flirt udviklet sig til forelskelse

Allerede til jobsamtalen mærkede jeg en betagelse overfor min kommende chef. Han var lækker, spændende, sjov - ja jeg var tiltrukket.
Der går et halvt års tid hvor alt bare går fra at der er en lille gnist - noget uforklarligt mellem os.
Efterhånden går det op for mig at jeg er FORELSKET. Jeg smsér for første gang privat at jeg er nødt til at snakke med ham. Det vil han rigtig gerne!
Da vi mødes alene på jobbet fortæller jeg om mine følelser og samtidig at de er forbudte fordi vi begge er gift og har små børn og fordi han er min chef. Jeg vil gøre hvad jeg kan for at fornægte de følelser.
Han bliver smigret og er bestemt ikke afvisende - skriver da han kører derfra at han håber han vi stadig kan snakke privat engang imellem.
De næste måneder går med flere smsér og møder alene. Vi er meget fortrolige og snakker SUPER godt!!! bl.a om vores ægteskaber som vi begge ikke er helt tilfredse med.
Der er en enkelt personalefest med MEGET tæt dans, ellers er der ingen fysisk kontakt.
Jeg er stadig forelsket og da hans ægteskab vakler meget ender mit eget med at gå i stykker. Det var elendigt i forevejen og nu var jeg tilmed betaget og forelsket.
Vi mødes nu et par gange hvor vi krammer rigtig tæt[l]
Status quo er nu at han stadig er i sit ægteskab, jeg er brudt ud. Vil ham rigtig meget, men kan mærke at han trækker sig mere og mere og jeg mistænker nu at han egentlig bare syntes jeg er sød og sjov (MEGET anderledes end hans omgangskreds) og så kan jeg styrke hans ego lidt.
Jeg prøver konstant at lægge bånd på mig selv, fornægte følelser... Samtidig med at jeg er ked af det, føler mig ensom, savner den tætte spændte kontakt med hyppige smsér.
Jeg er ked af det hele, vil gene "vinde" ham og få hans opmærksomhed tilbage!
GODE RÅD MODTAGES GERNE 🙂
Elendige og nedgørende kommentarer ignoreres og frabedes!

Flot at du stoppede dit ægteskab før du endte med at være utro, det er der mange som ikke ville gøre. Og her fordømmer jeg ikke nogen, kender flere som har været længere ude end dig.
Har du ikke en god veninde, som du kan snakke med om alt det her, så hvergang du får trang til at snakke / sms med ham, så tag kontakt til hende i stedet for.
Giv dig tid til at slikke sårene efter skilsmissen og forelskelsen.
Jeg synes, at du har fortalt ham hvad du ønsker, og så må det være op til ham, om han vil mere. Måske du så selv er kommet videre??
😉

Hmm ja, hvad er lige det bedste råd...
Jeg tror ikke manden er oprigtig interesseret i dig. Han synes sikkert at du er sød og dejlig, men rigtig "in to you" er han altså bare ikke. Så havde han for længst været mere proaktiv og initiativtagende til noget mere seriøst. Er mine tanker når jeg læser dit indlæg...Måske har han masser af følelser for dig, men vil ikke splitte sin familie.
Uanset hvordan hans følelser er for dig, er han ikke ledig. I mine øjne er der derfor kun een vej for dig: Få ham ud af dit system!!!
Så længe du håber, kommer du ikke videre, og du vil blive ved med at blive såret og trist.
Det gør ondt og bliver hårdt, men hver gang du tænker på ham skal du sige til dig selv at han ikke er ledig. Du kan ikke bruge dine følelser til noget, men du kan sørge for at de bliver bearbejdet og gemt som et skønt minde. I dit hjerte.
Du har sandsynligvis lyst til at have kontakt med ham - hellere lidt venskabelig kontakt end slet ingen - men det tror jeg kun trækker din pine i langdrag.
Jeg synes du skal droppe al kontakt til ham. Og hvis han kontakter dig, vær ærlig og sig at du har brug for at komme videre. Måske forlader han konen en dag - hvis han vil have dig, skal han nok tage kontakt.
Jeg kan desværre ikke rigtig se, at du kan komme videre sålænge I er på sammme arbejdsplads.
Jeg fordømmer dig på ingen måde - du har fulgt dit hjerte, og det er vel i bund og grund det der bør være det styrende i vores liv. Du har taget chancen og oplevet en masse skønne følelser. Desværre er der ikke altid en fremtid for ens følelser, og når den virkelige verden rammer, ryger man ned i et stort sort hul. Det er min erfaring, at man efter en hård tid kommer ovenpå igen. Også selvom det ikke altdi føles sådan. Og når følelserne er bearbejdet og man har fundet sig selv, tager man gerne chancen igen. Alle de skønne følelser var hele nedturen værd!
Hvis du har nogle gode veninder eller andet netværk er det nu du har brug for dem. Græd, tal og hav ondt af dig selv. Det er ok. Det er sku hårdt med følelser, der ikke er gengældt. Du skal ikke fornægte dine følelser - det tror jeg ikke fører til noget godt. Følelser der lægges låg på bearbejdes ikke, og pinen trækkes i langdrag.
Du har fortjent en der vil dig og som du ikke skal kæmpe for eller "vinde" tilbage.
De varmeste hilsner
[s][l]

Et ægteskab er både med- og modgang, så
det er lidt dumt at bryde ud. Med mindre
du har kæmpet med problemer i lang tid, der
på ingen måde kan rettes op.

quinde35: Ja jeg brød mit ægteskab før jeg var utro, men i tankerne var jeg selvfølgelig utro den sidste tid. Jeg har været sammen med min mand i 14 år og vores problemer har eksisteret længe! Min forelskelse kommer bare oveni ;-)
LouiseM: "Du har sandsynligvis lyst til at have kontakt med ham - hellere lidt venskabelig kontakt end slet ingen"
Det har du nemlig ret i!!! Jeg har nogengange sat ham lidt stolen for døren og sagt alt eller intet. Men efter kort tid savner jeg jo kommunikationen, venskabet, grinene osv. og så er det jo jeg tænker: hellere lidt end intet, så må jeg lade mig nøje. Alligevel er mit håb der konstant og jeg bliver så ked af det når jeg erfarer at vi ikke rykker videre.
Jeg er ikke itvivl om at han også får noget ud af vores venskab og han gerne vil balancere på kanten!
Til jer begge: jeg har skam gode veninder, men de er godt nok snart træt af at høre om mine op og nedture pgr. ham. Jeg har bare enormt brug for at snakke om det og vende alle ord og smsér... Jeg skal selvfølgelig komme mig over min skilsmisse, men oftest tænker jeg at det ville være SÅ meget nemmere hvis jeg fik noget nærvær og kærlighed!
Nu er det snart julefrokost og lur mig om der ikke bliver danset tæt, jeg kan nogengange tænke om jeg skulle blive væk for ikke at blive skuffet...
Jeg er forelsket i manden og sætter "alle" i forhold til ham, en kamp ingen vil vinde fordi jeg er så forblændet. Mon ikke de følelser en dag går over af sig selv, når de ikke bliver gøddet.
Der går nu 1 lille uge inden vi ses på jobbet igen. Jeg skriver ikke til ham og vil prøve at vi ikke har kontakt i den uge. Føler mig dog overbevist om at høre fra ham når der er gået nogle dage. det plejer han, for lige at høre om jeg stadig "er der"
Jeg ved han ikke er tilfreds i sit ægteskab, jeg ved han føler sig tiltrukket af mig og undrer mig over hvorfor han holder sig tilbage. Ja- han er min chef, men jeg har tydeliggjort at det aldrig skulle blive problemet, for jeg kan let finde andet job og jeg vil iøvrigt ALDRIG stille ham til ansvar for noget.
Sikke en rutsjetur. Mine tanker er noget lidt usammenhængende i indlægget, men jeg er glad for jeres synspunkter, det er oftest lettest at se tingene udefra.