et digt til min kæreste

fornemmelsen af, at gråd er på vej,
og vokslys spejler sig i din søvn.
Din skønhed jager smerten på flugt,
selvom bølgerne stadig brydes.
Skæbnen trækker med vældig kraft,
dine læbers kys gør vildskaben tam.
Kærlighed og vin bedres med tiden,
og det er mit hjerte du tager.
jeg håber og beder som årgerne går,
og timeglas sandet stille står:
jeg elsker dig lidt mere for hverdag der går.
kun du gør mit liv til et hele.

eller allerede fantastiske poeter, det er nok derfor jeg synes det er noget pylret makværk, og ville ønske det ikke tordnede op på forsiden, fordi jeg altid bruger tid på at lukke det op da man ikke kan se det er "digte".
skriv bare videre

Jeg ved så ikke hva du har så meget imod dette digt som jeg har brugt lang tid på at skrive og efter som jeg langfra er digter og ikke ved noget om det kan det da godt være at du synes det er noget makværk. Men det er heldigvis ikke mit problem.