig utro 2 gange på en weekend, først så indrømme hun at hun kun havde været mig utro 1 gange, men jeg kunne mærke at hun prøvede at skjule noget. Men så fandt jeg hendes dagbog og jeg læste i den (har stadig dårlig samvittighed) og der fandt jeg så ud af at hun havde været mig utro 2 gange den weekend....
Vi besluttede os så for at prøve og forsætte.....Fuck det var svært, jeg blev meget mistroisk og paranoid, jeg skulle hele tiden tjekke, hvor hun var og hvad hun lavede. Og det æder en langsomt op.
Sådan gik det i et års tid, så indså jeg at jeg måtte begynde at stole på hende, ellers ville jeg blive tosset(mere end jeg er i forvejen *G*).
Jeg begyndte så at stole noget mere på hende, og langsomt kunne jeg mærke at jeg tilgav hende mere og mere, og forholdet blev bedre og bedre.
Men det kunne da stadig poppe op en gang i mellem "hun er alene til fest, hvad mon hun laver" lang tid efter.
Du må huske på, selv om man siger at man tilgiver personen som har såret en, så tilgiver man ikke lige med det samme, det sker ganske langsomt, det er en langsom proces og kan til tider være smertefuld!
Du må gøre op med dig selv om du har lyst til at forsætte på den måde, der er 3 mulige udfald:
1. Du forsætter med at være sygelig jaloux, og ødelægger dig selv på den måde.
2. På et eller andet tidspunkt, får din kæreste nok af alt den jalousi og går fra dig.
3. Begynd at tilgive ham for hvad han har gjort, ja jeg ved at det er meget svært. Men det er nødvendig, hvis jeres forhold skal forsætte.
Nå mit indlæg blev næsten lige så lang som dit *S* Håber at du kan bruge det til noget. Jeg kan godt forstå hvordan du har det, har selv været den tur igennem.
MVH
Jan

Hej Jan.
Kan godt bruge dit indlæg til noget. Og er glad for du svarede.
Jeg er godt klar over, at jeg må tage en beslutning. Og siden jeg nu elsker ham så højt som jeg gør, så må jeg, som du skriver, begynde at tilgive ham oprigtigt.
Det er dejligt at høre, at du og din kæreste er kommet videre. Det giver mig da tro på, at det også kan lykkedes for mig *S*.
Men hvor er vejen dog lang.
Jalousi er virkelig en altoverskyggende ødelæggende følelse, som jeg ikke ønsker for min værste fjende.
Det er ok at være bange for at miste noget som er godt, det er naturligt. Men for mit vedkommende, så er det sygeligt.
Jeg har ikke formået at forebygge, så nu må jeg grift sagt helbrede *S*
Knus til dig.

Hej Laurine
Jeg tvivler, nu på om du er sygelig jalou!!
Spørgsmålet, er om han elsker, og respektere dig??
Hvilket jeg har mine tvilv om.
Han burde, simpelthen stoppe, med det samme, og såfremt han ikke kan/vil forstå, hvad det gør mod dig, bør du nok droppe ham, selvom det er s... svært.
Have selv en kæreste, på et tidspunkt, som ikke tog hensyn til mine følelser. Kom til at sårede hende til en fest, hvor jeg "åbenbart" talte lidt med meget med en af hendes veninder. Hvilket jeg overhovedet ikke lagde noget i.
Talte efterfølgende med hende om det, hvor vi lovede hinanden, at vi lige måtte trække den anden til side, såfremt vi blev for jaloue/bange for at miste.
Hun gik ud for at hævne sig, hvor jeg tilgav, men det blev ved, at det hvad for hårdt, så derfor, er dette forhold slut.
Kunne have en ide, om du vil blive udsat for noget tilsvarende gang på gang.
Håber du finder den rette løsning, for dig selv.

hej venner jeg har oplevet samme stolt meget på hende så været mig utro selv om gjord alt for hende men droppet hende bedst løsning er at slå op ellers i oplever det flere gang med samme person.
mvh

Hejsa.
Jeg har haft en fyr som var lige så net-afhængig. Han havde langt mere end to mail-adresser. Og samlede også på saftige mails fra forskellige kvinder samt billeder af dem. Han lavede selv fake-profiler rundt om på nettet og satte billeder af underskønne fyre på. Han nægtede også til det sidste at det var ham, men jeg prøvede at matche hans mail-adresser med hans fødselsdata (tryk som om du har glemt dit password) - jeg fandt ud af det var hans. Han slettede det hele og lovede at slutte. Men hver gang opdagede jeg nye profiler og nye mailadresser. Efter 3 år fik jeg nok - jeg tror aldrig han bliver anderledes.

Hejsa!
Og tak for et godt indlæg!
Alle mennesker storer som små bestiller stort set ikke andet end at forsøge at få sine begær opflydt, om det handler om sex,mand,hus,job eller kæreste.. er det alt sammen det samme.
Forestil dig et liv uden disse tanker om begær, måske særligt de tanker om det begær du har til ham du bruger så meget tid på!
forestil dig at du giver slip og se fremad, og ikke tilbage.
Jeg er af den overbevisning at intet i livet er sådanne at man ikke kan lære af det, og du virker som om, at du helst vil have det gentaget igen.
Se det bedste i livet og i dine medmennsker, ja selv din kæreste, eller rette hvis du ønske at at kalde ham din kæreste.
Må alt det bedste komme til dig.. hvorend du gå! og må indsigt lyse i igennem således at du gå med åbne øjne!
Tanker
mail@lillebudda.dk